Vejledning til temarevision 2009 - Indsats mod misbrug af sociale ydelser
I slutningen af november 2008 udsendte Velfærdsministeriet et brev til kommunalbestyrelserne og de kommunale revisorer, hvor temaet for temarevision 2009 blev præsenteret. I nedenstående uddybes de 8 fokuspunkter i temarevisionen.
Generelt
Udbetaling og kontrol med udbetaling af sociale ydelser sker efter reglerne i den sociale lovgivning. Generelle regler om oplysning af sociale sager og om kontrol er fastsat i §§ 10- 14 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven). Herudover har modtagere af sociale ydelser efter de enkelte love pligt til at oplyse om ændringer i deres forhold. Herudover gælder de generelle regler i forvaltningsloven.
Reglerne i retssikkerhedsloven gælder både sociale ydelser på Velfærdsministeriets område - som pension, boligstøtte og børnetilskud - og ydelser på Beskæftigelsesministeriets område, der administreres af kommunerne - herunder sygedagpenge og kontanthjælp. På beskæftigelsesområdet gælder herudover regler i lov om styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
De otte fokuspunkter
De kommunale revisorer skal ved revisionen konkret undersøge følgende:
|
1. At den enkelte kommune har tilrettelagt hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange for udbetalingen af ydelser, og at de foreskrevne forretningsgange følges. |
|
a. Har kommunen etableret betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange for sagsbehandling, udbetaling og regnskabsaflæggelse, jf. § 28 i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen), herunder for de anvendte EDB-systemer? |
|
b. Har kommunen etableret betryggende og dokumenterede interne kontroller, jf. § 28 i regnskabsbekendtgørelsen? |
|
c. Har kommunen fulgt de opstillede retningslinjer for dokumentations- og kvalitetskontrol, herunder retningslinjer for personalemæssig adskillelse jf. § 28 i regnskabsbekendtgørelsen |
|
|
|
2. At den enkelte kommune har organiseret sig hensigtsmæssigt i forhold til at opdage misbrug af sociale ydelser, herunder om den enkelte kommune har etableret et kontrolmiljø, der kan afdække/spore misbruget. |
|
a. Har kommunen vedtaget politiske retningslinjer? |
|
b. Har kommunen fastlagt administrative procedurer, herunder procedurer for håndtering af oplysninger fra andre myndigheder og private, der indikerer misbrug i konkrete sager? Hvis ja, bedes det oplyst, hvorvidt procedurerne er tilstrækkelige, og om de efterleves. |
|
c. Har kommunen etableret samarbejde mellem forvaltninger/sektorer? |
|
d. Har kommunen etableret samarbejde med andre myndigheder? |
|
e. Har kommunen gennemført virksomhedskontroller? |
|
f. Har kommunen procedurer for gennemførelse af andre kontroller elektronisk eller manuelt herunder f.eks. indhentelse af tro og love-erklæringer m.v. efter § 22 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven), og kontrol via indkomstregisteret? |
|
g. Har kommunen nedsat en kontrolgruppe for at styrke indsatsen? |
|
h. Har kommunen udpeget ansatte særligt til at styrke indsatsen? |
|
|
|
3. At den enkelte kommune indsamler og analyserer resultaterne som ovennævnte kontrolmiljø genererer. |
|
a. Indsamler kommunen systematisk de resultater, som genereres i kontrolmiljøet? |
|
b. Indgår de indsamlede resultater i kommunens behandling af de enkelte sager, jf. punkt 4? |
|
c. Indgår de indsamlede resultater i kommunalbestyrelsens overvejelser om fastlæggelse og ændring af generelle politiske retningslinjer og administrative procedurer jf. § 15 i retssikkerhedsloven? |
|
|
|
4. At den enkelte kommune også konkret reagerer, herunder kræver tilbagebetaling og/eller benytter sig af de sanktioner på beskæftigelsesområdet, der er mulige, når de indsamlede resultater indikerer misbrug af sociale ydelser. |
|
a. Har kommunen i sager, hvor der er en indikation af, at en borger uberettiget modtager en ydelse, oplyst sagen tilstrækkeligt til, at kommunen kan afgøre, hvilken ydelse, borgeren hidtil har haft ret til, og hvilken ydelse borgeren aktuelt/fremadrettet har ret til jf. § 10 i retssikkerhedsloven? |
|
b. Har kommunen i sager, hvor der konstateres misbrug af sociale ydelser, truffet afgørelse om, hvorvidt den udbetalte sociale ydelse helt eller delvis skal tilbagebetales? |
|
c. Har kommunen i sager, hvor der konstateres misbrug af sociale ydelser taget stilling til, om betingelserne for udbetaling af den sociale ydelse fremadrettet er opfyldt? |
|
d. Har kommunen i sager, hvor der har været en konkret mistanke om forsætlig eller groft uagtsomt socialt bedrageri, forelagt sagen for politiet til nærmere vurdering? |
|
e. Har kommunen i sager, der vedrører beskæftigelsesområdet, benyttet sig af de sanktioner, som kommunalbestyrelsen skal sætte i værk ved konstatering af, at en person mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde, herunder sort arbejde efter §§ 40 a og 40 b i lov om aktiv socialpolitik, herunder: · At nedsætte kontanthjælpen med 1/3 i 3 uger for en person med kontanthjælp på voksensats (og dennes ægtefælle) ved første gangs overtrædelse? · At nedsætte kontanthjælpen med 1/3 i 20 uger for begge ægtefæller, hvis samme person inden for 12 måneder igen tages i at arbejde uden at oplyse det til kommunen, samtidig med at personen modtager kontanthjælp? · At nedsætte kontanthjælpen med 1/3 i 20 uger for begge ægtefæller samtidig med, at den nedsatte hjælp gøres tilbagebetalingspligtig, hvis samme person tre eller flere gange inden for 12 måneder er taget i at arbejde uden at oplyse det til kommunen samtidig med modtagelse af kontanthjælp? · At gøre 1/3 af hjælpen i 3 uger tilbagebetalingspligtig for både personen og dennes ægtefælle, hvis personen modtager kontanthjælp på ungesatsen, er gift eller samlevende med en person på starthjælp eller introduktionsydelse eller modtager starthjælp? · At gøre hjælpen tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 20 uger for både personen og dennes ægtefælle, hvis samme person inden for 12 måneder igen tages i at arbejde uden at oplyse det til kommunen? · At gøre hele hjælpen tilbagebetalingspligtig i 20 uger ved tredje eller flere gentagelser af at arbejde uden at oplyse det til kommunen inden for 12 måneder? |
|
f. Har kommunen, af hensyn til kontrollen med sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser, pålagt arbejdsgiveren i de virksomheder, hvor kommunen vurderer, at arbejdsgiverens registreringer er mangelfulde, at foretage daglige registreringer om de ansatte (logbog), jf. § 12 a i retssikkerhedsloven? |
|
g. Har kommunen en procedure for tilbagebetaling/berigtigelse af refusionsbeløb til staten i sager om misbrug af sociale ydelser, efter regnskabsbekendtgørelsen? Hvis ja, bedes det oplyst, hvorvidt proceduren er tilstrækkelig og om den efterleves. |
|
h. Har kommunen et overblik over omfanget af sager, hvor der er konstateret misbrug af sociale ydelser? Hvis ja, bedes kommunens oplysninger om følgende anført: · Antallet af sager i 2009, hvor der blev konstateret misbrug af sociale ydelser, · Bruttobeløbet for tilbagebetalingskrav rejst i 2009 (i hele 1.000 kr.), · En opgørelse af den fremtidige bruttobesparelse (i hele 1.000 kr.) beregnet som den fremadrettet nedsættelse, herunder ophør, af den månedlige ydelse X 12 i alt for samtlige sager, hvor der blev konstateret misbrug af sociale ydelser i 2009. |
|
|
|
5. At den enkelte kommune i tilstrækkelig grad dokumenterer og begrunder afgørelser i sager, hvor der er risiko for misbrug af sociale ydelser. |
|
a. Har kommunen oplyst de enkelte sager tilstrækkeligt til, at kommunen kan afgøre, hvilken hjælp borgeren har ret til, jf. § 10 i retssikkerhedslovens. Det gælder såvel på ansøgningstidspunktet som ved oplysning om senere ændringer. |
|
b. Har kommunen i forbindelse med oprettelse af sager, og inden der udbetales ydelser eller tilskud til en person, noteret og dokumenteret følgende i personsagen jf. § 32 i regnskabsbekendtgørelsen: · Personens CPR-nummer eller henvisningsnummer · Statsborgerforhold herunder opholdsgrundlag · Bopæl · Civilstand · Ægtefælle og børn (ved CPR-nummer og henvisningsnummer) · Personens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold af betydning for tildeling eller udmåling af en ydelse, og ændring heraf. · Beregningsmetode ved udmåling af en ydelse. Beregningsmetoden anses for dokumenteret ved henvisning til typekoder i kommunens edb-baserede program? |
|
c. Har kommunen derudover fulgt de specifikke regler for kommunens dokumentation, der knytter sig til de forskellige ydelser og tilskud, jf. §§ 33-48 i regnskabsbekendtgørelsen? |
|
