Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 4. februar 2009
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 6. januar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 154 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Frederiksen (S)
Â
â€Vil ministeren pÃ¥ baggrund af vedhæftede Ritzau telegrammer "oppositionen oprørt over hjemløsekurs" og "nye hjemløse fra øst hver uge" fra den1 9. december 2008, redegøre for hvilke initiativer, herunder politiske drøftelser, ministeren har igangsat i EU-regi om problemstillingen om de østeuropæiske hjemløse i Danmark.â€
Svar:
Jeg vil gerne indledningsvist fastslå, at politiske strategier vedrørende hjemløse er et nationalt anliggende og dermed ikke undergivet EU-kompetence. Imidlertid indgår begrebet hjemløshed i den åbne koordinationsmetode på det sociale område, og bliver derfor jævnligt drøftet i forskellige sammenhænge.
Det kan oplyses, at beskæftigelsesministeren på et uformelt møde for beskæftigelses- og socialministre i Luhacovice i Tjekkiet den 22. og 23. januar 2009 bl.a. nævnte, at Danmark efter udvidelsen af EU desværre havde været udsat for en øget tendens til, at mennesker kommer til Danmark uden et sted at bo og uden penge til de mest basale livsfornødenheder. Dette medførte, at de henvendte sig på forsorgshjem med henblik på overnatning og noget at spise. Dette var en uheldig udvikling for alle involverede og havde aldrig været hensigten med den frie bevægelighed.
Da der var tale om et uformelt møde, blev der ikke konkluderet, men regeringen overvåger situationen og vil om nødvendigt følge op på sagen.