Dato:

3. februar 2009

Kontor:

Kontoret for Integrationspolitik

J.nr.:

2009/5013-57

Sagsbeh.:

dwp

Fil-navn:

Svar SOU 138

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 138 stillet af Folketingets Socialudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 23. december 2008 (Alm. Del).

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL), Yildiz Akdogan (S), Özlem Cekic (SF) og Morten Østergaard (RV).

 

Spørgsmål:

”Vil ministeren tage initiativer til at iværksætte hjælp til forældrene, f.eks. ved at psykologer med indsigt i andre kulturer kan ”hjælpe” familien til at acceptere og respektere deres datters/søns valg hvad ægtefælle/partner angår, i de situationer hvor nydanske forældre bevidst eller ubevidst udsætter deres datter eller søn for trusler eller begrænser deres adfærd, når sønnen eller datteren modsiger forældrene ved valg/fravalg af ægtefælle.”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra velfærdsministeren, som har

oplyst følgende:

”I dag er der allerede, med afsæt i den eksisterende lovgivning, muligheder for at

 hjælpe familier, hvor der opstår vanskeligheder i relation til børnenes valg af ægte-

fælle. Kommunalbestyrelsen skal efter § 11 i serviceloven sørge for, at forældre

 med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan fÃ¥ en

gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunal-

bestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til

enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for dette.

Kommunen må derfor bl.a. rette sit opsøgende arbejde mod særligt truede grupper

af børn og unge. Der kan f.eks. være grund til at være mere opmærksom på særlige

vanskeligheder hos unge med anden etnisk baggrund end dansk. Det fremgÃ¥r tillige

af servicelovens § 11, stk. 2, at såvel forældre som børn og unge, der alene søger

en sÃ¥dan rÃ¥dgivning, skal kunne modtage rÃ¥dgivningen anonymt og som et Ã¥bent

tilbud.

Når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnet eller den
unges særlige behov for støtte, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om

foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan eksem-

pelvis iværksætte praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.

Derudover kan det oplyses, at § 54 i lov om social service forpligter kommunal-
bestyrelsen til at tilbyde forældremyndighedens indehaver en støtteperson i

forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf.

servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8, og §§ 58 og 60.”


Jeg kan som supplement hertil oplyse, at der, som bl.a. oplyst i besvarelsen af Socialudvalgets spørgsmål 37, skal etableres et landsdækkende mæglerkorps, som skal mægle i familier, hvor der er opstået konflikter mellem forældre og deres børn omkring f.eks. valg af ægtefælle. Mæglerne skal i den forbindelse have særlig indsigt i kulturelle aspekter, som er af betydning for konflikten.

Jeg skal desuden henvise til, at Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) har tilbudt og også fremover vil tilbyde mægling i familier, hvor der er opstået æresrelaterede konflikter.

Herudover er der i 2008 etableret en anonym telefonrådgivning for forældre med etnisk minoritetsbaggrund, hvor forældre, der oplever alvorlige generationskonflikter med deres børn, kan ringe og få rådgivning. Rådgivningen drives af LOKK.

Endelig har jeg ved udmøntningen af en af Integrationsministeriets puljer til bekæmpelse af æresrelaterede konflikter i 2009 lagt vægt på holdningsbearbejdning i forhold til forældre. M
inisteriet vil således i 2009 prioritere indsatser, der direkte henvender sig til forældre og den øvrige familie. Indsatserne skal være med til at fremme accepten af de unges ret til at træffe egne valg og bestemme over eget liv samt være med til at forhindre, at forældre og anden familie kontrollerer og begrænser de unge i udøvelsen af deres rettigheder og styrer deres valg for fremtiden.