d. Udsender kommunen en gang årligt en anmodning om skriftlig bekræftelse fra modtageren af ordinært og ekstra børnetilskud af modtagerens fortsatte status som enlig forsørger, jf. § 2, nr. 1-3, og § 3 samt § 22 a i børnetilskudsloven? e. Stopper kommunen udbetalingen af børnetilskud, hvis den ikke har modtaget bekræftelsen senest en måned fra anmodningen, jf. § 22 a i børnetilskudsloven? f. Undersøger kommunen i forbindelse med den årlige anmodning via folkeregistret, om der udover modtageren af børnetilskud er tilmeldt personer over 18 år på modtagerens adresse, jf. § 6 i bekendtgørelse om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsbekendtgørelsen)? g. Hvis der ud over modtageren er tilmeldt folkeregistret personer over 18 år på modtagerens adresse, beder kommunen da modtageren af børnetilskud om nærmere oplysninger om, hvorvidt en tilmeldt lever i et samlivsforhold med modtageren, og træffer kommunen afgørelse på grundlag heraf, jf. § 6 i børnetilskudsbekendtgørelsen? h. Hvis kommunen i øvrigt finder det overvejende sandsynligt, at en ansøger eller modtager af ordinært og ekstra børnetilskud ikke opfylder betingelsen om at være enlig forsørger, anmoder kommunen da pågældende om dokumentation på konkrete områder og træffer afgørelse på grundlag heraf, jf. § 7 i børnetilskudsbekendtgørelsen? |
|
|
|
6. At den enkelte kommune oplyser borgeren om dennes oplysningspligt. |
|
a. Har kommunen oplyst de borgere, der modtager sociale ydelser om, hvilke ændringer der er relevant at give kommunen besked om, jf. § 12, stk. 3 i retssikkerhedsloven, således at borgeren kan overholde sin oplysningspligt, jf. § 11, stk. 2 i retssikkerhedsloven? Informationen herom til borgeren skal være skriftlig, jf.§ 12, stk. 3 i retssikkerhedsloven. Den skal desuden være tilstrækkelig til, at borgeren kan eller bør kunne indse, at ændringen fører til, at han eller hun ikke længere helt eller delvist har ret til ydelsen, og at han eller hun derfor bliver nødsaget til at fortælle kommunen om ændringen. |
|
|
|
7. At den enkelte kommune benytter lovgivningens muligheder for at indhente oplysninger fra banker for at undersøge fælles økonomi, også uden samtykke fra borgeren i tilfælde af konkret mistanke, samt benytter e-indkomst til kontrolformål. |
|
a. Har kommunen indhentet relevante oplysninger om økonomiske forhold om ansøger, ægtefælle/samlever og/eller andre relevante husstandsmedlemmer fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser uden samtykke både til brug for en konkret tilbagebetalingssag og til generel kontrol af sagerne på et område jf. § 11 a, stk. 2 i retssikkerhedsloven? |
|
b. Har kommunen til brug for tilbagebetaling, herunder uden samtykke, også krævet bl.a. oplysninger om ansøgeren fra pengeinstitutter jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4, og § 11 a, stk. 1 i retssikkerhedsloven? |
|
c. Har kommunen samkørt og sammenstillet oplysningerne om økonomiske forhold med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp, jf. § 11 a, stk. 2 i retssikkerhedsloven? |
|
d. Har kommunen, i det omfang oplysningerne findes i registret, indhentet de nødvendige oplysninger, herunder om økonomiske forhold, i indkomstregisteret jf. § 7 i lov om et indkomstregister samt § 11 a, stk. 3 i retssikkerhedsloven? |
|
|
|
8. At den enkelte kommune undersøger sager, hvor kommunen har modtaget oplysninger fra en anden myndighed eller en anmeldelse fra en borger vedrørende mistanke om misbrug af sociale ydelser. |
|
a. Indgår oplysninger fra andre myndigheder eller private om mistanke om uberettiget modtagelse af sociale ydelser i sagsbehandlingen på samme måde som de oplysninger, kommunen selv har tilvejebragt, jf. også punkt 2 vedrørende hensigtsmæssig organisering? |
|
b. Sender kommunen et kvitteringsbrev til de borgere, der indgiver ikke-anonyme anmeldelser om misbrug af sociale ydelser? |
Metode
Alle kommuner er omfattet af temarevisionen.
Revisor bedes tilrettelægge omfanget af stikprøver og revision således, at der skabes klarhed over, om kommunernes indsats mod misbrug af sociale ydelser, på en tilfredsstillende måde, opfylder punkt 1-8 ovenfor.
Temarevisionen bør omfatte såvel
- en gennemgang af administrationens tilrettelæggelse vedr. punkt 1-3 og punkt 4, spørgsmål f - h,
- en undersøgelse af hvorvidt kommunen har en forretningsgang vedr. punkt 4, spørgsmål d, og punkt 6, 7 og 8 samt en efterprøvning af, om kommunen følger disse forretningsgange, og
- en gennemgang af et antal enkeltsager på minimum 15 sager, heraf minimum 5 sager, hvor kommunen har konstateret misbrug af sociale ydelser. Punkt 5 og 6 ønskes besvaret for alle 15 sager, mens punkt 4, spørgsmål a - e ønskes besvaret for de minimum 5 sager, hvor der er konstateret misbrug. Sagsantallet kan være mindre, hvis kommunen har under 20.000 indbyggere.
I udvælgelsen af enkeltsager skal alle seks sagsområder, som beskrevet nedenfor, være repræsenteret.
Afgrænsning af lovområde
Aftalen om temarevision omfatter de refusionsbelagte sagsområder.
Følgende ydelser er omfattet af temarevisionen:
· Børnetilskud jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
· Boligstøtte (boligsikring og boligydelse) jf. lov om individuel boligstøtte.
· Folkepension jf. lov om social pension.
· Førtidspension jf. lov om social pension og Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
· Kontanthjælp og starthjælp jf. lov om aktiv socialpolitik.
· Sygedagpenge jf. lov om sygedagpenge.
Afrapportering
Temarevisionen afrapporteres i revisionsberetningen for 2009.
Revisor bedes redegøre fyldigt og detaljeret for de forhold, der findes ved den særlige revision. Revisor bedes i sin afrapportering udover at svare (bekræftende eller benægtende) på de anførte spørgsmål tillige oplyse, hvordan kommunen konkret håndterer det pågældende forhold. F.eks. bedes revisor under punkt 2, spørgsmål h oplyse, hvor mange og hvilke særligt ansatte, der er tale om, og revisor bedes under punkt 4, spørgsmål g, oplyse, hvilke procedurer kommunen har fastlagt for tilbagebetaling/berigtigelse af refusionsbeløb til staten i sager om misbrug af sociale ydelser, efter regnskabsbekendtgørelsen. Såfremt der gør sig særlige forhold gældende på et eller flere sagsområder bedes dette endvidere angivet.
Revisor kan i forlængelse heraf angive anbefalinger til procedurer og organiseringer, der kan fremme kommunernes indsats mod misbrug af sociale ydelser.
Kommunalbestyrelsen anmodes om at besvare revisors bemærkninger, sÃ¥ledes at Velfærdsministeriet oplyses om, hvilke konkrete initiativer kommunen har taget eller pÃ¥tænker at tage, herunder ogsÃ¥ tidshorisont, for at styrke indsatsen mod misbrug af sociale ydelser i forhold til de af temarevisionen omfattede ydelser. Â
Evt. spørgsmål til ovenstående kan rettes til specialkonsulent Britt Bergstedt, Velfærdsministeriet, tlf. 33954122/e-mail [email protected] eller specialkonsulent Elsebeth Jarl Brunés, tlf. 33924569/e-mail [email protected]. Revisionsmæssige spørgsmål bedes rettet til fuldmægtig Palle Dam Leegaard, Velfærdsministeriet, tlf. 33929232 eller e-mail [email protected] .
Med venlig hilsen
Birgitte Olesen
Afdelingschef
Bilag 2. Svar på Alm del spørgsmål
110 og 113
12. januar 2009
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 15. december 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 110 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF)
Â
â€Vil ministeren redegøre for, hvilke tiltag og ikke mindst sanktioner det i følge ministeren bør føre til nÃ¥r mennesker, der under SKATs inspektioner i bestemte miljøer pÃ¥gribes i at arbejde sort og samtidig modtage overførselsindkomst?â€
Svar:
Velfærdsministeriet har bedt Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet om bidrag til besvarelsen, idet spørgsmålet også vedrører disse ministeriers lovgivning.
Skatteministeriet har oplyst at:
â€Arbejdsdirektoratet, kommunerne og SKAT planlægger og gennemfører i et tæt samarbejde en mÃ¥lrettet kontrolindsats over hele landet mod de brancher og virksomheder, hvor risikoen for socialt snyd er størst.
Senest er der i november 2008 gennemført et tværministerielt pilotprojekt mod socialt snyd i en række kommuner med deltagelse af KL, Velfærdsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Skatteministeriet. Kontrollerne koncentrerede sig om omrÃ¥der, hvor myndighederne har fælles berøringsflader, fx sygedagpenge, pension og daginstitutionsbetaling. Erfaringer fra pilotprojektet udbredes til alle kommunerne i 2009.Â
Såfremt SKAT ud fra de tilvejebragte oplysninger kan opgøre den sorte aflønning – enten eksakt eller skønsmæssigt – vil SKAT stille krav om efterbetaling af den ikke-afregnede A-skat og AM-bidrag. SKAT, Arbejdsdirektoratet og kommunerne kan endvidere pålægge en virksomhed at føre logbog over de beskæftigede i virksomheden.
I forbindelse med en kontrol kan myndigheden gøre observationer, der kan give anledning til mistanke om overtrædelse af regler på den anden myndigheds område. I disse situationer er der stor fokus på at underrette den ansvarlige ressortmyndighed, som har de nærmere forudsætninger for en nærmere vurdering af den potentielle overtrædelse.
Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmÃ¥l 113.â€
Beskæftigelsesministeriet har oplyst følgende om sanktionerne i forbindelse med sort arbejde:
â€Hvis en person, der modtager kontant- eller starthjælp, tages i at arbejde sort, skal personen betale den hjælp tilbage, der er modtaget med urette. Udover tilbagebetaling er der en række sanktioner i forbindelse med sort arbejde.
En person med kontanthjælp på voksensats får ved første gangs overtrædelse nedsat sin og sin ægtefælles hjælp med 1/3 i 3 uger. Hvis personen inden for 12 måneder igen tages i at arbejde sort, samtidig med at personen modtager kontanthjælp, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger for begge ægtefæller. Hvis personen tre eller flere gange inden for 12 måneder er taget i at arbejde sort samtidig med modtagelse af kontanthjælp, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger for begge ægtefæller samtidig med at den nedsatte hjælp gøres tilbagebetalingspligtig.
Hvis personen modtager kontanthjælp på ungesatsen, er gift eller samlevende med en person på starthjælp eller introduktionsydelse eller modtager starthjælp, gøres 1/3 af hjælpen i 3 uger tilbagebetalingspligtig for både personen og dennes ægtefælle. Anden gang gøres hjælpen tilbagebetalingspligt med 1/3 i 20 uger for både personen og dennes ægtefælle, mens hele hjælpen er tilbagebetalingspligtig i 20 uger ved tredje eller flere gentagelser inden for 12 måneder.
Hvis der udbetales ydelser, fx dagpenge eller efterløn, efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der fastsat særlige regler omkring sanktioner i form af karantæne samtidig med at det beløb, der er modtaget uretmæssigt, skal tilbagebetales. Karantænen kan variere fra 74 til 962 timer afhængig af det uretmæssige beløbs størrelse. NÃ¥r beløbet er over en vis størrelse, bliver pÃ¥gældende endvidere politianmeldt.â€
Også på Velfærdsministeriets område er der fastsat regler om tilbagebetaling af uberettiget modtaget overførselsindkomst.
Når SKAT ved inspektioner i samarbejde med kommunen konstaterer, at en person arbejder sort og samtidig modtager overførselsindkomst, som for eksempel social pension, hvis størrelse er afhængig af arbejdsindkomst, skal kommunen herefter sørge for, at pensionssagen bliver tilstrækkeligt oplyst således, at der foreligger et korrekt grundlag for at træffe afgørelse om den fremtidige ret til social pension og størrelsen heraf.
Â
En modtager af social pension har efter pensionslovens § 41 som udgangspunkt pligt til at oplyse om ændringer i de forhold, der ligger til grund for afgørelsen om udbetalingen. Hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten efter pensionslovens § 42 tilbagebetale det beløb, der er udbetalt med urette.
Â
Ud over tilbagebetaling vil der efter omstændighederne kunne være grundlag for at rejse straffesag.
Efter retssikkerhedslovens § 12 b, kan en person straffes med bøde, når den pågældende ved grov uagtsomhed fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos myndigheden ved at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller ved at undlade at give oplysninger, der har betydning for hjælpen.
Efter straffelovens § 289 a, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder den, der til brug for afgørelser om blandt andet udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud eller støtte fra danske myndigheder giver urigtige eller vildledende oplysninger, herunder undlader at opfylde en oplysningspligt af betydning for sagens afgørelse, med forsæt til at unddrage sig eller andre betaling eller med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig eller andre. Overtrædelser af straffelovens § 289 a, stk. 1, af særlig grov karakter straffes efter § 189.
Misbrug af sociale ydelser er uacceptabelt, og nedbryder sammenhængskraften i samfundet. De sociale ydelser skal gå til dem, der har behov for hjælp, og ikke til personer, der snyder sig til mere, end de har ret til.
Regeringen har derfor stærk fokus på emnet og har taget en række initiativer, der skal medvirke til at understøtte indsatsen mod et sådant misbrug. Udover de nævnte fælles kontrolaktioner har Velfærdsministeriet aktuelt meldt ud, at den kommunale revision i 2009 skal foretage en temarevision i samtlige kommuner vedrørende misbrug af sociale ydelser, jf. § 70, stk. 7 i bekendtgørelse nr. 1498 af 12. december 2007 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder. 7. Revisionen vil skabe yderligere opmærksomhed om området og tilskynde til såvel forebyggelse af som kontrol med misbrug af sociale ydelser. Revisionen vil også kunne medvirke til at belyse, om der er behov for yderligere initiativer på området.
Spørgsmål nr. 113:
â€Vil ministeren oplyse, hvilke konsekvenser det har for ejerne af en virksomhed, at de lader de ansatte arbejde sort, og mener ministeren, at det kan være en idé at øge sanktionerne mod arbejdsgiverne?â€
Svar:
Velfærdsministeriet har anmodet Skatteministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om bidrag til besvarelsen.
Integrationsministeriet har om udlændingelovens regler om sanktioner oplyst:
â€Efter udlændingelovens § 59, stk. 4, straffes den, som beskæftiger en
udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Ved straffens udmåling efter § 59, stk. 4, skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet, jf. § 59, stk. 5.
Er der ved en overtrædelse af § 59, stk. 4, opnÃ¥et en økonomisk fordel, kan denne konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der ved udmÃ¥ling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnÃ¥et eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. § 59, stk. 6.â€
Skatteministeriet har oplyst:
â€Hvis det ud fra de tilvejebragte oplysninger er muligt at opgøre den sorte aflønning – enten eksakt eller skønsmæssigt – vil SKAT stille krav om efterbetaling af den ikke-afregnede A-skat og AM-bidrag. Der vil være tale om solidarisk hæftelse med arbejdstager for den ikke-afregnede A-skat og AM-bidrag. Virksomhedsindehaveren og arbejdstageren kan ikendes bøde og/eller fængselsstraf.
I de virksomheder hvor der er begrundet mistanke om, at der er ansatte, der arbejder sort og/eller mistanke om misbrug af offentlige ydelser kan SKAT, Arbejdsdirektoratet og kommunerne pålægge en virksomhed at føre logbog over de beskæftigede i virksomheden. SKATs hjemmel hertil findes i kildeskatteloven § 86 A.
En begrundet mistanke indikeres ved et eller flere af følgende forhold:
• har utilstrækkelige registreringer af virksomhedens ansatte,
• medvirker til socialt bedrageri,
• har rod i lønningsbogholderiet, eller
• omstændighederne i øvrigt taler herfor.
Hvis en virksomhed undlader at følge et pÃ¥læg om at føre logbog, kan den straffes med bøde. Der kan straffes med bøde hver gang, det konstateres, at arbejdsgiveren ikke har registreret de pÃ¥krævede oplysninger, og det strafbare forhold bortfalder ikke, uanset arbejdsgiveren efterfølgende fremlægger logbogen.â€
I retssikkerhedslovens § 12 a findes en særskilt hjemmel for kommunerne til at pålægge en arbejdsgiver at føre logbog af hensyn til kontrollen med sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser. Også overtrædelser af logbogskrav efter retssikkerhedsloven kan straffes med bøde.
Det vurderes ikke umiddelbart, at der er behov for indførelse af yderligere sanktioner overfor arbejdsgivere på Velfærdsministeriets område. Der er imidlertid behov for en aktiv forebyggelse af og kontrol med misbrug af sociale ydelser. Velfærdsministeriet har derfor som anført i besvarelsen af spørgsmål 110 fokus på området og på, om der måtte vise sig behov for nye initiativer.
Bilag 3 Fælles pressemeddelelse om den fælles kontrolaktion 27.11.2008
Fælles aktion mod socialt snyd
En række kommuner, Arbejdsdirektoratet og SKAT gennemfører i dag fælles kontroller mod socialt snyd. Fokus vil især være rettet mod uberettiget udbetaling af sygedagpenge. Men også misbrug af andre sociale ydelser samt andre former for snyd vil være i myndighedernes søgelys.
KL, Velfærdsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Skatteministeriet har besluttet at gennemføre en aktion mod socialt snyd. Aktionen iværksættes i dag med fælles kontroller over hele landet i et samarbejde mellem kommunale og statslige myndigheder.
Det er erfaringen, at hvis en virksomhed overtræder én myndigheds lovgivning, så er der en vis risiko for, at virksomhedsejeren eller de ansatte også overtræder andre myndigheders lovgivning. Kontrollerne vil koncentrere sig om de områder, hvor myndighederne har fælles berøringsflader. Særligt vil sygedagpengeområdet være i fokus. Men også andre former for sociale ydelser vil blive undersøgt. Det kan være sociale ydelser, der er afhængige af indkomsten, som for eksempel pension og daginstitutionsbetaling.
KL’s formand Erik Fabrin, velfærdsminister Karen Jespersen, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og skatteminister Kristian Jensen er enige om, at det er meget positivt, at statslige og kommunale myndigheder arbejder sammen om at bekæmpe misbruget af offentlige ydelser.
- Erfaringerne fra vores samarbejde om de fælles kontrolaktioner, vi i dag gennemfører, vil blive gengivet i en drejebog. Drejebogen skal inspirere landets øvrige skattecentre og kommuner til at indgå i et tæt samarbejde og på den måde effektivisere deres indsats mod socialt snyd, siger KL’s formand Erik Fabrin.
