Folketingets Socialudvalg

 

Dato: 16. marts 2009

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 19. februar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 208 (SOU Alm. del) stillet af Liselott Blixt (DF).

 

­

 

Spørgsmål nr. 208:

 

”Mener ministeren, at det er rimeligt, at søskende bliver skilt på den måde, der fremgår af SOU alm. del – bilag 211, og mener ministeren, at det er det almindelig omsorg, at de kun må se hinanden hver 6. uge, efter moderen er afgået ved døden?”

 

 

Svar:

 

Jeg ser mig ikke i stand til at udtale mig i dybden om den konkrete sag, men det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med anbringelse uden for hjemmet tager udgangspunkt i barnets behov og lægger vægt på det anbragte barns egne ønsker om at bevare tilknytningen til bestemte personer. Dette følger af den generelle bestemmelse om, at barnets synspunkter altid skal inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets modenhed og alder.

 

Samvær og kontakt med personer fra netværket, som det anbragte barn er særligt knyttet til, kan være centralt i forhold til at sikre barnet stabile relationer til andre børn. Anbragte børn og unge vil ofte opleve at stå uden et netværk, når anbringelsen ophører, og en regelmæssig kontakt til særlige personer under anbringelsen kan imødegå denne situation.

 

Et særligt behov for at understøtte kontakten til andre end forældrene kan opstå i situationer, hvor den ene af forældrene eller begge er fraværende, fx på grund af dødsfald. I disse situationer kan det anbragte barn i særlig udtalt grad have behov for regelmæssig kontakt til andre personer i netværket.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Nina Eg Hansen