Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

CHC/ J.nr. 2009-1911

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 16. marts 2009

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 10. februar følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 201 (SOU Alm. del).

 

­

 

Spørgsmål nr. 201:

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange børn, der vurderes at have skader som følge af moderens misbrug i forbindelse med graviditet.” Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Frederiksen (S).

 

 

Svar:

Jeg har bedt Sundhedsministeren om bidrag til besvarelsen. Sundhedsministeren har oplyst følgende:

 

”Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har indhentet oplysninger herom fra Sundhedsstyrelsen.

 

Sundhedsstyrelsen oplyser, at der ikke er foretaget samlede opgørelser på området, men at der i Landpatientregisteret de senere år er registreret årligt 50-100 børn med medfødte abstinenser som følge af moderens narkotikamisbrug og 5-15 børn med diagnosen føtalt alkohol syndrom. Sundhedsstyrelsen vurderer dog, at de reelle tal er større. Med hensyn til diagnosen føtalt alkohol syndrom oplyser Sundhedsstyrelsen i den forbindelse, at der er tale om en diagnose, som er vanskelig at registrere, idet karakteristikaene ved føtalt alkohol syndrom ikke nødvendigvis er synlige ved fødslen og kan ændre sig i takt med barnets udvikling. Sundhedsstyrelsen oplyser endvidere, at der fødes et større ukendt antal børn med mindre alkoholrelaterede skader.”

 

Jeg kan henholde mig til dette.

 

Karen Jespersen

 

/ Nina Eg Hansen