- Misbrug af sociale ydelser er uacceptabelt, og nedbryder sammenhængskraften i samfundet. De sociale ydelser skal gÃ¥ til dem, der har behov for hjælp, og ikke til personer, der snyder sig til mere, end de har ret til. Jeg er derfor meget tilfreds med at samarbejdet mellem statslige og kommunale myndigheder intensiveres. Hensigten er, at dagens aktion ogsÃ¥ skal inspirere myndigheder i hele landet til lignende aktionerâ€, udtaler velfærdsminister Karen Jespersen.
- Et af de bærende elementer i Fairplay-indsatsen er samarbejdet myndighederne imellem om bekæmpelse af snyd og sort arbejde. Jeg er derfor glad for, at både de kommunale og statslige myndigheder kan se fordelene i et intensiveret myndighedssamarbejde, udtaler skatteminister Kristian Jensen.
- Vi kan på ingen måde acceptere socialt bedrageri. Derfor er vi nødt til at sætte ind med en effektiv kontrol. Her er det vigtigt, at samtlige kommuner er aktive i indsatsen. De er en afgørende for, at misbruget bliver opdaget, og at sagerne følges til dørs, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.
Yderligere oplysninger:....
Bilag 4 Artikler fra Jyllandsposten december 2008
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
||||||||||||
Jyllands-Posten | 10.12.2008 |
1. sektion | Side
1 | 267 ord | artikel-id: e1531e3b
Klapjagt på social- bedragere
Snyd : Regeringen tvinger kommunerne til at øge indsatsen mod borgere, som snyder med sociale ydelser.
Af PETER ERNSTVED RASMUSSEN THOMAS ANDREW
Danskere, som snyder med kontanthjælp, dagpenge eller andre sociale ydelser, skal passe på i det kommende år.
For at komme det sociale bedrag til livs kræver Velfærdsministeriet, at kommunerne i 2009 med en såkaldt temarevision sætter fokus på området og afslører fuskerne. Det skal ske gennem mere effektiv samkøring af registre og fysiske kontroller hos private virksomheder.
Tal fra Arbejdsdirektoratet viser, at 56 af landets 98 kommuner i 2007 ikke udstedte en eneste sanktion mod fuldtidsledige på kontanthjælp, selv om det i tre år har været muligt at straksaktivere og trække sociale bedragere i kontanthjælp.
Velfærdsminister Karen Jespersen (V) lægger ikke skjul på, at temarevisionen kommer, fordi kommunerne ikke er gode nok til at afsløre bedraget.
»Jeg er rystet, når jeg hører om omfanget af socialt snyd. Samtidig er det min erfaring, at kommunerne vågner, når de finder ud af, hvor meget der er at hente,« siger hun.
Svendborg er landets mest effektive kommune til at afsløre socialt bedrageri. I 2007 gav kommunen en sanktion til næsten hver 10. fuldtidsledig på kontanthjælp på grund af snyd. Det er en lille specialgruppe under kommunens Borgerservice, som sparer det offentlige for omkring for 4-5 mio. kr. om året på afsløringer af bedrageri. Specialgruppens lønudgift udgør omkring 1,5 mio. kr. årligt.
Snyd for en halv mia. kr.
Overfører man Svendborgs tal til resten af landet, vil landets kommuner spare omkring en halv mia. kr. på det sociale bedrageri.
I kommunernes landsforening, KL, mener formand Erik Fabrin (V) imidlertid ikke, at kommunerne svigter med kontrollen.
»Vi har ikke nogen advarselslamper, der lyser. Men det kan da være fornuftigt nok at undersøge området nærmere,« siger han.
1. sektion, Indland, side 8-9
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
||||||||||||
Jyllands-Posten | 10.12.2008 |
1. sektion | Side
8 | 786 ord | artikel-id: e1531e8f
Få kommuner afslører socialt bedrageri
Kontrol: Over halvdelen af landets kommuner udbetaler kontanthjælp til borgere uden at udstede en eneste sanktion for snyd. Men i Svendborg Kommune får næsten hver 10. kontanthjælpsmodtager en sanktion på grund af fusk. Regeringen kræver mere kontrol.
Af THOMAS ANDREW PETER ERNSTVED RASMUSSEN
Tårnby Kommune på Amager udbetaler kontanthjælp til 424 personer, som alle modtager ydelsen på ærlig og redelig vis.
I Herning er alle kommunens 584 kontanthjælpsmodtagere ligeledes ærlige mennesker, som ikke snyder med de sociale ydelser, ligesom borgerne på Frederiksberg viser sig som hæderlige samfundsborgere. Her får 1.467 personer kontanthjælp, og kommunen har ikke registreret en eneste i at snyde sig til den sociale ydelse på falsk grundlag.
Rent faktisk kan regeringen glæde sig over, at der i 56 af landets 98 kommuner bliver udbetalt kontanthjælp til borgerne, uden at en eneste er blevet grebet med fingrene nede i den sociale kagedåse med en sanktion til følge.
Til gengæld er der grund til bekymring i Svendborg Kommune, hvor næsten hver 10. kontanthjælpsmodtager i 2007 fik en sanktion på grund af fusk med den sociale ydelse. Eller skal bekymringen vendes om?
Er tallet fra Svendborg Kommune mere et tegn på det generelle niveau i hele landet, og de manglende sanktioner et udtryk for, at kommunerne overhovedet ikke gør noget for at afsløre det sociale bedrag?
I tre år har kommunerne kunnet bruge økonomiske sanktioner og straksaktivering over for personer, der bliver grebet på fersk gerning i at arbejde sort samtidig med, at de har modtaget eksempelvis kontanthjælp. Tallene stammer fra Arbejdsdirektoratets opgørelse over sanktioner udstedt i 2007 til fuldtidsledige kontanthjælpsmodtagere i landets kommuner.
Utilfreds minister
Beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen (V) er ikke i tvivl:
»Undersøgelser viser, at for mange kommuner ikke gør noget ved kontrollen. Og jeg nægter at tro, at de sociale bedragere kun befinder sig i de kommuner, som formår at afsløre snyd.«
Samme holdning har velfærdsminister Karen Jespersen (V), som har pålagt kommunerne en såkaldt temarevision i 2009. Den skal helt konkret afdække, hvilke rutiner kommunerne har på området, og om indsatsen imod socialt bedrageri er tilfredsstillende.
Positivt modtagelse
De fleste kommuner, som Jyllands-Posten har talt med, modtager beskeden om temarevisionen positivt.
Samtidig peger flere kommuner på flytningen i 2006 af Skat fra kommunerne til staten som årsag til den aktuelle sløje indsats over for socialt bedrageri. Dengang mistede mange kommuner en masse erfaring og ekspertise, fordi rutinerede skattefolk blev flyttet over i skattecentre uden for kommunerne.
Brøndby Kommune på Københavns vestegn er en af de kommuner, som ifølge borgmester Ib Terp (S) blev berørt af rokaden. Det forklarer måske, hvorfor kommunen ikke udstedte en eneste sanktion i 2007 til trods for, at Brøndby har 680 fuldtidsledige på kontanthjælp.
Kontrolgruppe nedlagt
En anden årsag kan være, at kommunen for nogle år siden nedlagde den kontrolgruppe, som netop skulle afsløre socialt bedrageri.
»Den havde ikke nogen stor effekt, og den kunne ikke tjene sin egen løn hjem. Så vi nedlagde den igen. Men det kan da godt være, at vi skal genoprette den. Vi skal dog først finde ud af, om der er basis for det,« siger Ib Terp.
Tallene fra Arbejdstilsynet kan imidlertid ikke bruges som en endegyldig rettesnor for, hvor gode kommunerne er til at afsløre socialt bedrageri, da tallene udelukkende koncentrerer sig om fusk med kontanthjælp.
De sociale ydelser omfatter mange andre områder som udbetaling af boligstøtte, sygedagpenge, tilskud til enlige forsørgere, børnetilskud, kommunale fripladser til daginstitutioner etc.
MÃ¥lrettet indsats
Selv om Ballerup Kommune alene udstedte sanktioner til fem af kommunens 561 kontanthjælpsmodtagere i 2007, hører kommunen ifølge Arbejdsdirektoratet til en af de mere effektive til at afsløre socialt bedrageri. Samtidig oplever kommunens kontrollanter ofte, at de griber en social bedrager på fersk gerning, som bor i en anden kommune.
SÃ¥dan en sag bliver sendt videre til den respektive kommune, som derefter indberetter sagen til Arbejdsdirektoratet.
Søren Krøigaard er direktør i Ballerup Kommune, og han glæder sig over den planlagte temarevision, men efterlyser samtidig en mere målrettet indsats mod det sociale bedrag.
»I mine øjne kunne staten godt gøre en større indsats for, at man generelt får hævet kontrolniveauet. Vi finder flere sager til vores nabokommuner, end vi får tilbage den anden vej. På den måde ser det ud til, at indsatsen ikke er lige høj alle steder,« siger han.
Danmarksmester i afsløring af socialt bedrageri er uden sammenligning Svendborg Kommune. Her fik næsten hver 10. af kommunens 680 fuldtidsledige på kontanthjælp i 2007 en sanktion for at fuske sig til ydelsen. Opskriften på afsløringen er ifølge teamleder Bjørn Pedersen fra kommunens Borgerservice ganske enkel.
Det handler om at nedsætte en specialgruppe, som ikke laver andet end at sikre korrekt udbetaling af sociale ydelser.
»Man skal kigge 360 grader rundt i det offentlige system. Det er vores erfaring, at kommunen rundt omkring i organisationen har alle de oplysninger, som vi skal bruge. Det er blot at koordinere dem og indsamle,« siger han.
* Et flertal af kommuner straffer ikke en eneste kontanthjælpsmodtager, der snyder med offentlige midler.
