Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 5. februar 2009

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 10. december 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 102 (SOU Alm. del), stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S)

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 102:

 

”Ministeren bedes redegøre for udviklingen i antallet af handicapboliger i hvert af årene 2001-2008 sammenholdt med behovet for handicapboliger i samme periode.”

 

Svar:

Det lægges i besvarelsen til grund, at spørgsmålet vedrører de handicapbo-liger, som kommunalbestyrelserne visiterer borgerne til efter en forudgående vurdering af de pågældendes behov for en særlig bolig.

 

Dette vil i det følgende indeholde boliger til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne opført efter servicelovens §§ 107 og 108 samt plejeboliger[1] opført efter almenboligloven. Sidstnævnte boliger anvendes imidlertid af såvel ældre, som personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

 

Nedenfor er udviklingen i antallet af botilbud efter de to regelsæt anført for perioden 2001-2008. Der skal gøres opmærksom på, at tallene ikke er helt sammenlignelige over årene, jf. anmærkninger til tabellen.

 

Tabel 1. Botilbud og plejeboliger

Ã…r	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008
Pladser i længerevarende botilbud (§ 108)	7.921	7.653	7.754	7.485	7.342	7.458	-	-
Indskrevne i midlertidige botilbud (§ 107)1	6.428	6.267	6.565	6.249	6.487	6.524	5.915	-
Plejeboliger2	16.413	17.594	18.115	21.270	24.566	32.016	32.249	34.293

Kilde: Danmarks Statistik.

1) Tallene for antal pladser i midlertidige botilbud i perioden 2001-2006 er ifølge Danmarks Statistik behæftet med usikkerhed. I stedet er antallet af indskrevne angivet.

2) Tallene fra 2001-2005 er ikke direkte sammenlignelige med tallene fra 2006-2008, grundet ny opgørelsesmetode.

Anm.: Tal for boliger efter §§ 107 og 108 omfatter ikke pladser til sindslidende området.

 

Tabel 2. Tilsagn til almene handicapboliger

Ã…r	2001	2002	2003	2004	2005	2006	I alt 2001-2006
Antal boliger	219	305	420	613	1.187	2.134	4.878

Kilde: Velfærdsministeriets informations- og forvaltningssystem BOSSINF.

Tabellen omfatter 3.891 amtskommunale handicapboliger, herunder 772 boliger opført med støtte fra satspuljemidler(BOHANDI) samt 987 kommunale handicapboliger til yngre fysisk handicappede, heraf 936 med støtte fra satspuljemidler(BOFY). 

 

Velfærdsministeriet har ikke oplysninger om, hvor mange plejeboliger, der anvendes af mennesker med handicap, men opgørelser viser, at amterne, der ikke opførte boliger til ældre, i perioden 2001 til 2006 har givet tilsagn til i alt at opføre 4.878 særligt indrettede plejeboliger til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Disse boliger er opført i perioden 2001-2009. Boligerne anvendes fortrinsvis til yngre handicappede.

 

Af servicelovens § 6, stk. 1, fremgår, at kommunerne en gang årligt skal udarbejde en redegørelse for kommunens behov for og forventede brug af tilbud, herunder boliger for målgruppen.

Der findes ikke en landsdækkende oversigt vedrørende behovet for handicapboliger, som kommunalbestyrelserne visiterer borgerne til efter en forudgående vurdering af de pågældendes behov for en særlig bolig. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at det er den enkelte kommune, der har myndighedsansvaret for, at borgeren modtager de botilbud, som de efter lovgivningen har krav på. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklages til det sociale nævn. Kommunen kan vælge at etablere boligerne selv, eller den kan indgå aftale med regionerne eller private leverandører om, at de leverer ydelsen.

 

Med hensyn til ventetid for botilbud, henvises der til besvarelse af spørgsmål 103 (SOU alm. del).

 

 

Karen Jespersen

 

/ Birgitte Olesen