Socialudvalget 2008-09
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 21. april 2009
THA/ J.nr. 2009-2653
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26. marts 2009til velfærdsministeren følger hermed indenrigs- og socialministerensendelige svar på spørgsmål nr. 246 (SOU Alm. del). Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Anne Baastrup (SF).
Spørgsmål nr. 246:”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren mener, at ankestyrelsen prin-cipafgørelse C-37-08 er i overensstemmelse med FN's handicapkonvention,specielt konventionens artikel 20 om retten til mobilitet samt de generelleprincipper i artikel 3, der bl.a. omhandler retten til selvbestemmelse, auto-nomi og lige muligheder?”
Svar:Indledningsvist bemærkes generelt, at efterprøvelse af spørgsmålet omoverensstemmelsen mellem administrativ praksis og handicapkonventionenefter ratifikationen af konventionen henhører under domstolene. Nedenstå-ende er derfor udtryk for Indenrigs- og Socialministeriets rent vejledendevurdering.Ankestyrelsens principafgørelse C-37-08 må efter Indenrigs- og Socialmini-steriets opfattelse forstås således, at den er udtryk for en konkret vurderingaf, om det kørselsbehov, som el-køretøjet skal dække, kan anses for væ-sentligt i lovens forstand. Indeholdt heri vurderes at ligge en konkret stilling-tagen til, om der er truffet effektive foranstaltninger til at sikre ansøger per-sonlig mobilitet med størst mulig uafhængighed. Det fremgår af principafgø-relsen, at Ankestyrelsen har inddraget formålsbetragtninger ved vurderingen,og der er lagt vægt på ansøgers samlede situation, herunder om ansøgersbehov i det daglige og transportbehovet kan dækkes på anden måde endved bevilling af el-køretøj.
2
I forhold til principafgørelsens overensstemmelse med handicapkonventio-nen bemærkes, at det følger af artikel 20, at der skal træffes effektive foran-staltninger til at sikre personer med handicap personlig mobilitet med størstmulig uafhængighed. Artikel 20 må anses som en konkret udmøntning afkonventionens generelle principper i artikel 3, bl.a. principperne om selvbe-stemmelse, autonomi og lige muligheder.Da principafgørelsen må opfattes som udtryk for en konkret vurdering af, omder i den specifikke sag er truffet effektive foranstaltninger til at sikre ansø-ger personlig mobilitet med størst mulig uafhængighed, er det min opfattelse,at principafgørelsen ikke kan siges at være i modstrid med konventionen.Karen Ellemann/ Karin Ingemann