* Regeringen vil nu undersøge, om den kommunale indsats mod socialt bedrageri er tilstrækkelig.
Billedtekst: »Fødevarekontrollen er altid meget imødekommende og tålmodig. Men Skat behandler os som kriminelle,« siger Kalyani Anantham (th) om myndighedernes opførsel under de talrige kontroller i hendes og Umars (tv) pizzeria i Svendborg. Foto: Carsten Andreasen
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
||||||||||||
Jyllands-Posten | 11.12.2008 |
1. sektion | Side
6 | 1165 ord | artikel-id: e1538c49
»Jeg er for syg til at arbejde«
Kontrol: Danskerne snyder i stort omfang med sociale ydelser. Morgenavisen Jyllands-Posten var med, da kontrollanter fra Ballerup Kommune, Skat og politiet i en kontrolaktion afslørede Muhammed på fersk gerning.
Af THOMAS ANDREW PETER ERNSTVED RASMUSSEN
Ekspedienten bag skranken smiler forlegent.
Civilklædte repræsentanter fra henholdsvis Ballerup Kommune, Skat, Arbejdsdirektoratet, Punktafgiftscenteret under Skat og ikke mindst politiet er netop trådt ind i den lille grønthandel et sted i Ballerup som led i en landsdækkende aktion mod socialt bedrageri .
Kontrollanterne er venlige og smilende, men samtidig også ganske effektive. Suzanne Kristiansen fra Skat i Ballerup stiller de første spørgsmål, da hun er gået om på siden af disken i grønthandelen.
»Er du ansat her?«
»Nej, jeg hjælper bare lidt.«
»Men du står bag disken. Hvor meget arbejder du?«
»Næsten ingenting. En time om dagen. Jeg skulle faktisk gå nu, lige da I kom,« siger han og kigger på sit armbåndsur.
Pilotprojekt
Det er første gang, at en razzia har det direkte formål at afsløre socialt bedrageri . I et pilotprojekt iværksat af Velfærdsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Skatteministeriet i fællesskab er fire kommuner , som har vist sig særligt effektive inden for kontrol, derfor udvalgt som aktionskommuner. Ud over Ballerup Kommune er der tale om Høje Taastrup, Århus og Svendborg kommuner , som denne dag i slutningen af november besøger private virksomheder for at kontrollere de ansatte.
I Ballerup har Muhammed et problem. Han er ikke ansat, og samtidig er ejeren ikke til stede. Ejeren er i øvrigt Muhammeds bror, som Muhammed ringer til og beder om at møde op. Få minutter senere kommer broderen ind i butikken, og han får med det samme lov til at svare på en lang række spørgsmål fra såvel kommunen som Skat.
I mellemtiden kontrollerer repræsentanter fra Arbejdsdirektoratet, Punktafgiftscenteret og politiet butikkens kælderlokaler og varer på hylderne for danske varedeklarationer og datomærkning - eller mangel på samme.
Susanne Bærentsen er kontorchef i Arbejdsdirektoratet og en af de personer, der har været med til flest kontroller i danske virksomheder, siden loven åbnede mulighed for den slags kontroller uden retskendelse i 1998.
Hun ved derfor præcis, hvornår der er noget at komme efter. Ved siden af fryseboksen kommer hun med en stille kommentar til kontrollen hidtil.
»Det ser ikke godt ud,« hvisker hun.
Den analyse har hun ret i. Hverken for ejeren eller hans bror Muhammed bag disken, som nu svarer på spørgsmål fra Ballerup Kommunes repræsentant.
»Modtager du kontanthjælp?«
»Ja.«
»Er du i aktivering?«
»Nej.«
»Hvorfor ikke?«
»Jeg er for syg til at arbejde, så jeg kan ikke være i aktivering. Jeg har mange problemer,« siger han, mens kommunens repræsentant nikker og noterer hans svar.
Straksaktivering
Den slags historier har Susanne Bærentsen hørt før. Hun skal ikke argumentere med Muhammed i butikken, men blot notere, om medarbejderen i butikken arbejder og samtidig får sociale ydelser. Det gør han. Muhammed kan derfor se frem til at blive trukket med en tredjedel i sin kontanthjælp i tre uger og samtidig blive straksaktiveret af kommunen.
Kontanthjælpen ligger i øjeblikket på 8.959 kr. om måneden for voksne over 25 år og på 11.904 kr., hvis man samtidig er forsørger. Bliver Muhammed igen taget i at arbejde og samtidig være på kontanthjælp, får han nedsat kontanthjælpen med en tredjedel i 20 uger. Tredje gang ryger kontanthjælpen.
Pædagogiske kræfter
I butikslokalet står Jens Olsen fra Skats Punktafgiftscenter i København. Han hiver varer ned fra hylderne og dåsevand ud af køleskabet for at kontrollere, om der er betalt punktafgift. Han har kun små anmærkninger til ejeren. Til gengæld må han bruge lang tid og mange pædagogiske kræfter på at forklare Muhammeds kone, far og ven fra Sverige, at de ikke skal opholde sig butikken, med mindre de arbejder.
»Hun er her bare for at besøge mig. Hun arbejder ikke,« forklarer Muhammed om sin kone, indimellem at han svarer på spørgsmål fra kommune og Skat.
Muhammed er ikke den eneste, som denne dag bliver kigget efter i sømmene. I de fire pilotkommuner møder kontrollanterne en del personer, som kan se frem til en alvorlig nedgang i sociale ydelser, fordi de har fusket sig til udbetalingerne. Hele 18 virksomhedsejere er på arbejde, samtidig med at de får udbetalt sygedagpenge eller kontanthjælp.
Det svarer til 53 pct. at de kontrollerede virksomhedsejere.
13 ansatte i dagens kontrol modtager offentlige ydelser, samtidig med at de arbejder. Det svarer til 24 pct. af de medarbejdere, som kontrollanterne møder.
Flugtforsøg
I Svendborg venter myndighederne på en sygemeldt og selvstændig vvs-installatør, som modtager sygedagpenge. Han ankommer til sin virksomhed i sin vvs-bil iført kedeldragt og har svært ved at bortforklare sit forehavende.
Da kontrollanterne sammen med ejeren går ind i virksomheden, springer bagdøren op, og en mand forsøger at flygte. Han løber lige i armene på et par civilklædte betjente og viser sig at være på kontanthjælp, samtidig med at han arbejder for vvs-installatøren.
Også i Ballerup fortsætter kontrollanterne med at finde uregelmæssigheder. Dagens andet stop er et pizzeria, hvor kontrollanterne går ind midt i dagens frokost-rykind.
Som vanligt skynder de to betjente sig ned i kælderen for at spærre vejen for personer, som kunne finde på at stikke af ud gennem kælderdøren.
I kælderen møder de to udlændinge i pizzeria-forklæder, der slet ikke har arbejdstilladelse. Den ene er ved at tilberede en salat, mens den anden befinder sig på toilettet.
De må begge forlade pizzeriaet, men bliver dog ikke arresteret.
»De får en bøde. Men det er ikke noget, vi kan anholde folk for,« forklarer den civile betjent.
I pizzeriaets baglokale bliver ejeren af Suzanne Kristiansen fra Skat bedt om at fremlægge sit kasseregnskab.
Han adlyder, men signalerer samtidig, at han er tydeligt utilfreds med kontrollen.
»Jeg har fuld forståelse for, at der skal være kontrol. Men jeg kan ikke forstå, at det skal være lige præcis, når vi allermest travlt,« siger han og beder Skat om at tænke på det i fremtiden.
Suzanne Kristiansen har fuld forståelse for hans frustration. Men den ændrer ikke på den rutine, som kontrolmyndighederne efterhånden har opbygget gennem flere år. Det forklarer hun, da kontrollanterne har forladt pizzeriaet for at fortsætte jagten på sociale bedragere og private enkeltmandsvirksomheder, hvor ejerne er på sygedagpenge.
»Det nytter ikke noget, at vi kommer kl. 10.00, når der ikke er nogen kunder i butikken. Vi er nødt til at kontrollere virksomhederne, når folk er på arbejde,« forklarer hun.
Sandhed og løgne
Ifølge Suzanne Kristiansen oplever kontrollanterne ofte, at folk fortæller sandheden, når de overrumplede af en kontrol skal svare på spørgsmål fra myndighederne. Men nogle dage senere kan de have udtænkt en løgn, som ændrer den umiddelbare forklaring. De kan også pludselig finde på at skifte identitet, som Jyllands-Posten oplever det, da vi vender tilbage til grønthandleren i Ballerup for at høre Muhammeds historie.
Uden for butikken er Muhammeds kone i gang med at placere grøntsager i butikkens stativer, ligesom hun sætter prisskilte op på agurker og røde pebere. Kort efter kommer Muhammed ud. Da avisen spørger, om han vil fortælle, hvorfor han hæver kontanthjælp, samtidig med at han arbejder, svarer han overraskende:
»Kontanthjælp? Nej, nej. Jeg er ikke på kontanthjælp. Det er min bror.«
* Tre ministerier har iværksat et pilotprojekt, hvor fire kommuner gennemfører en razzia med det direkte formål at afsløre socialt bedrageri .
* De fire kommuner er Ballerup, Høje Taastrup, Århus og Svendborg.
Billedtekst: Med 10 års erfaring i kontrol ved kontorchef Susanne Bærentsen fra Arbejdsdirektoratet præcis, hvornår der er noget at komme efter. Foto: Martin Kurt Haglund
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
||||||||||||
Jyllands-Posten | 12.12.2008 |
1. sektion | Side 7 | 451 ord | artikel-id: e153f9df
Kommuner efterlyser bedrageri-gulerod
Staten scorer fortjenesten, når kommunerne afslører socialt bedrageri. De ønsker derfor et økonomisk incitament, men regeringen siger nej.
