Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 16. marts 2009
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 24. februar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 218 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra René Skau Björnsson (S).
Â
â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. januar 2009 fra Danske Handicaporganisationer vedrørende afgørelse fra Ankestyrelsen, jf. SOU alm. del - bilag 203.â€
Svar:
Formålet med hjælpen efter serviceloven er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Dette formål må i hvert enkelt tilfælde indgå ved bedømmelsen af, om der kan ydes hjælp. Specifikt i forhold til servicelovens hjælpemiddel- og forbrugsgodebestemmelser må formålsbetragtningerne indgå i vurderingen af, om det ansøgte i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet.
Ankestyrelsens principafgørelse C-37-08 må efter Velfærdsministeriets opfattelse forstås således, at den er udtryk for en konkret vurdering af, om det kørselsbehov, som el-køretøjet skal dække, kan anses for væsentligt i lovens forstand. Indeholdt heri vurderes at ligge en konkret stillingtagen til, om der er iværksat passende foranstaltninger til at sikre ansøger adgang til samfundets tilbud. Det fremgår af principafgørelsen, at Ankestyrelsen har inddraget formålsbetragtninger ved vurderingen, og der er lagt vægt på ansøgers samlede situation, herunder om ansøgers behov i det daglige og transportbehovet kan dækkes på anden måde end ved bevilling af el-køretøj.
I forhold til principafgørelsens overensstemmelse med handicapkonventionen bemærkes, at det følger af artikel 9, at der skal træffes passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til fysiske omgivelser og transportmuligheder m.v. med det formål at gøre det muligt at få et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold. Da principafgørelsen må opfattes som udtryk for en konkret vurdering af, om der i den specifikke sag er iværksat passende foranstaltninger til at sikre ansøger adgang til samfundets tilbud, er det min opfattelse, at principafgørelsen ikke kan siges at være i modstrid med konventionen.
Karen Jespersen