Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 13. januar 2009

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 15. december 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 114 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske af Liselott Blixt (DF).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 114:

 

”Kan ministeren oplyse, om det er korrekt, at ældre og syge skal betale antenneafgift, hvis de bor på et plejehjem, selvom de ikke har tv eller radio, og hvis det er korrekt, bedes ministeren oplyse, om dette kan ændres administrativt eller der kræves en lovændring og i givet fald oplyse, hvordan en sådan lovændring kan udformes?”

 

 

Svar:

 

Antennebetalingen dækker normalt både programforsyning og installation. Vedrørende radio- og tv-licens er beboerne i såvel ældre plejeboliger samt plejehjem og beskyttede boliger ligestillet med beboere i eget hjem. Beboerne skal således betale husstandslicens for radio- og fjernsynsmodtagere opstillet i eget rum.

 

For plejehjem og beskyttede boliger efter § 192 i serviceloven gælder det, at beboerne skal betale for signalforsyningens infrastruktur. Der kan derfor som udgangspunkt opkræves betaling for både installationen og programforsyningen.

 

Hvis beboeren har individuelt valg af programudbud eller elektroniske kommunikationstjenester, skal beboeren kun betale for installationen. Betalingen skal opkræves særskilt og kan ikke indeholdes i boligbetalingen. Herudover afregnes betaling for programudbuddet individuelt med programleverandøren.

 

For beboere i almene ældreboliger er det efter almenboligloven den absolutte hovedregel, at det er lejerne selv, der pÃ¥ afdelingsmøderne tager stilling til, hvilke faciliteter den pÃ¥gældende afdeling skal udstyres med. En beslutning om for eksempel at forbedre afdelingen ved at installere et fællesantenneanlæg eller at købe programforsyning udefra gælder - ligesom andre forbedringer - for alle afdelingens lejere.

 

Hvis en eller flere beboere ønsker at fÃ¥ taget spørgsmÃ¥let om betaling for tv-forsyning op, herunder om muligheden for individuelt programvalg, kan dette ske ved at rette henvendelse til ledelsen af de pÃ¥gældende almene ældreboliger og anmode om, at emnet drøftes pÃ¥ et kommende møde. En forudsætning for at komme igennem med en anden ordning er dog, at der kan opnÃ¥s flertal herfor.

 

Ejendommens udgifter til den tv-forsyning, der besluttes, kan udlejeren (boligorganisationen) forlange refunderet hos lejerne. Udgifterne skal fordeles ligeligt på lejemålene i ejendommen. Er der tale om en ejendom, hvor lejerne har mulighed for at vælge programmer til eller fra, skal lejeren dog kun betale for de programmer, lejeren har adgang til.

 

Det vil ikke være i overensstemmelse med de almindelige lejeretlige principper, hvis betaling for installationen kan fravælges. Hvis beboerne skal tillægges en generel fravalgsadgang med hensyn til programforsyning vil det kræve en ændring af almenlejeloven og plejehjemsbekendtgørelsen. Det bemærkes, at en ændring som giver beboeren individuelt programvalg, vil kunne medføre betydelige udgifter for de beboere, som vælger at fÃ¥ programforsyningen, hvis flere beboere fravælger.

 

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Henrik Thorning