Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

LEH/ J.nr. 2009-846

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 23. februar 2009

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26. januar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 168 (SOU Alm. del) stillet af Mette Frederiksen (S).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 168:

 

”Hvad er ministerens holdning til, at halvdelen af de brugere, der kommer på forsorgshjem eller herberger, modtager kontanthjælp?”

 

 

Svar:

 

I Ankestyrelsens boformsregister er der ved hver indskrivning registreret oplysninger om brugerens forsørgelsesgrundlag. Da ca. 1/3 af brugerne har flere indskrivninger i løbet af et år, kan der være registreret forskellige indkomsttyper for den enkelte bruger, hvis brugeren har haft ændringer i sine indtægtsforhold (fx tilkendt førtidspension eller fået standset en dagpengeudbetaling). Forsørgelsesgrundlaget kan således ikke belyses på brugerniveau, men i nedenstående tabel er antallet af indskrivninger fordelt på forsørgelsesgrundlag, som boformen har fået oplyst i forbindelse med brugerens indskrivning:

 

Tabel 3.5. Indskrivninger i 2007 fordelt efter brugerens forsørgelsesgrundlag på indskrivningstidspunktet

 

Tabel 3.5. Indskrivninger i 2007 fordelt efter brugerens forsørgelsesgrundlag på indskrivningstidspunktet

 

Procent

Kontanthjælp.

49

Pension

16

Sygedagpenge

2

Arbejdsløshedspenge

1

Anden offentlig ydelse

3

Lønindkomst

5

Ingen indkomst

1

Andet

1

Uoplyst

21

 

100

 

Som det fremgår, har næsten halvdelen af brugerne kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag ved indskrivningen. Det skal dog bemærkes, at der knytter sig en ikke ubetydelig usikkerhed til oplysningerne om forsørgelsesgrundlaget, ikke mindst ved de korterevarende ophold, hvor boformen kan have svært ved at få belyst beboerens forhold fuldt ud, jf. den forholdsvise store andel uoplyste (21 pct.).

 

Der har i mange år været en klar overvægt af kontanthjælpsmodtagere på forsorgshjem og herberger. Det finder jeg ikke mærkeligt, da der er tale om mennesker i krise. Det understreger behovet for, at der løbende udvikles beskæftigelses- uddannelses- aktivtetstilbud på boformerne, der gør det muligt at give målgruppen en fremadrettet hjælp.

 

Karen Jespersen

 

/ Peter Juul