J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 08-166350
Dato : 10. december 2008

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 74 af 12. november 2008.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen


Spørgsmål 74:

Er der efter ministerens opfattelse grund til at formode, at de udstationerende

virksomheder der ikke indbetaler moms i Danmark også forsynder sig imod

regler i deres hjemlande, når det gælder indkomstskat og lovpligtige sociale

bidrag for deres ansatte?

 

Svar:

SKAT har oplyst, at de ikke har oplysninger om sådanne forhold. I konkrete sager er der i forbindelse med momsregistreringen mulighed for at indhente sådanne oplysninger hos skattemyndighederne i de andre EU-lande. Det skal dog bemærkes, at indhentning af oplysninger hos udenlandske skattemyndigheder er en tidskrævende proces som kan vare 3 måneder, og at sådanne forhold derfor ikke kan afdækkes inden en udenlandsk virksomhed registreres her i landet.

 

 SKAT har endvidere oplyst, at de hvert år sender kontroloplysninger til andre EU-landes skattemyndigheder om, hvilke virksomheder i de respektive lande, der er momsregistreret her i landet. På tilsvarende måde modtager SKAT oplysninger fra andre EU – lande om danske virksomheder registreret i disse lande.