Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 26. januar 2009

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 23. december 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 133 (SOU Alm. del), stillet efter ønske fra Line Barfod (EL), Yildiz Akdogan (S), Özlem Cekic (SF) og Morten Østergaard (RV).

 

­

 

Spørgsmål nr. 133:

 

”Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder der er for at stille en bolig akut til rådighed for et offer, der har brug for en bolig og ikke et krisecenterophold, og for hvordan man kan sikre, at boligtilbuddet ikke er i den samme kommune, hvor den truende familie bor eller hvor offeret har anden form for tilknytning?”

 

 

Svar:

 

Jeg vil indledningsvis understrege, at jeg finder det meget vigtigt, at kommunerne har muligheder for at tilbyde personer, som har været udsat for trusler eller æresrelateret vold, en bolig i tilstrækkelig afstand fra sit tidligere opholdsted. 

 

Kommunalbestyrelsen har efter regler i lov om almene boliger m.v. ret til at få indtil hver fjerde almene familie- eller ungdomsbolig stillet til rådighed til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen.

 

Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen kan herudover indgå aftale om kommunal anvisningsret til løsning af de nævnte opgaver. Anvisningsretten kan omfatte samtlige ledige boliger i boligorganisationens afdelinger.

 

Kommunen betaler lejen fra det tidspunkt, hvor den ledige bolig er til rådighed for kommunen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser overfor boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning.

 

De konkrete anvisninger foretages af kommunen efter en samlet vurdering af de boligsøgendes behov og beboersammensætningen i boligafdelingen. Den boligsøgende, der vurderes at have det største behov, får boligen tildelt.  Der kan ikke klages over kommunens afslag på en bolig efter disse regler.

 

Bestemmelserne om kommunal anvisningsret sigter i første række på at give kommunalbestyrelsen mulighed for at løse akutte boligproblemer for personer, der i forvejen har ophold i kommunen.

 

Det er Velfærdsministeriets opfattelse, at bestemmelsen efter omstændighederne også vil kunne anvendes til at sikre boligsøgende fra en anden kommune en bolig.

 

Derudover har jeg bedt integrationsministeren om bidrag til svar på spørgsmålet. Integrationsministeren har oplyst følgende:

 

”Bostedet Rosenly tilbyder ophold for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der har været på krisecenter og endnu ikke er klar til at bo i egen bolig, samt for kvinder der har alvorlige problemer i familien, og som derfor har brug for et midlertidigt bosted, hvor der er mulighed for at få støtte i dagligdagen. Rosenly kan optage kvinder fra hele landet.

 

Integrationsministeriet finansierer endvidere Rehabiliteringscentret for Etniske kvinder i Danmark, RED, som er et bosted for kvinder, der har været udsat for æresrelaterede konflikter, herunder tvangsægteskab eller trusler herom. Kvinderne kan tage ophold på RED akut. RED kan optage kvinder fra hele landet, og RED benyttes af kommuner fra hele landet.

 

Integrationsministeriet medfinansierer herudover bostedet Kastaniehuset, som er et bosted for unge piger med etnisk minoritetsbaggrund mellem 14 og 18 år, som har alvorlige generationskonflikter med deres forældre. Der er netop afsat midler til etablering af akutpladser på Kastaniehuset. Kastaniehuset kan benyttes af piger fra hele landet.

 

Endelig kan det oplyses, at der skal oprettes et botilbud for unge par, der har været udsat for æresrelaterede konflikter herunder tvangsægteskab eller trusler herom. Opgaven vedrørende etablering af bostedet er lige nu i udbud.”

 

Jeg henholder mig til integrationsministerens bidrag til svaret.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/  Iben Rostock-Jensen