Svar:En af de første forordninger, der blev vedtaget i Fællesskabet var forordningnr. 3, der omhandler social sikring for personer, der har arbejdet i flere med-lemslande.Denne forordning blev i 1971 afløst af forordning nr. 1408/71 om koordine-ring af social sikring for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytterinden for Fællesskabet. Senere er forordningen udvidet til også at omfatteselvstændige erhvervsaktive og studerende. Næste skridt er, at alle bliveromfattet. Det sker ved forordning 883/04, der forventes at finde anvendelsefra 2010.Forordningerne har til formål at sikre, at personer, som udnytter retten til fribevægelighed, og derfor flytter bopælsland eller beskæftigelsesland indenfor Fællesskabet, ikke mister optjente sociale rettigheder. Samtidig sikresdet, at det bliver muligt at indtræde i det nye sociale system ved flytning til etandet medlemsland, således at de ikke kommer til at stå uden social sikring.Hele denne mekanisme kaldes koordinering. Det er vigtigt at understrege, atder ikke er tale om en harmonisering. Indretning og finansieringen af desociale sikringssystemer er et nationalt anliggende.

2når man flytter til et andet medlemsland, så man undgår eventuelle karens-perioder for at opnå ret til ydelser. Et forhold, som også berører mangemennesker er, at ydelserne i de fleste tilfælde kan medtages, når man flytterbopæl.For eksempel gælder det optjent dansk folkepension. Den kan udbetales,selvom man bor i et andet medlemsland. Princippet er, at man optjener ret tilydelser i forhold til den tid, hvor man er omfattet af lovgivningen i det enkelteland. Pensionsdelen udbetales fra optjeningslandet efter dette lands regler,når man opnår pensionsalderen.Regelsættet sikrer også, at f.eks. en dansk arbejdstager, der udstationeresaf arbejdsgiveren til at udføre arbejde i et andet medlemsland, kan forbliveomfattet af dansk lovgivning om social sikring i udstationeringsperioden i optil 3 år. Dermed undgår man at blive afmeldt den danske sociale sikring ogoptjener fortsat ret til f.eks. dansk folkepension og får udbetalt dansk børne-familieydelse i udstationeringsperioden. Samtidig slipper den danske ar-bejdsgiver for at betale eventuelle bidrag til den sociale sikring i udstatione-ringslandet.Udover forordning 1408/71er der EF- forordning 1612/68 om arbejdskraftensfrie bevægelighed inden for Fællesskabet. Denne omhandler den del af vel-færdsområdet, som omfatter social bistand og social service. Heraf fremgårdet bl.a., at de arbejdstagere, der er omfattet af forordningen, nyder sammesociale og skattemæssige fordele, som indenlandske arbejdstagere. Dettekan f.eks. have betydning for pasning af børn på daginstitutionsområdet. Enperson, der er arbejdstager i Sverige, men som bor i Danmark, vil dermedhave ret til pasning af sit barn i svensk daginstitution.Dele af det ovenfor beskrevne kan illustreres ved eksemplerne nedenfor:

Eksempel 1 - udstationering

Egon Jensen bliver udstationeret af sit danske firma til at udføre et arbejde iGrækenland i tre år. Hans hustru rejser med sammen med familiens trebørn. Hustruen har ikke arbejde, men passer børnene. Egon Jensens udsta-tionering betyder, at familien forbliver omfattet af dansk lovgivning om socialsikring i udstationeringsperioden på tre år. Der skal ikke betales bidrag tilden græske sociale sikring, da familien fortsat er omfattet af dansk lovgiv-ning om social sikring. Egon Jensen og hustruen optjener ret til dansk folke-pension i udstationeringsperioden. Bliver han syg, og arbejdsgiveren betalerløn under sygdom, kan arbejdsgiveren få refusion af sygedagpenge efterdanske regler, som om arbejdet blev udført i Danmark. Familien Jensen harret til læge og hospitalsbehandling i Grækenland på lige fod med grækere.Det betyder, at udgiften for familiens lægebehandling i Grækenland i princip-pet betales af den danske stat.Familien Jensen modtager også dansk børnefamilieydelse for deres trebørn, selvom de bor i Grækenland, men modregnes eventuelle græske fami-lieydelser.

Eksempel 2 - pensionisttilværelsen

Helena Andersen, har boet i Danmark indtil hun fik dansk folkepension som65-årig. Hun vil gerne flytte til Spanien. Hun kan få udbetalt sin danske fol-kepension, selvom hun flytter til Spanien. Det betyder, at hun får udbetaltsamme pensionsbeløb, som hun får, når hun bor i Danmark. Selvom hunflytter til Spanien, skal hun ikke betale bidrag til den spanske sygeforsikring,da hun som dansk pensionist er sygeforsikret i Spanien for dansk regning.

3Det betyder, at hun har ret til læge og hospitalsbehandling i Spanien på ligefod med spanske pensionister.

Eksempel 3 - arbejde i flere lande

Eva Jørgensen boede i Danmark indtil hun som 25-årig fik arbejde på en bari Paris. Her arbejdede hun i fem år, og flyttede derefter til London, hvor hunarbejdede i en forretning i 15 år. Hun flytter tilbage til Danmark som 45- årig.Når hun fylder 65 år, vil hun være berettiget til dansk folkepension på grund-lag af det antal år hun har boet i Danmark mellem det 15. og det 65. år sat iforhold til en fuld optjeningstid på 40 år. Det betyder, at hun vil få 30/40 af enfuld dansk folkepension. Hun vil også få udbetalt pension fra henholdsvisFrankrig og England i forhold til den tid, hun har optjent pension der.

Eksempel 4 - den studerende

Mikkel Larsen har fået stipendiat til at studere et år i Lissabon. Da Mikkel erstuderende, er han omfattet af EU- reglerne og skal ikke betale bidrag til detportugisiske sociale system, men har retten til sociale og sundhedsmæssigeydelser på grundlag af sit tilhørsforhold til det danske system. Han er kunmidlertidigt frameldt Danmark, da han kun er væk op til et år. Det betyder, athan ikke behøver at tegne en selvstændig sygeforsikring under opholdet iPortugal. Han har ret til læge og hospitalsbehandling i Portugal på lige fodmed portugisere.