Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 140 (Alm. del), som Folketingets Socialudvalg har stillet til justitsministeren den 23. december 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL), Yildiz Akdogan (S), Özlem Cekic (SF) og Morten Østergaard (RV).
Brian Mikkelsen
/
 Barbara Bertelsen
Spørgsmål nr. 140 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
â€Ministeren bedes redegøre for hvor langt politiet er kommet med at etablere særlige enheder i alle politikredse, der kan arbejde med æresrelateret vold, og oplyse hvornÃ¥r ministeren regner med at de særlige enheder er etableret?â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:
â€1. Rigspolitiet udsendte i juni 2006 retningslinjer til landets politikredse for den politimæssige hÃ¥ndtering af sager om æresdrab og andre strafbare forhold, der har forbindelse med kulturelt eller religiøst betingede normer og æresbegreber.
Der blev i den forbindelse med omgående virkning iværksat en systematisk og landsdækkende politimæssig monitering af mulige strafbare forhold, der har forbindelse med kulturelt eller religiøst betingede normer og æresbegreber.
Som opfølgning på retningslinjerne udarbejdede Rigspolitiet i 2007 endvidere en strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser. Formålet med strategien er at fastlægge en overordnet ramme for den samlede politimæssige indsats mod denne kriminalitetsform såvel i politikredsene som i Rigspolitiet.
Iværksættelsen af den systematiske politimæssige monitering indebærer bl.a., at politikredsene løbende skal indberette samtlige foreliggende oplysninger, der kan være af betydning for bekæmpelsen af æresrelaterede forbrydelser til Rigspolitiet, hvor de bearbejdes og suppleres med oplysninger fra andre kilder, herunder fra sociale myndigheder og organisationer, ligesom de analyseres.
Formålet med den systematiske politimæssige monitering er, at politiet på baggrund af en omfattende og aktuel baggrundsviden uden at afvente anmeldelser kan iværksætte og målrette efterforskninger inden for de områder, som er undergivet systematisk politimæssig monitering, ligesom den præventive indsats kan styrkes.
Rigspolitiet har siden midten af 2006 modtaget ca. 390 indberetninger fra politikredsene vedrørende æresrelaterede sager.
2. Politikredsene kan endvidere i forbindelse med enhver efterforskning inden for de kriminalitetsområder, der er undergivet systematisk politimæssig monitering på nationalt plan, herunder æresrelaterede forbrydelser, indhente oplysninger fra Rigspolitiet, ligesom Rigspolitiet på eget initiativ videregiver oplysninger, som skønnes at være relevante for politikredsenes indsats med henblik på at modvirke og opklare den relevante kriminalitet, eller som i øvrigt skønnes at være af betydning for løsningen af politikredsenes opgaver. Taktiske og operative planer udarbejdes efter omstændighederne i samarbejde mellem vedkommende politikreds og Rigspolitiet.
I forbindelse med konkrete efterforskninger vedrørende æresrelaterede forbrydelser kan Rigspolitiet yde direkte efterforskningsstøtte til den politikreds, hvor sagen er forankret, og der er til stadighed afsat efterforskere, som er specialiseret i og kan yde efterforskningsmæssig bistand på dette område.
3. Rigspolitiet afholder derudover jævnligt seminarer om behandlingen af æresrelaterede forbrydelser med henblik på erfaringsudveksling og videreformidling af oplysninger om den generelle udvikling på området, ligesom Rigspolitiet har afviklet og deltaget i undervisningsforløb i politikredsene vedrørende behandlingen af æresrelaterede sager.
Det kan endvidere oplyses, at der på Politiskolens grunduddannelse undervises i politiets håndtering af æresrelaterede sager, ligesom emnet indgår i skolens undervisning i kriminologi og kultursociologi.
4. Det fremgår af Rigspolitiets strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser, at politikredsene bl.a. har til opgave at erkende og identificere æresrelaterede sager og således efterforske mulige strafbare forhold, der kan have forbindelse med kulturelt eller religiøst betingede normer og æresbegreber.
