Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 25. november 2008
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 28. oktober 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 22 (SOU Alm. del).
Â
â€Vil ministeren redegøre for, hvor mange ekstra plejebolig- og plejehjemspladser der vil være behov for pÃ¥ landsplan pr. 1. januar 2009, samt hvor stor en del af disse, der isoleret set kan tilskrives ikrafttrædelsen af plejeboliggarantien?â€
Svar:
Det er den enkelte kommune, som på baggrund af en konkret vurdering af behovet for plejeboliger i kommunen giver tilsagn til det nødvendige byggeri med henblik på opfyldelse af plejeboliggarantien.
Plejeboliggarantien blev indført ved lov nr. 288 af 7. april 2006, og kommunerne blev samlet set kompenseret økonomisk herfor af staten. Kommunalbestyrelserne har dermed haft god tid til at tilpasse plejeboligforsyningen og igangsætte det nødvendige byggeri af plejeboliger for at kunne overholde garantien. Jeg forventer derfor, at kommunerne pr. 1. jan. 2009, hvor garantien træder i kraft, har tilvejebragt det antal plejeboliger, som er nødvendigt til at dække behovet. Det fremtidige behov for nybyggeri af plejeboliger vil dermed primært afhænge af den demografiske udvikling, herunder især i antallet af ældre over 80 år, jf. min besvarelse af Socialudvalgets spørgsmål nr. 23 (SOU Alm. del)
I perioden 2006 – medio nov. 2008 er der givet tilsagn til i alt 7.040 ældreboliger, hvoraf plejeboligerne udgør 5.552.
Karen Jespersen