Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 18. februar 2009

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 29. januar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 181 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Frederiksen. (S)

 

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 181:

 

”Ministeren bedes redegøre for lovgrundlaget for udbetaling af offentlige ydelser til hjemløse ved skift af folkeregisteradresse, herunder om det er i overensstemmelse med reglerne, at når en hjemløs forlader en kommune, så opsiges den pågældendes folkeregistertilhørsforhold, hvorefter der ofte vil gå op imod to uger førend det genetableres i den kommune, hvor pågældende slår sig ned, og at der i den mellemliggende periode ikke kan udbetales offentlige ydelser.”

 

 

Svar:

 

For så vidt angår bopælsregistrering af hjemløse, kan jeg oplyse, at en person, som har været bopælsregistreret i CPR, men som ikke længere har en bolig eller et fast opholdssted, forbliver registreret i den hidtidige bopælskommune, men registreres som fraflyttet den tidligere adresse, jf. CPR-lovens § 6, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1134 af 20. november 2006 af lov om Det Centrale Personregister. Vedkommende forbliver herefter registreret som værende ”uden fast bopæl” i denne kommune, indtil vedkommende på ny får en bolig eller et fast opholdsted i samme kommune eller i en anden kommune, hvor denne kan registreres med en adresse i CPR. En hjemløs person vil således altid være registreret i CPR som værende ”uden fast bopæl” i sin sidste bopælskommune, uanset om vedkommende ikke opholder sig i denne kommune.

 

For så vidt angår sociale ydelser kan jeg oplyse, at der er fastsat i § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at opholdskommunen har pligt til at yde hjælp (kommunen er handlekommune), jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 5. september 2008.

 

En person har efter § 9, stk. 2, opholdskommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig.

 

I kapitel 32 i det tidligere socialministeriums vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 er nærmere redegjort for reglerne om opholdskommune og pligt til at yde hjælp.

 

Som anført i punkt 295 i vejledningen, er folkeregistertilmelding ikke afgørende for retten til hjælp og udgør kun et moment i fastlæggelsen af, hvilken af flere kommuner, der er handlekommune. Af administrativ praksis vedrørende spørgsmålet om handlekommune fremgår, at det ikke er et krav i den sociale lovgivning, at pågældende skal være tilmeldt folkeregistret, og at en myndighed ikke kan give afslag på hjælp alene med henvisning til, at en ansøger ikke er tilmeldt folkeregistret.

 

Det skal tilføjes, at det - netop for at undgå, at en borger kommer i den situation, at ingen kommune anser sig som forpligtet til at yde hjælp - ved lov nr. 1418 af 21. december 2005 blev fastsat i retssikkerhedslovens § 9, stk. 7:

”Opstår der uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune der er en persons opholdskommune, må den af de uenige kommuner, som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i, fungere som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken kommune der er rette opholdskommune. Når rette opholdskommune er blevet bestemt, og den fungerende opholdskommune ikke er personens opholdskommune, yder opholdskommunen refusion for den fungerende opholdskommunes udgifter i den periode, hvor uenigheden har bestået.”

 

I tilfælde af uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune, der er rette opholdskommune, vil borgeren således have krav på, at den kommune, hvor den pågældende senest har haft folkeregisteradresse, foreløbigt yder den hjælp, den pågældende har ret til. Formålet hermed er at sikre, at der altid er en kommune, der har pligt til at yde hjælp.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Eva Pedersen