Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

SMA/ J.nr. 2009-191

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 5. februar 2009

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 10. december 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 103 (SOU Alm. del), stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S)

 

­

 

Spørgsmål nr. 103:

”Ministeren bedes oplyse de aktuelle ventetider på handicapboliger og hvor stor en andel af de eksisterende handicapboliger, der kan betegnes som tidssvarende.”

 

 

Svar:

Kommunerne foretager i dag ikke en samlet ensartet systematisk registre-ring af ventetider på botilbud. I følge fritvalgsreglerne i almenboligloven og serviceloven skal ældre og personer med handicap, der ønsker en bestemt handicapbolig eller et botilbud, optages på en venteliste i den kommune, hvor den ønskede bolig er beliggende. Der findes imidlertid ikke en landsdækkende opgørelse over antallet på disse ventelister.

 

De seneste afrapporteringer fra kommunerne om ventetider på botilbud er afgivet i forbindelse med de kommunale redegørelser, som kommunerne har sendt til de regionale udviklingsråd vedrørende gennemførelse af kommunalreformen 2007.

 

På baggrund af de regionale udviklingsråds redegørelser herom har Velfærdsministeriet den 10. juni 2008 sendt en redegørelse til Folketinget om det sociale område på baggrund af kommunalreformen. I redegørelsen sammenfattes området således:

 

”I forhold til indsatsen på voksenområdet påkalder det sig opmærksomhed, at botilbudsområdet er præget af lange ventetider. Det vurderes dog ikke af nogen af udviklingsrådene at være en følge af kommunalreformen. Ventetiderne gælder for botilbud til både sindslidende og til voksne med fysisk eller psykisk handicap. Det er imidlertid positivt, at der tilsyneladende er stor fokus i hele landet på dette problem, og det samlede indtryk er, at mange kommuner har oprettet eller planlægger oprettelse af nye botilbud. Samtidig er det positivt, at der i alle regioner arbejdes med problemstillinger om ventelister, registrering af ledige pladser og kravspecifikation, så ventelisterne både kan bruges i visitationen og som et planlægningsværktøj i forhold til justeringer af kapaciteten.”

 

Det kan yderligere oplyses, at Det Centrale Handicapråd har gennemført en undersøgelse i 2008 om boliger til mennesker med funktionsnedsættelse. Undersøgelsen behandler bl.a. spørgsmålet om ventetider. Undersøgelsen forventes offentliggjort marts 2009 i forbindelse med Det Centrale Handicapråds årsberetning.


Der findes ikke tal for, hvor stor en del af botilbuddene efter serviceloven, der kan betegnes som tidssvarende. I serviceloven er der ikke defineret entydige indretningskrav til det enkelte botilbud.

Et længerevarende botilbud skal være egnet til længerevarende ophold. Mange faktorer kan være med til at afgøre, om et botilbud er egnet til et længerevarende ophold, for eksempel størrelse, antal rum, badeværelse, fælles boligarealer sammenholdt med eget boligareal etc.

 

Der er således ikke fastsat nationale normer og kriterier for, hvornår et botilbud efter serviceloven kan siges at være tidssvarende, og der kan derfor i de enkelte kommuner være opstillet forskellige kriterier for, hvornår et botilbud er tidssvarende ud fra det kommunalt fastsatte serviceniveau i de enkelte kommuner.

 

I forhold til almene ældreboliger og plejeboliger er der heller ikke regler i almenboligloven om, hvad der forstås ved tidssvarende boliger, men almenboligloven indeholder nogle krav til indretningen. Der kan i de enkelte kommuner være opstillet forskellige kriterier for, hvornår en plejebolig er tidssvarende.

Der er i lov om almene boliger m.v. krav om, at almene ældre- og plejeboliger, med hensyn til udstyr og udformning skal være særligt indrettet til brug for ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere. Hver bolig skal endvidere være forsynet med selvstændigt toilet, bad og køkken. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet kan dog i særlige tilfælde beslutte, at ældreboliger ikke forsynes med selvstændigt køkken. Hertil kommer, at der skal kunne tilkaldes hurtig bistand på alle tider af døgnet fra hver bolig, og at boligens adgangsforhold skal være egnede for gangbesværede.
 

Der er stor frihed for den enkelte kommunalbestyrelse til at indrette boligerne på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til den personkreds, der skal bebo boligerne – både med hensyn til størrelsen af boligerne og det udstyr, de indrettes med. Som en hjælp hertil har det tidligere Boligministerium (Bygge- og Boligstyrelsen) i samarbejde med det tidligere Socialministerium og Arbejdstilsynet m.fl. i 1997 udgivet publikationen ’Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. – en vejledning’. Vejledningen indeholder en detaljeret beskrivelse af de krav og behov, fysisk plejekrævende beboere og deres plejepersonale har til en almen ældre-/plejebolig. Publikationen har vejledende karakter og kan ikke betragtes som udtømmende.

Ankestyrelsen har i 2002-2003 gennemført en undersøgelse af boligstandarden i botilbud for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Undersøgelsen indgik i beslutningsgrundlaget for, at der af satspuljen blev afsat i alt 546 mio. kr. over årene 2004-2006 til opgradering og udbygning af området. Med støtte fra puljen er der ombygget 80 gamle og utidssvarende botilbud under serviceloven og oprettet 1.473 nye moderne almene plejeboliger til personer med handicap.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Birgitte Olesen