Af PETER ERNSTVED RASMUSSEN THOMAS ANDREW
Når borgere uretmæssigt snyder sig til boligsikring, børnetilskud, sygedagpenge og kontanthjælp etc., koster det både stat og kommuner millioner af kroner.
Men det er udelukkende kommunerne, som bruger ressourcer på at afsløre bedragerne, og ofte må kommunerne aflevere mere end halvdelen af de konfiskerede og sparede kroner i statskassen. Er det rimeligt?
Nej, mener en lang række kommuner, som efterlyser en økonomisk gulerod for at hjælpe staten med at spare millioner. En af dem er Sønderborg Kommune, hvor Jan Nicolaisen (S) som formand for kommunens arbejdsmarkedsudvalg tværtimod mener, at kommunen risikerer at blive straffet for sin indsats.
Det skyldes, at staten gennem den såkaldte servicevækstramme har sat et loft over kommunens udgifter til driften. Hvis kommunen derfor prioriterer bedragerigruppen ved at ansætte flere medarbejdere, går det ud over servicen i andre dele af kommunen, selv om gruppen måske mere end tjener sin løn ind. For de sparede penge kan ikke modregnes i servicevækstrammen.
Overskrider kommunen servicevækstrammen, skal budgetoverskridelsen tilbagebetales til staten krone for krone. Dermed forsvinder det økonomiske incitament til at gøre noget, mener Jan Nicolaisen.
Klinger hult
Beskeden til beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen (V) er derfor klar:
»Selvfølgelig skal indsatsen prioriteres højt. Men det klinger hult, når ministeren opfordrer os til at gøre mere for at afsløre bedrageriet, når vi samtidig bliver straffet for at gøre det,« siger han.
Den holdning står han langt fra alene med. Knud Brøchner er chef for Borgerservice i Billund Kommune, og han sendte i august på vegne af 13 kommuner et brev til beskæftigelsesministeren, hvori han foreslår en ordning, »der giver kommunerne et direkte økonomisk incitament til at etablere en bedre effektiv kontrol af snyd med sociale ydelser«.
I Aalborg er Allan Ramsgaard kontorchef i familie- og beskæftigelsesforvaltningen og leder af kommunens kontrolgruppe, som har til opgave at afsløre socialt bedrageri. Han deler de 13 kommuners holdning og nævner bl.a. SU som et statsligt område, hvor kommunen afslører mange studiebedragere for staten.
»Der er en strukturel svaghed i, at vi bliver målt og vejet på at bruge kommunale kroner på området, og så tjener vi primært en masse penge ind til staten,« siger han.
Men kommunerne får ingen julegaver af regeringen.
»Det er myndighedernes opgave at kontrollere socialt bedrageri, og den opgave skal ikke være afhængig af, om man tjener penge på det,« siger beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen.
Den holdning deler velfærdsminister Karen Jespersen (V), som netop har pålagt kommunerne et øget fokus på området i 2009.
»Det er virkelig farligt, hvis der sker et skred, hvor man ligefrem skal have belønning for at sikre, at lovene bliver overholdt. Kommunerne får med en indsats på området selv kroner i kassen, fordi de forskellige ordninger ofte er finansieret med både kommunale og statslige kroner,« siger hun.
Citat
Det er myndighedernes opgave at kontrollere socialt bedrageri, og den opgave skal ikke være afhængig af, om man tjener penge på det.
Claus Hjorth Frederiksen, , beskæftigelsesminister (V)
Billedtekst: Velfærdsminister Karen Jespersen (V) kalder det et skred, hvis kommunerne skal have belønning for, at loven bliver overholdt. Arkivfoto: Mik Eskestad
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
||||||||||||
Jyllands-Posten | 14.12.2008 |
1. sektion | Side
1 | 260 ord | artikel-id: e1549710
Firmaer medvirker til socialbedrageri
Snyd: Virksomheder hjælper deres ansatte med at begå socialbedrageri ved at fuske med lønsedler.
Af PETER ERNSTVED
RASMUSSEN THOMAS ANDREW
Myndighederne har afsløret en stribe firmaer i at hjælpe deres ansatte med at begå socialt bedrageri .
Det sker bl.a. ved at konvertere overarbejde til skattefrie godtgørelser og samtidig fuske med lønsedlerne, så de ansatte ved siden af kan hæve dagpenge. Derved får arbejdsgiverne mindre udgifter til løn, og lønmodtageren betaler mindre i skat.
Ifølge Arbejdsdirektoratet og Skat foregår arbejdsgiverbedrageriet især i byggeriet, restaurationsmiljøet og rengøringsbranchen.
Skat i Østjylland har gennem længere tid haft fokus på området, og alene i år har man afsløret snyd fra arbejdsgivernes side, som løber op i 15-20 mio. kr. Samtidig er der afsløret fusk med skattefrie godtgørelser for 25 mio. kr.
Susanne Bærentzen er kontorchef i Arbejdsdirektoratet, og hun er overrasket over, hvor alvorligt bedrageriet faktisk er.
»Vi vidste godt, at det foregik. Men det er meget groft, når ansatte ligefrem sender dagpengekort og instruerer arbejdsgiveren i, hvordan det skal stemme overens med en lønseddel,« siger hun.
Torben Poulsen sidder som hovedkasserer og arbejdsmarkedspolitisk ansvarlig i Dansk Metal, som har nogle af sine medlemmer blandt de afslørede syndere.
»Det var måske naivt, men jeg troede, at både ansatte og arbejdsgivere var blevet klogere her i 2008. Jeg er faktisk lidt chokeret, men også forbandet ærgerlig. Det ødelægger tilliden til det offentlige system og nedbryder vores overenskomster,« siger han.
Beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen (V) kalder arbejdsgivernes snyd »dybt krænkende«.
»Arbejdsgiverne skal straffes hårdt for at begå den slags svindel. Men myndighederne har i dag alle redskaber til at afsløre synderne. Og jeg håber, at de kører den slags sager hårdt og effektivt,« siger han.
1. sektion, Indland, side 10-11
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
||||||||||||
Jyllands-Posten | 15.12.2008 |
1. sektion | Side
16 | 476 ord | artikel-id: e154c543
Argumentationen leder ubønhørligt
tanken hen på et stædigt barn, hvis automatiske svar er »hvad får jeg for det«,
når talen falder på de fælles huslige pligter. Et sådant barn må man tale til
rette og gøre opmærksom på, at de huslige pligter er et fælles ansvar, som alle
skal bidrage til, uden at det skal omregnes i kontanter.
Anderledes alvorligt er det med det sociale bedrageri, som florerer i så vidt omfang, at Velfærdsministeriet til næste år iværksætter en såkaldt temarevision. Det har nemlig vist sig, at over halvdelen af landets kommuner ikke fører effektiv kontrol med, om der svindles med sociale ydelser. I hvert fald har 53 af landets 98 kommuner i 2007 ikke udstedt en eneste sanktion for socialt bedrageri, og da ingen tror på, at det ikke finder sted, kan det kun tages som udtryk for svigtende kontrol.
Skønsmæssigt svindles der årligt for over en halv milliard kroner med boligsikring, børnetilskud, sygedagpenge, kontanthjælp mv.
Sønderborg-politikeren Jan Nicolaisen,
der er formand for Kommunernes Landsforenings arbejdsmarkedsudvalg, begrunder
den svigtende kontrol på en måde, som ubehageligt minder om det stædige barn:
Vi får jo ikke noget for det.
Â
Han siger: »Den manglende kontrol »skyldes, at staten gennem den såkaldte servicevækstramme har sat loft over kommunens udgifter til driften. Hvis kommunen derfor prioriterer bedragerigruppen ved at ansætte flere medarbejdere, går det ud over servicen i andre dele af kommunen, selv om gruppen måske mere end tjener sin løn ind, for de sparede penge kan ikke modregnes i servicevækstrammen. Overskrider kommunen servicevækstrammen, skal budgetoverskridelsen tilbagebetales til staten krone for krone. Dermed svinder det økonomiske incitament for at gøre noget.«
Sådan taler en uansvarlig kommunalpolitiker. Argumentationen svarer til, at politiet ville nægte at udstede bødeforlæg, medmindre etaten selv fik pengene.
At der overhovedet er dikteret en
servicevækstramme til kommunerne hænger i sig selv sammen med, at kommunerne
har besvær med at styre økonomien, og Jan Nicolaisen underbygger med sin
argumentation nødvendigheden af en stram statslig styring af kommunerne.
Jan Nicolaisen står beklageligvis ikke alene med sit synspunkt, for i august sendte Knud Brøchner, der er chef for borgerservice i Billund kommune, på vegne af 13 kommuner et brev til beskæftigelsesministeren, hvori han foreslår en ordning, der »giver kommunerne et direkte økonomisk incitament til at etablere en mere effektiv kontrol af snyd med sociale ydelser.«
Både beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og velfærdsminister Karen Jespersen afviser da også kommunernes krav om flere penge for at udføre deres naturlige opgaver.
»Det er virkelig farligt, hvis der sker et skred, hvor man ligefrem skal have belønning for at sikre, at lovene bliver overholdt,« siger velfærdsministeren, og deri har hun ret.
Dertil kommer, at kommunerne selvfølgelig selv får pengene retur for de sociale ydelser, som de selv har udbetalt på forkert grundlag.