Politikredsene skal endvidere yde en præventiv indsats i forhold til æresrelaterede forbrydelser, herunder ved at sætte truede personer i kontakt med relevante myndigheder og organisationer mv. for herved at sikre, at de pågældende får den nødvendige støtte, ligesom politiet skal iværksætte relevante beskyttelsesforanstaltninger i forhold til truede personer, når dette skønnes nødvendigt.
Politiet indgår i et tæt og konstruktivt samarbejde med alle, der kan bidrage til den intensiverede indsats over for de æresrelaterede forbrydelser, og Rigspolitiets strategi for indsatsen mod denne form for kriminalitet forudsætter således et udbygget samarbejde mellem politiet og andre relevante myndigheder samt visse organisationer og foreninger, herunder særligt myndigheder og organisationer, der varetager sociale og sundhedsmæssige opgaver. Politiet indgår således f.eks. i et tæt samarbejde med Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK), der bl.a. bistår politikredsene med rådgivning om diskrete anbringelsessteder, kontakt til de sociale myndigheder samt eventuelle mæglingsbestræbelser i forholdet til de involverede parter.
Samtlige politikredse har endelig – som led i implementeringen af strategien for indsatsen mod æresrelaterede forbrydelser – udpeget en eller flere kontaktpersoner, der fungerer som ressourcepersoner i relation til de sager, der er omfattet af strategien, herunder en kredsansvarlig kontaktperson.
Kontaktpersonerne deltager bl.a. i de seminarer om æres-relaterede forbrydelser, der jævnligt afholdes af Rigspolitiet med henblik på erfaringsudveksling og videreformidling af oplysninger om den generelle udvikling på området.
5. Rigspolitiet har som supplement til strategien udsendt en vejledning til politikredsene, der indeholder en række anbefalinger til brug for politiets behandling af sager om æresrelaterede forbrydelser med henblik på at sikre den bedst mulige politimæssige håndtering af sagerne.
Vejledningen er udformet som en – klassificeret – manual og indeholder bl.a. retningslinjer for politikredsenes visitation af de omhandlede sager, inddragelsen af relevante støtte- og rÃ¥dgivningsgrupper mv., anvendelsen af præventive samtaler med de truende personer samt vurderingen af den konkrete trussel mod den enkelte forurettedes sikkerhed, herunder med henblik pÃ¥ iværksættelse af eventuelle relevante beskyttelsestiltag.
6. Særligt for så vidt angår inddragelsen af relevante støtte- og rådgivningsgrupper mv., kan det oplyses, at der i dansk politi generelt er et godt kendskab til forurettedes mulighed for at få beskikket en bistandsadvokat samt til tilbuddet om offerrådgivning.
De nærmere regler om politiets og anklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straffesager fremgår bl.a. af Rigsadvokatens meddelelse nr. 8/2007.
Som følge af den overordnede strategi for en styrket indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser, der blev udarbejdet i 2007 af Rigspolitiet i samarbejde med Rigsadvokaten og efter drøftelse med politikredsene, samt Rigsadvokatens meddelelse nr. 3/2008 om behandlingen af sager om samlivsrelaterede personfarlige forbrydelser er der endvidere skabt øget fokus på rådgivning af forurettede vedrørende beskikkelse af bistandsadvokat og henvisning til offerrådgivning, men også vedrørende kontaktoplysninger til politiet, kontakt til krisecenter og voldtægtscenter.
For sÃ¥ vidt angÃ¥r offerrÃ¥dgivningsordningen, følger det i øvrigt af udmøntningsplanen for flerÃ¥rsaftalen for politiet og anklagemyndigheden for 2007-2010, at netværket af offerrÃ¥dgivninger skal videreføres og styrkes i de nye politikredse. Det kan i den forbindelse oplyses, at alle politikredsenes hjemmesider indeholder kontaktinformation og vejledning om ordningen, ligesom der i alle politikredse er etableret faste kontaktpunkter til brug for de lokale offerrÃ¥dgivninger.â€