Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

LHN/ J.nr. 2009-1927

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 26. marts 2009

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 4. marts 2000 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 225 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 225:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. februar 2009 fra Lena Michelsen, jf. SOU alm. del - bilag 230.”

 

 

Svar:

 

Lena Michelsen henviser i sin henvendelse til Socialministeriets brev af 21. november 2003, der beskriver lægekonsulenternes rolle i sociale sager, herunder sager om førtidspension.

 

Jeg kan oplyse, at beskrivelsen fortsat er i overensstemmelse med de vejledende retningslinjer, der er udsendt til kommunerne, senest med Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.  

 

Lægekonsulenterne har således blandt andet til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Lægekonsulenten skal desuden pege på, hvilke helbredsmæssige oplysninger der mangler. Lægekonsulenten må ikke efterprøve andre lægers oplysninger ved at undersøge borgeren selv. Lægekonsulenten kan også bistå kommunen med at afdække eventuelle skånebehov, der skal tages hensyn til ved borgerens eventuelle tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Lægekonsulenten må gerne mødes med borgeren.  

 

Kommunernes lægekonsulenter er ansat i en administrativ funktion. Det betyder, at lægekonsulenter som andre medarbejdere i den kommunale forvaltning arbejder under ansvar for arbejdsgiveren og indenfor forvaltningslovens rammer. Lægekonsulenter, som handler i strid med de retningslinjer, der gælder for stillingen som kommunens lægekonsulent, står til ansvar over for kommunalbestyrelsen for deres handlinger og undladelser.

 

Hvis man som borger mener, at en lægekonsulent er gået ud over sine beføjelser i en konkret sag, kan man klage til borgmesteren eller kommunalbestyrelsen, som øverste ansvarlige for det kommunale personale. Hvis man som borger finder, at kommunen på baggrund af en udtalelse fra lægekonsulenten har truffet en forkert afgørelse, kan man klage til det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet.

 

Jeg forudsætter, at de enkelte kommunalbestyrelser sørger for, at personalet følger kommunens retningslinjer, og tager de nødvendige ansættelsesretlige skridt.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Bent Nielsen