Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 9. februar 2009

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 29. januar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 177 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra René Skau Björnsson (S).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 177:

 

”Vil velfærdsministeren gøre rede for, om det er korrekt, at en kommune udmåler 102 timer per uge til en borger efter servicelovens § 96, når borgeren ansætter en handicaphjælper, der ikke er ægtefællen, mens samme kommune kun udmåler 82 timer per uge til den samme borger, hvis borgeren ansætter sin ægtefælle som handicaphjælper?”

 

 

Svar:

 

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 96 tilbyde borgerstyret personlig assistance, der ydes som et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Det er borgeren, der beslutter, hvilke hjælpere han eller hun ønsker at ansætte.

 

Det fremgår endvidere af serviceloven, at hjælpen skal ydes ud fra en individuel behovsvurdering, med udgangspunkt i hvad den pågældende selv kan klare. I vurderingen tages der stilling til, hvilke funktioner hjælperne skal dække, i hvor mange timer og på hvilke tidspunkter. Kommunen skal ved vurderingen se på borgerens samlede situation. I det omfang der er øvrige medlemmer af husstanden, som for eksempel en ægtefælle, samlever eller større hjemmeboende børn, forudsættes, at disse deltager i opgaveudførelsen i hjemmet.

 

Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af den samlede vurdering af borgerens behov træffe afgørelse om omfanget af hjælpen.

 

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til serviceloven (L 229 som fremsat den 16. april 1997), hvor det fremgår at ”der er ikke noget til hinder for, at den pågældende får udmålt et mindre antal timer, hvis han/hun ønsker det, fx på grund af et ønske om at være alene nogle timer, eller hvis en pårørende fx kan og vil påtage sig hjælpefunktionerne i nogle timer. Der er dog ikke hjemmel til at pålægge ægtefællen at varetage disse udvidede pleje- overvågnings- og ledsagefunktioner.”

 

Det er på den baggrund opfattelsen, at kommunalbestyrelsen ikke uden borgerens samtykke kan udmåle et mindre antal timer alene ud fra en vurdering af, hvilken hjælper der aflønnes for de pågældende timer.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Morten Starch Lauritsen