Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 142 (Alm. del), som Folketingets Socialudvalg har stillet til justitsministeren den 23. december 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL), Yildiz Akdogan (S), Özlem Cekic (SF) og Morten Østergaard (RV).
Brian Mikkelsen  Â
/
Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 142 fra Folketingets Socialudvalg (Alm. del):
â€Kan ministeren dokumentere sin udtalelse under samrÃ¥det om æresrelateret vold om, at ministeren vidste, at politiet allerede nu klarede opgaven rigtig godt?â€
Svar:
Som jeg nærmere redegjorde for under samrådet i Folketingets Socialudvalg den 3. november 2008, er der både hos politi og anklagemyndighed stor fokus på indsatsen mod vold mod kvinder. Det gælder både de såkaldte æresrelaterede forbrydelser, herunder tilfælde, hvor en kvinde udsættes for vold eller trusler, fordi hun ønsker at bryde ud af et arrangeret ægteskab, og andre tilfælde af samlivs- og familierelateret vold og trusler mod kvinder.
Som nævnt på samrådet har Rigspolitiet således i 2007 fastlagt en strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser. Formålet med strategien er at fastlægge en overordnet ramme for den samlede politimæssige håndtering af denne kriminalitetsform både i politikredsene og i Rigspolitiet og sikre den bedst mulige politimæssige håndtering af disse sager.
Det fremgår af strategien, at politikredsene har til opgave at identificere æresrelaterede sager og iværksætte relevante beskyttelsesforanstaltninger i forhold til truede personer. Politikredsene skal også efterforske mulige strafbare forhold, der kan have forbindelse med kulturelt eller religiøst betingede normer og æresbegreber.
Politikredsene skal desuden yde en præventiv indsats i forhold til æresrelaterede forbrydelser f.eks. ved at sætte truede personer i kontakt med relevante myndigheder og organisationer, så de kan få den nødvendige støtte og bistand.
Samarbejdet mellem politiet og sociale myndigheder og organisationer kan være med til at sikre en tidligere afdækning af mulige æresrelaterede strafbare forhold, herunder f.eks. i forbindelse med en ung piges pludselige udeblivelse fra skolen mv. Sociale organisationer kan også medvirke i forbindelse med en mægling mellem parterne i en konflikt, der har sit udgangspunkt i kulturelt eller religiøst betingede normer og æresbegreber.
Som led i strategien er der også iværksat en systematisk og landsdækkende politimæssig monitering. Det indebærer bl.a., at politikredsene løbende skal indberette oplysninger, der kan være af betydning for bekæmpelsen af æresrelaterede forbrydelser, til Nationalt Efterforskningscenter (NEC) i Rigspolitiet. Her analyseres oplysningerne fra politikredsene, der også suppleres med oplysninger fra andre kilder, f.eks. de sociale myndigheder og organisationer.
Den systematiske politimæssige monitering giver mulighed for, at politiet på grundlag af en omfattende og aktuel baggrundsviden kan iværksætte og målrette efterforskninger inden for dette område, og at politiets præventive indsats kan styrkes.
I forbindelse med konkrete efterforskninger om æresrelaterede forbrydelser kan politikredsene indhente oplysninger fra NEC. NEC kan også yde rejseholdsassistance til den politikreds, hvor sagen er forankret, og der er til stadighed afsat efterforskere, som er specialiseret og kan yde efterforskningsmæssig bistand på dette område. NEC videregiver også på eget initiativ oplysninger til politikredsene, som skønnes at være relevante for politiets indsats for at modvirke og opklare kriminalitet inden for dette område.
Herudover har Rigspolitiet og Rigsadvokaten efter drøftelse med politikredsene i 2007 udarbejdet en fælles strategi for en styrket indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser.
Et væsentligt led i strategien er etablering af særlige enheder i politikredsene, som skal varetage rådgivning, opfølgning og koordination vedrørende alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser. Enheden skal i tilfælde, hvor der udøves vold, bl.a. vurdere behovet for at underrette de sociale myndigheder og sikre, at de forurettede tilbydes hjælp med eventuel kontakt til f.eks. krisecenter. Enheden skal sikre, at forurettede er vejledt om mulighederne for at få beskikket en bistandsadvokat og om muligheden for at kontakte den lokale offerrådgivning. Enheden påser også, at der hos politi eller anklagemyndighed er udpeget en kontaktperson for den forurettede efter de nye regler, som trådte i kraft sidste efterår.
Den særlige enhed overvejer desuden behovet for særlige beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. udlevering af overfaldsalarm, udstedelse af tilhold eller bortvisning mv. efter reglerne i bortvisningsloven.
Som led i strategien skal der i hver politikreds udarbejdes en handlingsplan for indsatsen over for alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser, herunder for samarbejdet med andre relevante myndigheder på området.
Et andet væsentligt element i strategien er en ensartet anvendelse af reglerne om tilhold efter straffelovens § 265 og bortvisning mv. efter reglerne i bortvisningsloven. Rigsadvokaten har som opfølgning på strategien udsendt en Rigsadvokatmeddelelse fra 2008, der indeholder yderligere retningslinjer for behandlingen af sager om samlivsrelaterede personfarlige forbrydelser. Det beror på en konkret vurdering af den enkelte sag, om der bør udstedes et tilhold, men Rigsadvokaten har fremhævet, at denne mulighed for at beskytte forurettede bør udnyttes bedst muligt, og at politiet derfor ikke skal være for tilbageholdende med at meddele et tilhold.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 140 (Alm. del) fra Folketingets Socialudvalg vedrørende den aktuelle status for politiets indsats mod æresrelaterede forbrydelser mv.
Som det fremgår, er der hos politiet og anklagemyndigheden inden for de seneste år taget en række initiativer, når det gælder indsatsen over for bl.a. æresrelateret vold som nævnt i spørgsmålet, og det er et område, der er stor fokus på hos politi og anklagemyndighed. Efter min opfattelse gør politiet og anklagemyndigheden således i dag en stor indsats på dette vigtige område og er herudover løbende opmærksom på, om der er grundlag for yderligere at styrke indsatsen.