Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 25. november 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 28. oktober 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 23 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 23:

 

”Vil ministeren redegøre for det demografisk betingede behov for flere ældre- og plejeboliger pr. 1. januar 2009 samt fremskrive det demografisk betingede behov for ekstra plejebolig- og plejehjemspladser i henholdsvis 2015, 2020 og 2025?”

 

 

Svar:

Velfærdsministeriet skønner, at kommunerne pr. 1. januar 2009 råder over ca. 80.000 boliger direkte målrettet ældre. Heraf er 31.000 ældreboliger, 37.500 er plejeboliger – dvs. ældreboliger tilknyttet et serviceareal og fast tilknyttet vidtgående pleje og omsorg – mens 11.500 er institutionsboliger (plejehjem og beskyttede boliger).

 

I 2009 vil der ifølge Danmarks Statistiks være godt 227.000 personer over 79 år. Med ca. 80.000 boliger, direkte målrettet ældre, er der i 2009 en bolig til godt hver tredje person over 79 år (35 pct.). Af egentlige plejeboliger og institutionsboliger er der en plejebolig til hver femte ældre over 79 år (22 pct.).

 

I tabel 1 nedenfor vises et uddrag af Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose. Ifølge prognosen vil antallet af personer over 79 år i løbet af de næste 16 år blive forøget med 58 pct. – fra 227.000 personer i 2009 til 358.000 personer i 2025.

 

 

 

 

Tabel 1. Den demografiske udvikling frem til 2025 for personer over 79 år

	2009	2015	2020	2025
Befolkning, 80+ år	227.000	245.000	284.000	358.000
Indeks, 2009 = 100	100	108	125	158

Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningsprognose 2008

 

 

Tabel 2 nedenfor viser resultaterne af en simpel fremskrivning af behovet for boliger direkte målrettet ældre, når der tages hensyn til den viste udvikling i demografien. En lignende fremskrivning er blandt andet anvendt af det daværende Socialministerium i 2006 i rapporten Den almene sektors fremtid. Der henvises til rapporten for en detaljeret beskrivelse af metoden.

 

 

Tabel 2. Antal boliger direkte målrettet ældre ved konstant dækningsgrad, 2009-2025

	2009*	2015	2020	2025
Bolig målrettet ældre	 80.000	 86.000	 100.000	 126.000
 - Heraf plejeboliger og institutionsboliger	 49.000	 53.000	 61.000	 77.000

Anm.: I tabellen er det antaget, at dækningsgraden holdes konstant på 2009-niveauet (35 pct. for alle boliger målrettet ældre og 22 pct. for plejeboliger og institutionsboliger).

* Bestanden for 2009 er Velfærdsministeriets skøn

Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningsprognose 2008 samt egne beregninger

 

 

Ved fremskrivningen er det antaget, at dækningsgraden for boliger holdes konstant. Det indebærer, at der i 2015 vil være behov for 86.000 boliger målrettet ældre, 100.000 boliger i 2020 og 126.000 boliger i 2025. Der vil således de næste 16 år være et nettobehov på 46.000 boliger direkte målrettet ældre, svarende til i gennemsnit knap 2.900 boliger årligt. Heraf skal knap 1.800 være plejeboliger.

 

Med stor sandsynlighed vil hovedparten af de 11.500 eksisterende plejehjemsboliger og beskyttede boliger blive nedlagt eller ombygget i perioden frem til 2025. Bruttobehovet frem til 2025 er dermed – ved konstant dækningsgrad – på 57.500 boliger direkte målrettet ældre (inklusiv ombygning af plejehjem og beskyttede boliger), svarende til i gennemsnit 3.600 boliger årligt.

 

Det skal understreges, at der i sagens natur er en betydelig usikkerhed forbundet med fremskrivninger af denne type. F.eks. er der i prognosen indarbejdet en stigende gennemsnitlig levealder. Ændringer heri har naturligvis en betydning for antallet af ældre i fremtiden.

 

Dertil kommer usikkerheder med hensyn til udviklingen i de ældres fremtidige helbredstilstand: Nedsat funktionsevne, længerevarende sygdom, øget overlevelse ved svær sygdom mm. Forbedres de ældres helbredstilstand, og de ældre dermed i en senere alder flytter til en ældrebolig, vil det isoleret set reducere behovet for ældreboliger.

 

Indkomstændringer blandt de ældre kan ligesom ændringer af deres helbredstilstand påvirke behovet for ældreboliger. De ældre har således – inden de bliver ældre – en bolig, som de kan vælge at blive i også som ældre. Undersøgelser viser, at ældre gerne vil blive længst muligt i eget hjem. Med stigende indkomst og mulighed for nedsparing i ejerboligen får de ældre mulighed for i højere grad at ombygge deres eksisterende bolig, således at den er tilpasset deres behov som ældre.

 

 

 

Karen Jespersen

 

 

/ Lise Nielsen