Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

RLL/ J.nr. 2008-8293

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Den 12. november 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 27. oktober 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 16 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 16:

 

” Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. oktober 2008 fra Sophia Evensen vedrørende børns vilkår i Faderhuset, jf. alm. del - bilag 34.”

 

 

Svar:

 

Jeg vil først sige, at jeg oprigtigt talt er bekymret over de oplysninger om systematisk omsorgssvigt af børn, som er fremkommet i relation til Faderhuset. Jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt, at også disse børn beskyttes, og at de opnår samme muligheder for udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.

 

Overordnet vil jeg sige, at det er kommunernes ansvar at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år samt vordende forældre i kommunen lever. Det fremgår klart af servicelovens § 146.

 

Kommunerne skal reagere, når de gennem en underretning fra en fagperson eller på anden vis får viden eller en formodning om, at et barn har behov for særlig støtte. Det er i det hele taget afgørende vigtigt, at den enkelte kommune lever op til sit ansvar og yder en både tidlig og sammenhængende støtte til de børn og unge, der har et særligt behov.

 

Jeg er orienteret om, at Lolland Kommune har taget de modtagne underretninger til behandling.

 

Det er også vigtigt, at kommuner i så omfattende og komplicerede sager har den fornødne faglighed og ekspertise. Netop derfor er jeg også tilfreds med at konstatere, at de to statslige organisationer VISO, under Servicestyrelsen, samt Ankestyrelsen har ydet hhv. rådgivning og generel vejledning til Lolland Kommune.

 

Jeg er endvidere blevet forsikret om, at Ankestyrelsen med dens beføjelser følger sagen tæt.

 

 

                                                                

Karen Jespersen

 

/ Nina Eg Hansen