Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 21. november 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 27. oktober 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 17 (SOU Alm. del) stillet af Christian H. Hansen (DF).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 17:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. oktober 2008 fra Vinni Tersløse-Jensen vedrørende førtidspensionisters forhold, jf. alm. del - bilag 36”

 

 

Svar:

 

Jeg har ved besvarelsen af spørgsmålet taget udgangspunkt i de regler om førtidspension, der gælder personer, der har fået påbegyndt deres sag om førtidspension efter den 1. januar 2003.

 

Jeg kan indledningsvis oplyse, at formålet med førtidspension er at sikre forsørgelsesgrundlaget for personer, der på grund af nedsat arbejdsevne ikke varigt kan forsørge sig selv ved et arbejde. Der er tale om en forsørgelsesydelse, der er målrettet personer efter deres forsørgelsesbehov. I de tilfælde, hvor en førtidspensionist er i stand til at opretholde en vis indtægt, eller hvor førtidspensionisten er gift eller samlevende, og partneren har en indkomst, som indgår i parrets samlede forsørgelse, foretages der derfor indtægtsregulering af pensionen. Et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at reglerne skal indrettes sådan – senest i forbindelse med vedtagelsen af førtidspensionsreformen.

 

Det er dog sådan, at en ægtefælles indkomst først får betydning, hvis indkomsten overstiger et fastsat fradragsbeløb. Dernæst er pensionisten altid sikret en egenindtægt uanset ægtefællens indkomst. Aftrapningen af førtidspensionen som følge af ægtefællens indtægt kan således maksimalt udgøre 31.140 kr. (2008) på ny ordning, hvis førtidspensionisten ikke selv har supplerende indtægter. I et sådant tilfælde er det alene ægtefællens eller samleverens indtægter i intervallet 253.964 kr. til 357.764 kr., der medfører reduktion af førtidspensionen. Ægtefællens eller samleverens indtægt kan således alene delvist påvirke størrelsen af pensionen.

 

Jeg kan desuden oplyse, at førtidspensionen hvert år opreguleres med en procentsats, der fastsættes på baggrund af udviklingen i årslønningerne for lønmodtagere på det private arbejdsmarked. På trods af den senere tids stigninger i for eksempel madpriserne, har førtidspensionisterne over en årrække oplevet en reallønsfremgang.

 

I forhold til den del af henvendelsen, der vedrører servicelovens regler om handicapkompensation, kan jeg oplyse, at kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 100 skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse på baggrund af en konkret vurdering af borgerens sandsynliggjorte merudgifter.

 

I ’Vejledning om særlig støtte til voksne’ er der oplistet en række eksempler på nødvendige merudgifter. Der er dog ikke tale om en udtømmende liste over mulige merudgifter, idet der altid skal foretages en samlet vurdering af den enkelte borgers behov.

 

Det fremgår af ’Vejledningen om særlig støtte til voksne’ og den gældende praksis, at merudgiftsydelse ikke kan gives til dækning af udgifter til behandling. Tandbehandling hører under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

 

I det omfang en udgift ikke kan dækkes efter servicelovens § 100, har borgeren i stedet mulighed for at søge om tilskud efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Karin Ingemann