Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 13. marts 2009
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 12. februar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 202 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Frederiksen (S).
Â
â€Ministeren bedes redegøre for, hvor mange gravide misbrugere, der til dags dato har modtaget behandling kombineret med tilbageholdelse.â€
Svar:
Efter lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling og bekendtgørelse om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling skal kommunalbestyrelserne årligt pr. 1. oktober indberette til Servicestyrelsen, i hvilket omfang der tilbydes stofmisbrugere kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse samt om antallet af indgåede kontrakter af denne art.
Det fremgår af kommunernes indberetninger til pr. 1. oktober 2008, at 5 kommuner har tilbudt gravide stofmisbrugere at indgå kontrakter i 18 tilfælde. Ingen af de gravide kvinder har ønsket at tage imod tilbuddet.
På alkoholområdet har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse oplyst, at ministeriet ikke har modtaget underretning om, at muligheden for at tilbyde tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling skulle være anvendt af nogen kommuner. Det antages derfor, at loven ikke har været anvendt i praksis.
Karen Jespersen