J.nr.
                                                                                                               Â
Til
                         Folketingets Skatteudvalg
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 86 af 14. november 2008.
(Alm. del).
                         Kristian Jensen
                                                                             /Betina Schack Adler Kristensen
Spørgsmål 86:
"Hvad vil ministeren gøre for at styrke samarbejdet mellem SKAT og de polske og tyske skattemyndigheder med henblik på at sikre en effektiv inddrivelse af momsrestancer fra udenlandske virksomheder?"
Svar:
Jeg skal indledningsvis bemærke, at selv om Tyskland suverænt er det land med størst restancer i forbindelse med udenlandsk registrerede virksomheder og Polen er næststørst, betyder det ikke, at der er flere problemer med disse lande end med andre lande. Men der vil naturligvis være mest samarbejde med disse landes skatte- og inddrivelsesmyndigheder.
Som oplyst i mit svar på Skatteudvalgets spørgsmål 75 vil SKAT med henblik på nedbringelse af restancerne, fremskaffelse af manglende angivelser og gennemførelse af kontrol af udenlandske virksomheder, i højere grad udnytte de samarbejdsinstrumenter, der findes mellem skatte- og inddrivelsesmyndighederne i EU. Det drejer sig om inddrivelsesdirektivet (Rådets direktiv 2008/55) og forordningen vedrørende administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift (Rådets forordning 1798/2003). Disse instrumenter giver mulighed for henholdsvis at inddrive restancer hos de udenlandske skattemyndigheder og gennemføre kontrol ved hjælp af de udenlandske skattemyndigheder.
Reglerne for gensidig bistand mellem medlemslandene i EU har medført, at der allerede er løbende kontakt mellem Danmark og de andre EU-lande. Der har sÃ¥ledes netop været afholdt et Fiscalis-seminar for alle EU-lande, hvor der ogsÃ¥ har været interne drøftelser med andre medlemslande, ligesom nye kontakter er blevet etableret. Â
Endvidere arbejdes der i EU-regi generelt med forbedring af inddrivelsesprocedurerne, bl.a. med forbedrede modregningsprocedurer og identifikationsmulighederne landene imellem.