J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 08-166962
Dato : 15. december 2008

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 84 af 14. november 2008.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Betina Schack Adler Kristensen


Spørgsmål 84:

"Det fremgår af Politikkens artikel søndag den 9. november 2008 ”Håndværkere flygter fra momsen”, at SKAT er begyndt at udføre toldkontroller ved grænsen for at afsløre eventuelle momssnydere. Ministeren bedes oplyse, hvor mange aktioner, der er udført i fairplay-regi med toldkontroller af denne type? Tallene for henholdsvis 2007 og 2008 (til dato) ønskes oplyst, samt hvor mange penge sagerne, der er optaget på baggrund af disse aktioner, har ført til opkrævning af?"

 

Svar:

SKAT har oplyst følgende:

”SKAT kan med hjemmel i toldloven kræve et køretøj stoppet. Når et køretøj, der anvendes erhvervsmæssigt, befinder sig på offentlig vej og er stoppet som følge af toldkontrol, er der også adgang til generelt at foretage eftersyn af varebeholdninger, forretningsbøger, regnskabsmateriale m.v. i transportmidlet.

 

I forbindelse med smuglerikontrollen har fairplaygruppen og inddrivelsesafdelingen i Skattecenter Tønder i 2008 gennemført i alt 4 aktioner, hvor det er blevet undersøgt om, det standede køretøj/personen skyldte bl.a. moms til SKAT. I 2007 har der ikke har været udført tilsvarende aktioner.

 

Under de 4 aktioner har SKAT i en række tilfælde konstateret, at der var restancer til SKAT. Der er i relation til disse restancer iværksat inddrivelsestiltag. Det foreløbige inddrivelsesmæssige resultat fremgår af nedenstående oversigt.

 

Dato for aktionen

Restancer

Indbetalt efter aktionen

18. august 2008

 kr              489.291

 kr                    434.800

5. oktober 2008

 kr           5.742.776

 kr                 1.441.000

5. november 2008

 kr                  3.251

 kr                        3.251

10. november 2008

 kr                         0

 kr                               0 

 

De indbetalte beløb omfatter primært momsrestancer, men også i et vist omfang andre restancer til SKAT:

 

De 4 aktioner i 2008 har alle været gennemført i forbindelse med en lokal fairplay-kampagne i Skattecenter Tønders område, men har ikke været en del af de landsdækkende fairplay kontrolaktioner.

 

SKAT skal afslutningsvis gøre opmærksom på, at aktionerne er gennemført på vidt forskellige tidspunkter på dagen, ligesom formålet og indsatsen i såvel timeantal, som antallet af fogeder har været vidt forskellige i forbindelse med de enkelte aktioner. Konsekvens af dette kan aflæses i resultatet.”