Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

CME/ J.nr. 2008-2035

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 27. marts 2009

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 9. marts 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 228 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Frederiksen (S).

 

­

Spørgsmål nr. 228:

 

”Hvad er ministerens holdning til, at en undersøgelse fra Berlingske Research viser, at kun 1 ud af 10 kommuner vil få mad lavet i selve daginstitutionen, og at der dermed tegner sig til at blive en løsning med mad udefra i en stor del af de danske daginstitutioner, jf. artiklen "Usikkerhed om børnehavers frokost" fra Berlingske Tidende den 7. marts 2009?”

 

 

Svar:

Som nævnt i mit svar på spørgsmål 226 (SOU alm.del.) viser undersøgelsen, at de fleste kommuner, hvor der truffet beslutning om frokost, vælger en kombination af egenproduktion i den enkelte daginstitution og frokost leveret fra ekstern leverandør.

 

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 226 (SOU alm.del.), er det min opfattelse, at det ikke er produktionsformen, som er afgørende for, om frokosten er sund eller ej. Jeg mener derfor ikke, at mad leveret udefra er til hinder for, at børn i daginstitutioner får et sundt frokostmåltid.

 

Jeg henviser i øvrigt i det hele til mit svar på spørgsmål nr. 226 (SOU alm.del.).

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Nina Eg Hansen