Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 10. marts 2009

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 10. februar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 194 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Frederiksen (S).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 194:

 

”Hvad er ministerens holdning til, at en forælder, der er tilkendt tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 for pasning af et handicappet barn, kun kan deltidsforsikres i sin a-kasse og ved arbejdsløshed ikke får fuld dagpengesats?”

 

 

Svar:

 

Til brug ved besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra Arbejdsdirektoratet, som har oplyst følgende:

 

”Arbejdsløshedsforsikringen er en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, der skal forsikre medlemmerne mod tab af indtægt som følge af ledighed.

 

For at et indtægtstab kan anses for en følge af ledighed, forudsætter det bl.a., at man som ledig kan og vil overtage ordinært arbejde på fuld tid, dvs. at man står til rådighed for arbejdsmarkedet.

 

Det er en helt grundlæggende betingelse for at få dagpenge, at man som ledig står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.

 

For at kunne anses for at stå til rådighed, må der ikke være faktiske forhold (fx sygdom eller børnepasningsproblemer) eller retlige forhold (fx manglende opholds- eller arbejdstilladelse), som umiddelbart forhindrer den ledige i at overtage arbejde på fuld tid med dags varsel.

 

Fuld sædvanlig arbejdstid for fuldtidsforsikrede ledige er fuldtidsarbejde. Fuld sædvanlig arbejdstid for deltidsforsikrede er arbejde i til og med 6 timer i døgnet og til og med 30 timer ugentligt. Den ledige må ikke forbeholde sig kun at stå til rådighed i visse tidspunkter inden for den normale arbejdstid, som gælder inden for det faglige område, som den ledige skal kunne overtage arbejde inden for.

 

Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service må antages at blive givet som erstatning for, at man har et indkomsttab, fordi man på grund af pasningen af det handicappede barn ikke kan påtage sig arbejde i fuldt, normalt omfang.

 

Udgangspunktet for rådighedsvurderingen vil derfor være, at man ikke kan overtage arbejde på fuld tid. Hvis man er gået ned i arbejdstid i forbindelse med, at man får kompensation efter lov om social service, må man direkte anses for at have tilkendegivet, at man ikke kan overtage fuldtidsarbejde.

 

Hvis man ud fra en konkret vurdering ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i fuldt omfang, kan man ikke få dagpenge.

 

En ledig, fuldtidsforsikret person, der passer sit handicappede barn, kan godt være fuldtidsforsikret, men kan også vælge at overgå til deltidsforsikring. Personen skal i så fald kun stå til rådighed for arbejde i 30 timer om ugen, jf. ovenfor.

 

Dette vil selvfølgelig indgå ved en eventuel rådighedsvurdering. Hvis personen kun modtager erstatning for indtægtstab for få timer, og der ikke er noget, som den pågældende skal udføre på bestemte tidspunkter (fx at barnet skal til behandling hos fysioterapeut), vil der ud fra en konkret vurdering være mulighed for, at den pågældende kan anses for at stå til rådighed som deltidsforsikret, selvom personen ikke kan anses for at stå til rådighed som fuldtidsforsikret.

 

Rådighedskravet indebærer også, at man er aktivt arbejdssøgende. En fuldtidsforsikret person skal søge arbejde på fuld tid inden for det pågældende faglige område, hvilket normalt er 37 timer om ugen, mens en deltidsforsikret person skal søge arbejde med op til 30 timer om ugen.

 

Opfyldelsen af rådighedskravet er en så grundlæggende betingelse for at få arbejdsløshedsdagpenge, at der ikke vil blive fastsat undtagelser herfra for særlige grupper af ledige.

 

Dog er der i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. fastsat særlige regler for optjening af ret til dagpenge for personer, der påtager sig den vigtige opgave selv at passe deres handicappede eller alvorligt syge barn. Optjeningsperioden kan således forlænges med hele den periode, hvor der er modtaget støtte efter lov om social service - og dermed ud over de to år, som for tiden er den maksimale grænse for forlængelse. Dette imødekommer i rimeligt omfang ønsket om at sikre et forsørgelsesgrundlag for personer, der påtager sig denne opgave.”

 

Jeg kan tilslutte mig udtalelsen fra Arbejdsdirektoratet.

 

Karen Jespersen

 

/ Karin Ingemann