Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

ANB/ J.nr. 2006-1712

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 27. februar 2009

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 4. februar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 185 (SOU Alm. del) stillet efter ønske af Anne Baastrup (SF).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 185:

 

”Ministeren bedes oplyse følgende om merudgiftsydelse efter servicelovens § 100:

 

‑ Hvor mange personer, der årligt får udbetalt merudgiftsydelse

 

‑ Det samlede beløb, der ydes årligt til merudgiftsydelse

 

‑ Det gennemsnitlige beløb, der udbetales til de enkelte modtagere af merudgiftsydelse

 

‑ Hvilke data der findes om den gruppe, der får udbetalt merudgiftsydelse (alder, forsørgelse, diagnose mv.)

 

‑ Hvilke data, der findes om hvilke typer af merudgifter, der i praksis ydes dækning til.”

 

 

Svar:

I 2007 var der ifølge Danmarks Statistik 11.559 helårsmodtagere af merudgiftsydelsen efter servicelovens § 100. Samlet var der 15.504 berørte personer, der i løbet af 2007 modtog ydelsen.

 

I 2007 var de offentlige udgifter til ydelsen ifølge Danmarks Statistik 299,0 mio. kr.

 

I 2007 var det gennemsnitlige beløb, der blev udbetalt om året til de enkelte modtagere af merudgiftsydelsen 25.864 kr. (pr. helårsmodtager).

 

Yderligere data vil skulle bestilles ved særkørsler fra Danmarks Statistik. Her vil det være muligt at få bl.a. aldersfordelte data på modtagerne af merudgiftsydelse. Derudover er det muligt at få oplysninger om antal modtagere af ydelsen fordelt på størrelsen af det modtagne beløb.

 

Velfærdsministeriet er ikke bekendt med undersøgelser, der belyser, hvilke typer af merudgifter der i praksis ydes dækning til.

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Birgitte Olesen