Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

12. januar 2009

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 15. december 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 113 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF)

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 113:

 

”Vil ministeren oplyse, hvilke konsekvenser det har for ejerne af en virksomhed, at de lader de ansatte arbejde sort, og mener ministeren, at det kan være en idé at øge sanktionerne mod arbejdsgiverne?”

 

 

Svar:

 

Velfærdsministeriet har anmodet Skatteministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om bidrag til besvarelsen.

 

Integrationsministeriet har om udlændingelovens regler om sanktioner oplyst:

 

”Efter udlændingelovens § 59, stk. 4, straffes den, som beskæftiger en

udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, med bøde eller fængsel indtil 2 år.

 

Ved straffens udmåling efter § 59, stk. 4, skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet, jf. § 59, stk. 5.

 

Er der ved en overtrædelse af § 59, stk. 4, opnået en økonomisk fordel, kan denne konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. § 59, stk. 6.”

 

Skatteministeriet har oplyst:

 

”Hvis det ud fra de tilvejebragte oplysninger er muligt at opgøre den sorte aflønning – enten eksakt eller skønsmæssigt – vil SKAT stille krav om efterbetaling af den ikke-afregnede A-skat og AM-bidrag. Der vil være tale om solidarisk hæftelse med arbejdstager for den ikke-afregnede A-skat og AM-bidrag. Virksomhedsindehaveren og arbejdstageren kan ikendes bøde og/eller fængselsstraf.

 

I de virksomheder hvor der er begrundet mistanke om, at der er ansatte, der arbejder sort og/eller mistanke om misbrug af offentlige ydelser kan SKAT, Arbejdsdirektoratet og kommunerne pålægge en virksomhed at føre logbog over de beskæftigede i virksomheden. SKATs hjemmel hertil findes i kildeskatteloven § 86 A.

 

En begrundet mistanke indikeres ved et eller flere af følgende forhold:

•          har utilstrækkelige registreringer af virksomhedens ansatte,

•          medvirker til socialt bedrageri,

•          har rod i lønningsbogholderiet, eller

•          omstændighederne i øvrigt taler herfor.

 

Hvis en virksomhed undlader at følge et pålæg om at føre logbog, kan den straffes med bøde. Der kan straffes med bøde hver gang, det konstateres, at arbejdsgiveren ikke har registreret de påkrævede oplysninger, og det strafbare forhold bortfalder ikke, uanset arbejdsgiveren efterfølgende fremlægger logbogen.”

 

I retssikkerhedslovens § 12 a findes en særskilt hjemmel for kommunerne til at pålægge en arbejdsgiver at føre logbog af hensyn til kontrollen med sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser. Også overtrædelser af logbogskrav efter retssikkerhedsloven kan straffes med bøde.

 

Det vurderes ikke umiddelbart, at der er behov for indførelse af yderligere sanktioner overfor arbejdsgivere på Velfærdsministeriets område. Der er imidlertid behov for en aktiv forebyggelse af og kontrol med misbrug af sociale ydelser. Velfærdsministeriet har derfor som anført i besvarelsen af spørgsmål 110 fokus på området og på, om der måtte vise sig behov for nye initiativer.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Bent Nielsen