Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

CME/ J.nr. 2008-2035

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 27. marts 2009

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 9. marts 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 226 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Frederiksen (S).

 

­

Spørgsmål nr. 226:

 

”Ministeren bedes kommentere vedhæftede artikel " Usikkerhed om børnehavers frokost" fra Berlingske Tidende den 7. marts 2009, der bl.a. viser, at en cateringløsning er undervejs i halvdelen af kommunerne, men at en cateringløsning samtidig er dyr for kommunerne pga. udgifter til pakning og transport af maden."

 

 

Svar:

I artiklen ”Usikkerhed om børnehavers frokost”, udarbejdet af Berlingske Research for Berlingske Tidende fremgår det, at i alt 76 kommuner har deltaget i undersøgelsen, der danner baggrund for artiklen, mens 22 kommuner ikke har deltaget.

 

Ifølge artiklen har fire ud af ti kommuner (ca. 30 kommuner ud af de 76 adspurgte) endnu ikke besluttet, om frokostmåltidet skal produceres i den enkelte daginstitution, om frokosten skal leveres fra ekstern leverandør eller om der skal vælges en kombination af de to løsninger afhængig af, hvordan køkkenet i den enkelte daginstitution er indrettet. Af artiklen fremgår, at én ud af 10 kommuner (ca. 8 kommuner ud af de 76 adspurgte) har besluttet, at frokostmåltidet skal produceres i den enkelte daginstitution. Endelig fremgår, at halvdelen af de kommuner, der deltager i undersøgelsen (ca. 38 kommuner ud af de 76 adspurgte) har valgt en hel eller delvis cateringmodel, hvor enten alle eller en del af institutionerne får mad leveret udefra.

 

Jeg kan oplyse, at det er op til den enkelte kommune at implementere lovændringen vedrørende frokost i daginstitutioner, herunder også at træffe beslutning om, hvorvidt kommunen vil lade produktionen af frokostmåltidet foregå i den enkelte daginstitution, i et kommunalt fælleskøkken eller fra privat leverandør. Det er i den forbindelse kommunalbestyrelsens ansvar at vurdere økonomien ved de enkelte løsninger.

 

Som det fremgår af artiklen fra Berlingske Tidende, der refereres til i spørgsmålet, anvender de fleste af de kommuner, hvor der truffet beslutning om frokost, en kombination af de forskellige muligheder.

 

Lovændringen om frokostmåltid i daginstitutioner er en del af aftalen om kommunernes økonomi for 2009 og finanslovsaftalen for 2009, hvorefter frokostmåltidet skal udgøre en del af den samlede dagtilbudsydelse. Det er samtidig aftalt, at det nuværende loft for forældrebetaling på 25 procent hæves med 5 procentpoint til 30 procent.

 

Hertil er der etableret en kvalitetsfond med henblik på at løfte de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbuds-, folkeskole og ældreområdet samt vedrørende idrætsfaciliteter. Kvalitetsfonden er på i alt 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden 2009-2018. Det fremgår af regeringsgrundlaget fra november 2007 vedrørende tidssvarende indretning af institutioner, at kvalitetsfonden bl.a. ”skal sikre, at køkkener i nye og renoverede institutioner er indrettet sådan, at der kan laves sund mad”.

 

Det er den enkelte kommune, der fastlægger serviceniveauet på dagtilbudsområdet, herunder også serviceniveauet for frokostmåltidet, der bliver indført med denne lovændring. Forældrebetalingen i daginstitutionerne skal også efter lovændringen stå i et forhold til serviceniveauet for ydelsen. Med lovændringen udgør dette forhold som nævnt en forældrebetaling på højst 30 procent og et kommunalt tilskud på mindst 70 procent. Rammerne for dagtilbudsydelsen er således fortsat ens for alle kommuner.

 

Som ved enhver anden lovændring vil den økonomiske effekt for den enkelte kommune være forskellig fra landsgennemsnittet.

 

Der er således ikke noget, der hindrer, at den enkelte kommune anvender et større eller mindre beløb på indførelse af frokostmåltidet, end stigningen i forældrebetalingsandelen på 5 procentpoint medfører. Lovgrundlaget er ens for alle kommuner.

 

Endelig kan jeg oplyse, at det er min opfattelse, at det ikke er produktionsformen, som er afgørende for, om frokosten er sund eller ej.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Nina Eg Hansen