At kommunerne ikke skulle kunne finde folk til kontrollen inden for de omfangsrige kommunale administrationer vidner om mangel på evne til basale funktioner som prioritering og personaleledelse.
Jyllands-Posten | 19.12.2008 |
1. sektion | Side
6 | 1055 ord | artikel-id: e15665e4
Snyd : De seneste 10 år har flere offentlige myndigheder fået beføjelser, som minder om politiets metoder. Observationer, razziaer og samkøring af registre er nogle af dem.
Af PETER ERNSTVED
RASMUSSEN THOMAS ANDREW
Et sted i Danmark kører en ganske anonym sølvgrå VW Golf 1,6.
Bag rattet sidder en medarbejder fra en af Skats kontrolenheder, som har til formål at opklare skattesvig, svindel med moms, bedrageri etc. Med i bilen sidder en kollega til chaufføren, som kan bevidne observationen. Denne morgen forløber som mange andre morgener. Ud for den noterede villa holder en bil, som er registreret i en mands navn. Per, kalder vi ham.
Per er en af den slags borgere, som samfundet normalt tjener mange penge på. Han er veluddannet, sidder i et topjob og tjener rigtig mange penge, hvis man sammenligner med en almindelig gennemsnitsdansker. Men i tilfældet Per tjener samfundet faktisk ingenting.
Per har nemlig opgivet til Skat, at han er flyttet til udlandet, og derfor betaler han ikke skat i Danmark. Men hos skattemyndighederne har man længe haft mistanke om, at Per ikke taler sandt og i virkeligheden bor og arbejder, hvor han plejer, kører på arbejde som normalt med det lille forbehold, at han bare undlader at betale sin lovpligtige skat.
På den baggrund har Skat indledt en løbende observation, som Skat kalder det.
»Rigtig mange penge«
Historien er fortalt af chaufføren i den sølvgrå Golf. Morgenavisen Jyllands- Posten har ikke været med på den pågældende observation, da den ville have afsløret Pers identitet, og det ville være et brud på Skats tavshedspligt. Men ifølge Skat løber den aktuelle sag op i »rigtig mange penge«.
Samtidig viser den ganske fint, hvilke metoder offentlige myndigheder gennem de seneste 10 år har fået i kampen mod socialbedrageri, sort arbejde, og snyd og bedrag med skat og moms. Hvor myndighederne for 10 år siden primært opdagede snyd ved tilfældigheder bag skrivebordet i forbindelse med gennemgang af en given sag, rykker myndighederne i dag i langt højere grad ud for at kontrollere og afsløre borgere med fordækte hensigter på fersk gerning.
Det foregår dels ved kontroller og razziaer i virksomheder, ved observationer mod selvstændigt erhvervsdrivende og ikke mindst ved en langt mere effektiv samkøring af registre og udveksling af oplysninger.
Et af de vigtigste skridt i kampen mod socialt bedrageri og snyd med skat og moms tog regeringen i 2004, da den lancerede den såkaldte Fairplay-kampagne under Skat. Fairplay er et formaliseret samarbejde mellem myndighederne, som samtidig øgede sanktionerne over for borgere, som snyder på vægten. Myndighederne tæller bl.a. Skat, Arbejdsdirektoratet, politiet og kommunerne.
Ingen hold i virkeligheden
Ikke mindst ude i landets kommuner glæder man sig over samarbejdet. Det mener i hvert fald Peter Møller, som er leder af Kontrolgruppen i Frederikssund Kommune.
»Hvis man før Fairplay snakkede med andre myndigheder, var det fordi, man eksempelvis personligt kendte en i Told & Skat. Nu er samarbejdet formaliseret, og vi mødes jævnligt med de andre myndigheder. Der hersker slet ingen tvivl om, at det har haft en stor betydning. Fremadrettet vil den fælles indsats rykke noget i forhold til alle dem, som ikke har rent mel i posen,« siger han.
Samme holdning deler Tage Christensen, som er kontorchef i Skat og leder af Fairplay. Han nævner bl.a. indsatsen mod rockerne som et af de områder, hvor samarbejdet i høj grad har vist sig at virke og har hjulpet med at afsløre socialbedrageri i massivt omfang.
Om alle de nye tiltag i Fairplay-kampagnen siger han:
»Det har medvirket kraftigt til at stække uvæsenet, og så har det ikke mindst en præventiv effekt.«
I Arbejdsdirektoratet fortæller kontorchef Susanne Bærentzen, at en borger før i tiden lettere kunne slippe af sted med på falsk grundlag at udnytte systemet på tværs af myndigheder. Med samarbejdet har myndighederne fået en bremseklods, som flittigt bliver brugt.
»Vi har oplevet sager, hvor en borger fortæller tre forskellige historier til tre forskellige myndigheder. Hver især lyder de rigtige nok, men når vi sammenligner forklaringerne, kan de ikke have hold i virkeligheden,« siger hun.
Bingo på parkeringspladsen
Ude i landet venter skattemedarbejderne i den sølvgrå Golf på Per. Efter at have siddet i nogle minutter ser de Per gå ud af sin hoveddør, hvorefter han går hen til bilen, sætter sig ind, lukker døren, starter motoren, bakker ud og forlader villavejen. De noterer, at Per har forladt sit hjem i sin bil.
Dato og tidspunkt.
Ifølge loven må offentlige myndigheder gerne observere private borgere fra offentlig vej, men de må hverken overvåge eller forfølge nogen eller gå ind på privat grund. Derfor venter de to skattefolk et kvarters tid, inden de fortsætter hen til Pers arbejdsplads. Her noterer de, at hans bil holder parkeret.
Bingo.
Endnu en observation er gennemført med henblik på at kunne bevise Pers ophold og arbejde i Danmark, når det en gang kommer til en skattesag. Efter at have udført dagens første opgave fortsætter de to skattefolk tilbage på deres arbejde i et skattecenter et sted i Danmark.
* Et af de vigtigste skridt i kampen mod socialt bedrageri og snyd med skat er den såkaldte Fairplay-kampagne under Skat, som kom frem
i 2004.
* Fairplay er et formaliseret samarbejde mellem myndighederne og tæller bl.a. Skat, Arbejdsdirektoratet, politiet
og kommunerne.
Fakta: Falske enlige forsørgere
Langt størstedelen af sager om snyd med offentlige midler handler om par, som hæver ekstraordinære tilskud ved at foregive, at kvinden er enlig forsørger.
Som enlig forsørger kan man blandt andet blive berettiget til diverse tilskud og sociale ydelser:
Forhøjet boligsikring Ordinært og ekstra børnestilskud Økonomisk friplads i vuggestue, børnehave, SFO og klub Forhøjet SU og tilskud til ekstraordinære udgifter
Falsk enlig forsørger med ekskæreste Manden flytter adresse, men bor reelt fortsat sammen med kvinden, som dermed kan hæve uberettigede tilskud.
Typisk en lejebolig, hvor fem-seks mænd er registreret på adressen.
Flertallet opholder sig reelt ikke i lejligheden, men bor sammen med en samlever, som uberettiget hæver ekstra ydelser som enlig forsørger.
Hvis manden bor sammen med en kvinde i en anden kommune, besværliggør det kommunernes opklaringsarbejde.
Spor i kommunens opklaringsarbejde
Par bliver ved med at få børn.
Manden er tilmeldt en adresse sammen med flere andre enlige mænd (et sÃ¥kaldt â€fædrehotelâ€) eller eksempelvis hos svigerfamilien.
Kvinden søger tilskud som enlig forsørger fra det offentlige, men undlader at kræve børnebidrag fra manden.
Mandens bil står hver dag parkeret ved kvindens bopæl.
Falsk enlig forsørger Kvinden møder en ny mand, og de flytter sammen, uden at det nogensinde registreres hos Folkeregistret. Kvinden fortsætter med at modtage diverse ydelser som enlig. Spor i kommunens opklaringsarbejde Kommunen har intet at gå efter, men er afhængig af konkrete anmeldelser fra borgere og andre myndigheder.
Citat
Vi har oplevet sager, hvor en borger fortæller tre forskellige historier til tre forskellige myndigheder. Hver især lyder de rigtige nok, men når vi sammenligner forklaringerne, kan de ikke have hold
i virkeligheden.
Susanne Bærentzen, , kontorchef i Arbejdsdirektoratet
|
|
|
Jyllands-Posten | 19.12.2008 |
1. sektion | Side
7 | 524 ord | artikel-id: e1566569
»Fædrehoteller« malker de offentlige kasser
Vi snyder os i stort omfang til boligsikring, børnetilskud og fripladser i daginstitutioner. * Fædre i parforhold bidrager til bedrageriet ved at have en dækadresse på såkaldte »fædrehoteller«.
Af THOMAS ANDREW PETER ERNSTVED RASMUSSEN
Det offentlige går hvert år glip af et milliardbeløb, når mødre, der udgiver sig for at være enlige forsørgere, snyder sig til børnetilskud, boligsikring og økonomiske fripladser i daginstitutioner.
Kontrolmedarbejdere i kommuner, som afslører socialt bedrageri, beretter, at op mod hver fjerde sag drejer sig om såkaldte enlige-sager, hvor en mor udnytter kommune og stat for friplads til daginstitutioner, børnetilskud og boligsikring ved at foregive, at hun er enlig.
Det sker tit
En udbredt måde at snyde med adresseoplysningerne er, at manden i et parforhold skifter adresse og flytter sammen med fem-seks andre enlige mænd. Kontrolgrupperne kalder det »fædrehoteller«, og fænomenet er tilsyneladende især udbredt i indvandrerkredse.
