Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 10. november 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 14. oktober 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 13 (SOU Alm. del) stillet efter ønske fra Astrid Krag (SF)

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 13:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. september 2008 fra Birthe Edill vedr. pensionisters økonomiske forhold, jf. alm. del. - bilag 437 (2007/08, 2. samling).”

 

 

Svar:

Jeg kan oplyse, at det er en del af det kommunale selvstyre at fastlægge ældrepolitikken lokalt. Det er således kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at fastlægge serviceniveauet i de enkelte kommuner. Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der politisk skal stå inde for rimeligheden i de konkrete beslutninger, men jeg kan generelt oplyse, at det selvfølgelig er op til kommunerne at sikre, at de borgere, der er visiteret til de kommunale madserviceordninger, også har råd til at benytte sig af tilbuddene.

 

Kommunerne har i forhold til niveauet for den enkelte borgers egenbetaling for madordningerne en række muligheder for at hjælpe, hvis kommunalbestyrelsen mener, at prisen, som borgerne skal betale, er for høj. Kommunerne kan vælge at fastsætte egenbetalingen for tilbuddet lavere end svarende til de samlede udgifter, der er forbundet med tilbuddet. Kommunerne kan vælge at give et generelt tilskud til madordningen, og kommunen har efter ansøgning fra den enkelte folkepensionist mulighed for, efter en konkret og individuel vurdering, at yde personligt tillæg til den enkelte folkepensionist.

 

Med hensyn til det konkrete spørgsmål til huslejebetaling, så vil betalingen, hvis det vedrører en almen ældrebolig, som beskrevet i den vedlagte avisartikel, ikke være reguleret efter lov om social service. Det skyldes, at betalingen for en almen ældrebolig/plejebolig er reguleret i lov om almene boliger. Her er huslejen fastsat efter balancelejeprincippet, hvilket vil sige, at lejen og afdelingens øvrige indtægter skal være tilstrækkelige til, at de kan dække afdelingens driftsudgifter. Jeg skal hertil bemærke, at pensionister i denne type bolig har mulighed for at søge om boligydelse til huslejebetalingen.

 

I forhold til anvendelsen af rådighedsbeløb, kan jeg oplyse, at der som udgangspunkt ikke er fastsat regler om, hvor meget en folkepensionist skal have tilbage efter, at alle faste udgifter er betalt. Kommunen kan anvende vejledende rådighedsbeløb, men skal tage udgangspunkt i de individuelle og konkrete forhold for folkepensionisten.

 

Endelig kan jeg i forhold til folkepensionens størrelse oplyse, at folkepensionen hvert år reguleres med udgangspunkt i udviklingen i årslønningerne. Dette sikrer, at folkepensionisterne får del i den almindelige velstandsfremgang i samfundet. Det seneste år er forbrugerpriserne, herunder særligt visse fødevarepriser, steget relativt meget. De seneste 10 år er folkepensionen imidlertid steget mere end de samlede forbrugerpriser, og har således sikret en realindkomstfremgang for pensionisterne.

 

Derudover kan folkepensionister, hvis de økonomiske forhold er særligt vanskelige, søge om varmetillæg og om helbredstillæg til dækning af udgifter til blandt andet tandproteser, briller og fodbehandling. Endelig kan jeg oplyse, at den supplerende pensionsydelse igen forhøjes fra 2009 til gavn for de økonomisk dårligst stillede folkepensionister.

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Bent Nielsen