Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 30. oktober 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 8. oktober 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 3 (SOU Alm. del) stillet efter ønske fra René Skau Björnsson (S).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 3:

 

”Ministeren bedes oplyse, om regeringen vil tage initiativ til at indføre specifikke forbrugerprisindeks, som følger udviklingen for bestemte indkomstgrupper f.eks. pensionister, som foreslået af Rådet for Socialt Udsatte og i øvrigt støttet af ældreorganisationerne.”

 

 

Svar:

 

Jeg kan oplyse, at de indkomsterstattende ydelser hvert år bliver opreguleret med en procentsats, der fastsættes på baggrund af udviklingen i årslønningerne for lønmodtagere på det private arbejdsmarked.

 

Jeg vurderer, at det er rimeligt, at overførselsindkomsterne følger lønudviklingen. Hvis overførselsindkomsterne skulle reguleres med prisudviklingen, ville man for eksempel kunne risikere, at lønstigninger i en periode udhules af prisstigninger, mens overførselsindkomsterne stiger, hvilket vil betyde en skævvridning i forhold til dem, der er på arbejdsmarkedet. Incitamentet til at være i beskæftigelse vil således blive mindre, specielt for de beskæftigede der har relativt lave indkomster.

 

Rådets forslag om særlige forbrugerprisindeks, vægtet i forhold til indkomst-gruppens forbrugssammensætning, synes båret af den seneste periodes prisudvikling. Over en længere årrække vil det normalt være mere fordelagtigt for modtagere af overførselsindkomster, at ydelserne følger lønudviklingen frem for prisudviklingen, da der normalt er reallønsstigninger. Det skyldes, at lønningerne oftest følger produktivitetsudviklingen, der over tid har været stigende. Eksempelvis er overførselsindkomsterne over den seneste tiårige periode (1997-2007) reguleret med over 30 pct., mens forbrugerpriserne er steget med knap 23 pct.

 

Da satsreguleringen er baseret på den gennemsnitlige lønudvikling, vil reguleringen endda kunne være højere end for de lønmodtagere, som i det enkelte år har en lønudvikling, der er lavere end gennemsnittet.

 

Jeg mener, at det er hensigtsmæssigt, at overførselsindkomsterne følger den overordnede almindelige velstandsudvikling i samfundet. Dette sikrer kontinuitet i reguleringen og uafhængighed af prisudviklingen, som er mere variabel over tid.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Bent Nielsen