Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 25. marts 2009

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 24. februar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 217 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 217:

 

”Ministeren bedes kommentere artiklerne "Sund mad til børn for dyr", ”Madprojekt godt, men for dyrt" og "Hvis momsen var oveni, løb det rundt"

af 21. februar 2009 fra Horsens Folkeblad.”

 

 

Svar:

De tre nævnte artikler omhandler et pilotprojekt i Hedensted Kommune om frokost i daginstitutioner. Pilotprojektet blev gennemført over 4 måneder i efteråret 2008 i 3 institutioner i kommunen. Pilotprojekterne var tilrettelagt med en ekstern leverandør, der skulle levere varm mad i varmekasser, således at frokosten kunne serveres direkte fra varmekassen. Der var samtidig opstillet krav om, at leverandøren skulle levere madpakker de dage, hvor børnene skulle på tur. Kommunen stillede herudover krav til indholdet af frokosten, f.eks. i forhold til frugt og grønt, grovbrød mv.

 

Den økonomiske ramme for leverandøren var 300 kr. pr. barn pr. måned, inkl. moms. Ifølge artiklerne var den økonomiske ramme i pilotprojektet baseret på en beregning af, at en stigning i forældrebetalingen med 5 procent point ville give en merindtægt pr. barn i kommunens daginstitutioner på ca. 300 kr. Momsafløftningen for kommunen vil efter implementering af lovændringen medgå til finansiering af udgifterne til søskenderabat, friplads og kommunens administration. Ifølge kommunens foreløbige beregning vil en model som i forsøgsprojektet samlet set give merudgifter til frokostordningen.

 

Tilbagemeldingerne fra pædagoger og forældre efter forsøget er ikke entydige. Nogle pædagoger var meget glade for ordningen, andre mener, at det har taget tid fra børnene. Nogle forældre mente, at de hellere ville give børnene madpakke med, andre forældre var meget begejstrede for ordningen. Leverandørens tilbagemelding var, at ordningen ikke økonomisk kunne hænge sammen inden for et beløb på 300 kr. pr. barn, men at et beløb på 375 kr. ville have været økonomisk rentabelt. Leverandøren henviser til, at kommunen kan afløfte momsen og derfor ville have haft råd til at anvende et beløb på 375 kr., på frokosten.

 

Forsøget har været tilrettelagt med udgangspunkt i lovgrundlaget om forældrebetalt madordning, hvor forældrene, efter dagtilbudslovens § 17, efter eget valg kan deltage i en fuldt forældrefinansieret madordning. De pågældende regler giver ikke kommunen mulighed for at afløfte momsen, da udgifterne efter § 17 skal afholdes fuldt ud af forældrene. Dog kan kommunen efter de pågældende regler beslutte at give fripladstilskud. Udgifterne til fripladstilskud til madordninger efter § 17 skal afholdes fuldt ud af kommunen og påvirker ikke kommunens momsafløftning.

 

For frokostmåltidet, efter dagtilbudslovens § 16 a, hvorefter der skal tilbydes frokost i alle daginstitutioner senest 1. januar 2010, er der ikke tilsvarende direkte sammenhæng mellem udgifter og indtægter ved frokostmåltidet.

 

Der har således været enighed mellem regeringen og KL om, at udgifterne til frokostmåltidet er finansieret for kommunerne under et – og ikke for den enkelte kommune – inden for en økonomisk ramme svarende til en stigning i forældrebetalingen på 5 procent point fra maksimalt 25 til maksimalt 30 procent af bruttodriftsudgifterne. 

 

Som ved enhver anden lovændring vil den økonomiske effekt for den enkelte kommune være forskellig fra landsgennemsnittet. Det er en direkte konsekvens af, at vi har kommunalt selvstyre på de store velfærdsområder, som bl.a. dagtilbud. Der er således ikke noget, der hindrer, at den enkelte kommune anvender et større eller mindre beløb på indførelse af frokostmåltidet, end stigningen i forældrebetalingsandelen på 5 procentpoint medfører. Lovgrundlaget er ens for alle kommuner.

 

Det er således fortsat den enkelte kommune, der fastlægger serviceniveauet på dagtilbudsområdet, herunder også serviceniveauet for frokostmåltidet, der bliver indført med denne lovændring. Forældrebetalingen i daginstitutionerne skal også efter lovændringen stå i et forhold til serviceniveauet for ydelsen. Med lovændringen udgør dette forhold som nævnt en forældrebetaling på højst 30 procent og et kommunalt tilskud på mindst 70 procent. Rammerne for dagtilbudsydelsen er således fortsat ens for alle kommuner.

 

Reglerne omkring kommunernes momsafløftning sigter på, at kommunen skal være neutral i valget mellem eventuel egenproduktion eller privat leverandør, da kommunerne ikke betaler moms af egenproduktion. I det pågældende eksempel udgør momsbeløbet 60 kr. af den samlede pris på 300 kr. inkl. moms.

 

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Birgitte Olesen