Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 22. december 2008
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 15. december 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 118 (SOU Alm. del).
Â
â€Ministeren bedes kommentere vedhæftede artikel â€Børn og dyr sammen kræver ledelsens opmærksomhedâ€, der blev bragt i Jydske Vestkysten den 28. september 2008, og herunder oplyse
- hvad ministerens holdning er til, at adfærdsvanskelige børn og unge mishandler dyr på et opholdssted
- hvad ministeren mener, det kan have af betydning for adfærdsvanskelige børn og unges udvikling, at de på et opholdssted får lov til at udøve dyremishandling
- om ministeren vil indskærpe overfor opholdssteder med dyr tilknyttet, at ledelsen og medarbejdere har pligt til at indberette og anmelde sager om dyremishandling
- om ministeren er bekendt med, om der er andre sager om dyremishandling i forbindelse med opholdssteder for adfærdsvanskelige børn og ungeâ€
Svar:
Jeg er naturligvis af den holdning, at dyremishandling aldrig er i orden uanset, hvem der begår den.
Jeg mener imidlertid ikke, at der er tale om, at adfærdsvanskelige børn får lov til at udøve dyremishandling, sådan som det formuleres i spørgsmålet. Det fremgår jo netop af artiklen i Jydske Vestkysten den 28. september 2008, at både LOS og Christianshede Zoo er opmærksomme på, at problemet kan forekomme og har iværksat initiativer for at forhindre, at det sker.
Eftersom LOS er opmærksomme på problemet og kun kender til meget få tilfælde, og jeg ikke selv kender til lignende sager, så finder jeg ikke behov for at indskærpe ledelsens pligt til at anmelde sager om dyremishandling.
For yderligere oplysninger om pligten til at anmelde overtrædelser af dyreværnsloven vil jeg henvise til Justitsministeriet, da det er justitsministerens ressort.
Karen Jespersen