J.nr.
                                                                                                               Â
Til
                         Folketingets Skatteudvalg
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 69 af 11. november 2008.
(Alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
                         Kristian Jensen
                                                                             /Tina R. Olsen
â€Ministeren bedes oplyse, hvornÃ¥r departementet modtog rapporten dateret den
11. september 2008 fra SKAT Intern Revision? Det bedes også oplyst, om der,
før den endelige rapport blev modtaget, er modtaget foreløbige rapporter, udkast,
delkonklusioner eller sket mundtlige orienteringer om rapportens fund fra Intern
Revision til departementet?â€
Svar:
SKAT Intern Revision har ikke sendt deres rapport vedrørende SKATs målopfyldelse på restanceinddrivelsen til Skatteministeriet (departementet).
Som også oplyst i mit svar på spørgsmål nr. 68 har det i ministeriet været kendt, at den omhandlede undersøgelse af restanceopgørelserne på skatte- og afgiftsområdet ville blive gennemført af Intern Revision som led i den samlede revisionsplan for 2008.
Som led i det løbende koncernsamarbejde, herunder i de nedsatte koncerngrupper med deltagelse af direktionsmedlemmer i SKAT og Skatteministeriet, har der været orienteret mundtligt om fremdriften i Intern Revisions undersøgelse og i perioden op til færdiggørelsen også om hovedlinierne i undersøgelsen. Det er helt normal og nødvendig procedure, at SKAT og Skatteministeriet gensidigt orienterer om verserende og kommende sager af fælles interesse og betydning.
Der har imidlertid ikke været noget grundlag at orientere Folketinget eller andre på, før det endelige resultat af undersøgelsen foreligger, sådan som det også er sket, jf. min besvarelse af spørgsmål nr. 68.