Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 28. januar 2009

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 15. januar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 159 (SOU Alm. del) stillet efter ønske fra René Skau Björnsson (S).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 159:

 

”I forlængelse af ministerens besvarelse af SOU alm. del - spørgsmål 124 bedes ministeren redegøre for, om den helhedsvurdering, der skal foretages forud for bevilling af hjælpemidler eller boligændringer kan indeholde en vurdering af, om det uden bevilling af det konkrete hjælpemiddel eller den konkrete boligændring, herunder ny teknologi, alternativt vil blive nødvendigt at iværksætte løbende hjælp, som i længden kan være dyrere end engangsudgiften til hjælpemiddel eller boligændring.”

 

 

Svar:

 

Det kan ikke udtømmende angives, hvilke momenter, der kan indgå i den helhedsvurdering, som skal foretages forud for bevilling af et hjælpemiddel eller en boligændring, men helhedsvurderingen bør efter min opfattelse foregå i et tæt samarbejde mellem borgeren og sagsbehandleren. Det er således borgeren, der bedst kan formulere sine behov.

 

I forbindelse med vurderingen af en ansøgning om et hjælpemiddel eller en boligændring bør et ønske fra borgeren om at klare sig selvstændigt tilgodeses. Det bør endvidere indgå i overvejelserne, om det kan være hensigtsmæssigt at yde anden støtte, f.eks. til personlig og praktisk hjælp efter servicelovens kapitel 16. På samme måde må det efter min opfattelse omvendt også kunne overvejes, om bevilling af et hjælpemiddel eller en boligændring vil overflødiggøre anden støtte.

 

Det vil efter min opfattelse også kunne tillægges betydning, om hjælpemidlet eller boligændringen også på længere sigt vil kunne udgøre den fornødne kompensation, f.eks. i de tilfælde, hvor den lidelse, der ligger til grund for borgerens funktionsnedsættelse er progredierende.

 

Det skal afslutningsvis understreges, at bevilling af et hjælpemiddel eller en boligændring ikke må være baseret på økonomiske overvejelser hos kommunalbestyrelsen om, hvilken løsning der aktuelt eller på længere sigt vil være den billigste. Det afgørende for valg af løsning bør således altid være borgerens behov for kompensation.

 

Karen Jespersen

 

/ Karin Ingemann