e16f68d0

Usikkerhed om børnehavers frokost

Familiepolitik

Berlingske Tidende 8.  marts  2009, 1. sektion, side 4

Det kan blive uventet svært for kommunerne at sikre landets børnehavebørn en sund frokost. Fire ud af ti kommuner har endnu ikke lagt sig fast på en ordning, viser undersøgelse.

Af Trine Munk-Petersen

Det kan blive væsentligt dyrere og en væsentligt større opgave end forventet for kommunerne at forsyne landets ca. 187.000 børnehavebørn med et dagligt, sundt frokostmåltid.
De nye madordninger skal træde i kraft senest 1. januar 2010, har Folketinget vedtaget, men især de kommuner, der vælger en ordning med eksterne leverandører, såkaldte cateringordninger, skal ud af starthullerne i en fart. Leverandørerne, der skal tilberede maden og sørge for at få den ud til institutionerne , findes nemlig stort set ikke i dag.
»Lige nu lurepasser kommunerne og de mulige leverandører på hinanden. Ingen vil være den første til at melde ud, hvor meget det må koste, og hvad man kan få for pengene. Men kommunerne skal være klar over, at det, der umiddelbart kan ligne en stordriftsfordel ved at få maden leveret centralt, hurtigt kan blive sat til i engangsemballage og kørsel til så mange institutioner ,« siger Anne Birgitte Agger, direktør i Københavns Madhus, der netop har holdt en stor leverandørkonference om den kommende frokostordning.
At det kan blive dyrt, har man erfaret i bl. a. Frederiksberg Kommune, hvor politikerne var hurtige til at melde ud, at man ville starte madordning allerede 1. august med kold mad fra en central leverandør: »Vi har i forvejen gode erfaringer med skolemad fra Diakonissestiftelsen, så vi regnede med bare at udvide den ordning,« siger rådmand Jan E. Jørgensen ( V). »Men det er kommet bag på os, hvor dyrt det bliver at få maden ud hver dag til alle de 65 børnehaver , der er tale om.
Nu arbejder vi på at få nogle andre til at stå for transporten - og når vi det ikke til 1.
august, er jeg i hvert fald klar til at udskyde starten en måned eller to.«.

Usikre på model
I forældreorganisationen FOLA ser man helst en lokal ordning, hvor maden laves i den enkelte daginstitution.
Men den model har foreløbig kun godt hver tiende kommune valgt, viser en rundspørge fra Berlingske Research blandt 76 kommuner.
Fire ud af ti kommuner har ifølge rundspørgen endnu ikke lagt sig fast på en ordning, mens knap halvdelen af kommunerne går efter en hel eller delvis cateringmodel, hvor enten alle eller en del af institutionerne får mad udefra.
I landets største kommune, Københavns Kommune, med 470 institutioner og 30.000 børn arbejdes der i øjeblikket på højtryk med at vurdere køkkenfaciliteterne i de enkelte børnehaver med henblik på, at flest mulig kan lave maden selv: »Vi kan se, at de allerfleste steder kan man med få anlægsmidler lave maden selv, men i ca. en tredjedel af institutionerne har de ikke et egnet køkken, så her må kommunen i første omgang vælge en ekstern løsning,« siger Anne-Birgitte Agger.
I Hillerød har man i stedet for at lede efter en ekstern leverandør valgt selv at bygge.
Således er man ved at bygge et helt nyt produktionskøkken, som skal levere mad til både skoler, ældre og de daginstitutioner, der ikke selv har mulighed for at lave mad, fortæller køkkenleder Helle Thyge. Mens bl. a. Gentofte går den modsatte vej og arbejder på at få renoveret de eksisterende køkkener og udbygget nogle, så de også kan lave mad til andre institutioner .
»Men cirka 29 af vores 75 institutioner skal primært have catering,« siger direktør Torben H. D.
Petersen i Gentofte Kommunes børneforvaltning .
[email protected]

Fakta
Madordningen skal træde i kraft seneste 1. januar næste år.
Alle børn skal tilbydes et sund frokostmåltid, der lever op til officielle ernæringsanbefalinger.
Kommunerne må hæve forældre-betalingen fra 25-30 pct.
Derudover må kommunerne selv vælge, hvilken ordning de vil benytte.