Folketingets Socialudvalg

 

Dato: 16. marts 2009

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 19. februar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 209 (SOU Alm. del) stillet af Liselott Blixt (DF).

 

­

 

Spørgsmål nr. 209:

 

”Vil ministeren oplyse, hvilken lovgivning der tilgodeser disse pigers ønsker om behov for at se hinanden, jf. SOU alm. del – bilag 211?”

 

 

Svar:

 

I forbindelse med anbringelse uden for hjemmet er kommunalbestyrelsen forpligtet til at træffe afgørelse om samvær med personer fra netværket under anbringelsen, i det omfang det findes at være til gavn for det anbragte barn. Dette følger af servicelovens § 69, stk. 2.

 

Med udgangspunkt i de overvejelser omkring betydningen af et positivt netværk under anbringelsen, som beskrives i besvarelsen af SOU alm. del 208, skal kommunalbestyrelsen således vurdere, om barnet har behov for at bevare kontakten til personer i netværket, og om der er behov for særlige initiativer for at fremme denne kontakt. Opgaven vil typisk bestå i at sikre jævnligt samvær og kontakt mellem det anbragte barn og de relevante personer fra netværket.

 

Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen lægger vægt på det anbragte barns egne ønsker om at bevare tilknytningen til bestemte personer. Dette følger af den generelle bestemmelse om, at barnets synspunkter altid skal inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets modenhed og alder, jf. servicelovens § 46.

 

Kommunalbestyrelsens afgørelse om samvær med andre personer fra netværket efter servicelovens § 69, stk. 2 kan påklages af forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Derudover har de sociale nævn og Ankestyrelsen mulighed for at tage sådanne afgørelser op af egen drift. Dette følger af den udvidelse af Ankestyrelsen og nævnenes beføjelser, som trådte i kraft 1. juli 2008, hvorefter kommunalbestyrelsens afgørelser om hhv. valg af anbringelsessted, ændring af anbringelsessted og samvær med personer fra netværket efter servicelovens § 69, stk. 1 og 2 også er omfattet af egendriftskompetencen.

 

Da der er tale om en kompetence til at tage sager op af egen drift, behøver man ikke være klageberettiget part for at henvende sig til Det Sociale Nævn eller Ankestyrelsen. Dette kan fx være relevant i den konkrete sag, hvor borgeren ikke er forældremyndighedsindehaver, og den anbragte pige muligvis er under 15 år og derfor heller ikke klageberettiget. I det konkrete tilfælde vil pigen, den bekymrede borger eller andre involverede således alle have mulighed for at henvende sig til Ankestyrelsen eller de sociale nævn.

 

Ankestyrelsens og de sociale nævns kompetence betyder altså med andre ord, at de har mulighed for at tage sager op på baggrund af henvendelser fra enhver.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Nina Eg Hansen