»Det er noget, som vi støder på forholdsvist tit. Det er populært at arrangere sig på denne måde for at camouflere et reelt samliv. Adressen skal helst være så billig som muligt, for jo mere kan man optimere snyderiet,« siger Allan Ramsgaard, kontorchef og leder af kontrolgruppen i Aalborg Kommune.
I Frederikssund støder kommunens kontrolmedarbejder jævnligt på sager om fædrehoteller.
»Det er en af de mest udbredte former for socialt bedrageri. Manden, som flytter fra kvinden, får kort efter adresse sammen med seks andre mænd i en bolig på 30 kvm. Det er forholdsvist nemt for bedrageren at snyde på denne måde, men samtidig svært for os at løfte bevisførelsen,« siger lederen af kommunens kontrolenhed, Peter Møller, som også har en baggrund i Københavns og Brøndby Kommunes kontrolgrupper.
Store beløb
I Høje Taastrup anslår chefen for kontrolgruppen, Ole Seidling, at hver fjerde modtager af offentlige ydelser til enlige forsørgere slet ikke er berettiget til pengene. Det bygger han på en omfattende revision, som kommunen har foretaget. Her viste det sig, at 300 af 1.200 enlige formentlig ikke var berettiget til ydelserne, fordi de reelt boede sammen med en samlever.
»Risikoen for at blive opdaget er mange steder lille, og måske er tallet endnu højere,« siger Ole Seidling.
Han henviser til, at kommunen kun har mulighed for selv at finde og kontrollere parforhold, hvor man i forvejen kender til fædrene. Mødre, der møder nye mænd, som flytter ind uden at informere Folkeregistret, har reelt frit slag til at fortsætte med at hæve ekstra ydelser. Og når året er omme, har en familie typisk fusket sig til 90.000 kr. ved at lade manden i parholdet have folkeregisteradresse på en falsk adresse.
»Når vi opklarer en sag, får vi sat en stopper for snyderiet. Men pengene er reelt tabt og bliver aldrig tilbagebetalt, fordi der er tale om folk med få økonomiske midler,« forklarer Ole Seidling.
Hvis man overfører tallene fra Høje Taastrup til resten af landet, snyder bedragere på enlige-området det offentlige for over to mia. kr. om året.
Socialminister Karen Jespersen (V) kalder metoden med fædrehoteller for »moralsk forkastelig« og vil se nærmere på problemstillingen.
»Der er jo netop ikke tale om enlige, men om samlevende par, der snyder for at få de enliges ydelser. Tilliden mellem borgerne i Danmark er tårnhøj. Der er et klart lighedstegn mellem tillid og et velfungerende samfund. Men hvis vi oplever for meget snyd , så bliver vi mistænksomme, og dermed sættes tilliden over styr. Det er farligt for et samfund,« siger hun.
Citat
Når vi opklarer en sag, får vi sat en stopper for snyderiet. Men pengene er reelt tabt og bliver aldrig tilbagebetalt, fordi der er tale om folk med få økonomiske midler.
Ole Seidling, , chef for kontrolgruppen i Høje Taastrup
Billedtekst: Offentlige myndigheder er underlagt visse restriktioner i bestræbelserne på at afsløre snyderi. Medarbejderne må gerne observere private borgere fra offentlig vej, men de må hverken overvåge eller forfølge nogen eller gå ind på privat grund. Foto: Anders Vendelbo
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
||||||||||||
Jyllands-Posten | 19.12.2008 |
1. sektion | Side
20 | 529 ord | artikel-id: e15665b8
Debat: Fredericia afslører også socialt bedrageri
Af Helene Bækmark, direktør, Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked, Fredericia Kommune, Gothersgade, Fredericia
På baggrund af den seneste debat om kommunernes indsats over for socialt bedrageri er det på sin plads at komme med et par præciseringer.
Der er ikke belæg for at sige, at Fredericia Kommune ligger sidst i indsatsen over for socialt bedrageri . Ifølge Arbejdsdirektoratets tal er der 55 kommuner , der ligger på niveau med Fredericia Kommune.
Det er derudover en fejlslutning at sætte lighedstegn mellem det, at 55 kommuner ikke anvender et bestemt sanktionsredskab - som opgjort i Arbejdsdirektoratets statistik - og disse kommuners generelle effektivitet i afsløring af socialt bedrageri .
Den sanktion, som Arbejdsdirektoratet har registreret, kalder jeg i det følgende for efter-sanktion. Den gives til kontanthjælpsmodtagere, der ikke har oplyst, at de har en arbejdsindtægt. Sanktionen handler om, at kommunen kan nedsætte en borgers kontanthjælp med indtil 33 pct., hvis en borger i op til fem år efter afsløringen igen anmoder om forsørgelse.
Denne form for socialt bedrageri opdages næsten hver eneste uge i Fredericia ved samkøring af registre. Vi kræver pengene tilbage, og i grove tilfælde sker der politianmeldelse, men i disse tilfælde har vi ikke anvendt efter-sanktionen. Det vil ske fremover.
Når det så er sagt, viser Arbejdsdirektoratets statistik kun en del af den kommunale indsats over for socialt bedrageri .
Opsøgende arbejde
I Fredericia har vi gennem opsøgende arbejde i år afsløret bedrageri til en værdi af lige knap tre mio. kr. Kun i et par tilfælde har efter-sanktionen været mulig at anvende. Efter-sanktionen kan ikke anvendes, hvor en borger opgiver en fiktiv adresse for at opnå økonomiske fordele, eller hvor helt unge kontanthjælpsmodtagere eller sygedagpengemodtagere hemmeligholder indtægter fra andet arbejde.
I Fredericia Kommune arbejder vi meget aktivt med at afsløre socialt bedrageri . Faktisk er vi en af de få kommuner , der har medarbejdere ansat direkte til opgaven, og på den baggrund sparer både stat og kommune rigtigt mange penge. Langt det meste af den arbejdsindsats registreres ikke i Arbejdsdirektoratets statistik.
SÃ¥ bruger man kun Arbejdsdirektoratets statistik, er der risiko for at drage de forkerte konklusioner om kommunernes indsats og resultater.
I et samarbejde mellem Vejle, Varde, Vejen, Sønderborg, Svendborg, Kolding, Høje Taastrup, Middelfart, Struer, Billund, Haderslev, Aabenraa, Viborg, Nyborg og Fredericia kommuner udveksler vi erfaringer med henblik på at blive endnu bedre til at opspore socialt bedrageri .
Straks-sanktioner
Endelig fik kommunerne i 2005 ved lov mulighed for at give, hvad jeg her for overskuelighedens skyld vil kalde for straks-sanktioner. Det vil sige, at vi med det samme reducerer kontanthjælpen, når en borger ikke møder frem til aktivering, sprogskole eller lignende. Fra januar til september 2008 er der i Fredericia Kommune på det grundlag givet 486 straks-sanktioner.
Tilbage står, at vi som kommuner mangler gode statistikker over, hvor meget bedrageri der afsløres - og det vel at mærke statistikker, der har et bredt og dækkende syn på den kommunale indsats. Når regnebrættet gøres op, skal der være sammenhæng mellem, hvad der måles, og hvordan virkeligheden ser ud. Ellers får man det forkerte indtryk.
Jeg håber, at læserne af Jyllands-Posten med dette indlæg nu tænker, at Fredericia Kommune nok ligger lavt i en ufuldstændig statistik, men at en retvisende statistik ville have givet et billede af en kommune, der på flere fronter arbejder på at opspore socialt bedrageri .
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
||||||||||||
Jyllands-Posten | 22.12.2008 |
1. sektion | Side
19 | 265 ord | artikel-id: e1572910
Debat: Kommuner gør meget for at bekæmpe svindel
Af Tove Larsen,
borgmester (S), formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg, Aabenraa
I kommunerne bruger vi masser af tid og kræfter på at bekæmpe og afsløre socialt bedrageri. Derfor undrer det mig, at JP's lederskribent 15/12 i et nærmest hadsk tonefald postulerer det modsatte.
I følge lederen har det »vist sig, at over halvdelen af landets kommuner ikke fører effektiv kontrol med, om der svindles med sociale ydelser.« Mage til sludder.
53 kommuner har i 2007 ikke udstedt nogen sanktion over for kontanthjælpsmodtagere, der ikke har oplyst, at de er kommet i arbejde. Men kommunerne afslører meget andet bedrageri, som der ikke findes nogen statistik for - herunder svindel med børnetilskud, sygedagpenge, boligstøtte, friplads i daginstitutioner og pension.
De 53 kommuner kan godt have gjort en masse for at forebygge og forhindre svindel med kontanthjælp, uden at de har udstedt nogen sanktioner. Frem for alt glemmer JP at nævne, at kommunerne på dette felt har været igennem en meget stor omlægning. De meget velfungerende kontrolgrupper i kommunerne, der tidligere udførte opgaven, blev nedlagt, da opgaven med at håndtere skat og inddrivelse i 2006 blev flyttet til staten. Det vanskeliggjorde arbejdet med at bekæmpe socialt bedrageri, og samtidigt stod vi med en meget stor kommunalreform, der skulle føres ud i livet.
Men siden er indsatsen kommet op i et helt andet gear. Senest har flere kommuner i samarbejde med KL og staten gennemført en række fælles kontroller mod socialt snyd . Vi har aftalt med staten, at vi i 2009 vil følge op og sætte markant fokus på indsatsen mod socialt bedrageri.
Så påstanden om, at kommunerne ikke gør noget på dette område, må stå for JP's egen regning.