Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 13. oktober 2008. Spørgsmål er stillet efter ønske fra Klaus Hækkerup (S).

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                  /Lene Skov Henningsen

 

                        

Spørgsmål: Der ønskes en oversigt over de af EU fastsatte regler for afgifter på energiforbruget til transport, opgjort for henholdsvis gods- og passagertransport og for de forskellige transportformer (skib, fly, tog, busser, lastbiler og personbiler).

 

Svar: EU’s fastsatte regler for afgifter på energiforbruget til transport findes i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet.

Direktivet indeholder en lang række regler, der generelt gælder for energiforbrug til såvel opvarmning som transport, og en række specifikke regler, der er målrettet energiforbrug til transport.

Jeg forudsætter i min besvarelse af udvalgets spørgsmål, at udvalget først og fremmest ønsker en oversigt over de af EU fastsatte regler, der specifikt gælder for afgifter på energiforbruget til transport i hele EU, bortset fra en række nærmere angivne undtagelser, som alene gælder på en enkelt medlemsstats område.

Jeg vil i min besvarelse først redegøre for, hvilke særlige afgiftsmæssige forhold der gælder for energiforbruget til henholdsvis personbil-, bus-, fly-, skibs-, tog- og lastbiltrafikken. De specifikke regler i energibeskatningsdirektivet fremgår af bilag 1.

Generelt gælder det, at medlemsstaternes afgiftssatser for energiprodukter og elektricitet, der er omfattet af direktivet, ikke må være lavere end direktivets minimumssatser. Særligt for energiprodukter, der anvendes i transporten gælder følgende:

Skibstransport

For energiprodukter, der anvendes til skibstransport er der obligatorisk afgiftsfritagelse på sejlads i EF-farvande, bortset fra sejlads med fritidsfartøjer. For energiprodukter, der anvendes til sejlads ad de indre vandveje, bortset fra sejlads med fritidsfartøjer, kan medlemsstaterne indrømme hel eller delvis afgiftsfritagelse eller afgiftslempelse. Dette gælder både for person- og godstransport.

Flytransport

For energiprodukter, der leveres som anvendelse som flybrændstof, medmindre der er tale om ikke-erhvervsmæssig privatflyvning er der obligatorisk afgiftsfritagelse. Dette gælder både for person- og godstransport.

Togtransport

For energiprodukter og elektricitet, der anvendes til personbefordring og godstransport med jernbane, metro, sporvogn og trolleybus kan medlemsstaterne indrømme hel eller delvis afgiftsfritagelse eller afgiftslempelse.

Bustransport

For energiprodukter, der anvendes til bustransport, finder de generelle regler i direktivet anvendelse, herunder direktivets bestemmelser om minimumsafgiftssatser. Der er dog mulighed for medlemsstaterne for at indføre differentierede afgiftssatser for dieselolie anvendt i busser, der anvendes erhvervsmæssigt til passagerbefordring under en række nærmere angivne betingelser

Lastbiltransport

For energiprodukter, der anvendes til transport med lastbiler, finder de generelle regler i direktivet anvendelse, herunder direktivets bestemmelser om minimumsafgiftssatser. Der er dog mulighed for medlemsstaterne for at indføre differentierede afgiftssatser for erhvervsmæssig brug af dieselolie anvendt til godstransport i lastbiler og vogntog under en række nærmere angivne forudsætninger.

Personbiltransport

For energiprodukter, der anvendes til passagertransport, finder de generelle regler i direktivet anvendelse, herunder direktivets bestemmelser om minimumsafgiftssatser.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 1

 

Artikel 4 angiver, at medlemsstaternes afgiftssatser for energiprodukter og elektricitet, der er omfattet af direktivet, ikke må være lavere end direktivets minimumssatser. Bestemmelsen gælder for al gods- og persontransport indenfor alle transportformer.

Artikel 5 tillader bl.a. medlemsstaterne at anvende differentierede afgiftssatser til anvendelse i forbindelse med: lokal offentlig passagerbefordring (herunder taxier), affaldsindsamling, de væbnede styrker og den offentlige forvaltning, handicappede samt ambulancer.

Artikel 7, stk. 1, fastsætter, med henvisning til direktivets bilag 1 tabel A, regler om minimumssatserne for motorbrændstoffer. Disse regler gælder som udgangspunkt for al gods- og persontransport indenfor alle transportformer.

Artikel 7, stk. 2, giver mulighed for at indføre differentierede afgiftssatser for erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie anvendt i motorkøretøjer under en række nærmere forudsætninger.

Artikel 7, stk. 3, l. definerer, hvad der i stk. 2 forstås ved erhvervsmæssig brug af dieselolie anvendt i motorkøretøjer for så vidt angår godstransport i lastbiler eller vogntog.

Artikel 7, stk. 3, l. b definerer, hvad der i stk. 2 forstås ved erhvervsmæssig brug af dieselolie anvendt i motorkøretøjer for så vidt angår passagerbefordring i motorkøretøjer.

Ifølge artikel 14, stk. 1, l. b, fritager medlemsstaterne energiprodukter, der leveres til anvendelse som flybrændstof, medmindre der er tale om ikke-erhvervsmæssig privatflyvning.

Ifølge artikel 14, stk. 1, l. c, fritager medlemsstaterne energiprodukter, der leveres til anvendelse som motorbrændstof med henblik på sejlads i EF-farvande (herunder fiskeri), bortset fra sejlads med fritidsfartøjer, og elektricitet, der produceres om bord på et fartøj.

Artikel 14, stk. 2, giver medlemsstaterne mulighed for at begrænse eller ophæve fritagelserne i artiklens stk. 1.

Af artikel 15, stk. 1, l. e, følger det, at medlemsstaterne kan indrømme hel eller delvis afgiftsfritagelse eller afgiftslempelse for energiprodukter og elektricitet, der anvendes til personbefordring og godstransport med jernbane, metro, sporvogn og trolleybus.

Af artikel 15, stk. 1, l. f, følger det, at medlemsstaterne kan indrømme hel eller delvis afgiftsfritagelse eller afgiftslempelse for energiprodukter, der leveres til anvendelse som motorbrændstoffer ved sejlads ad de indre vandveje (herunder fiskeri), bortset fra sejlads med fritidsfartøjer, og elektricitet, der produceres om bord på et fartøj.

Af artikel 15, stk. 1, l. j, følger det, at medlemsstaterne kan indrømme hel eller delvis afgiftsfritagelse eller afgiftslempelse for motorbrændstof, der anvendes til fremstilling, udvikling, afprøvning og vedligeholdelse af fly og skibe.

Af artikel 15, stk. 1, l. k, følger det, at medlemsstaterne kan indrømme hel eller delvis afgiftsfritagelse eller afgiftslempelse for motorbrændstof, der anvendes til opmudring af indre vandveje og havne.

Artikel 18, tillader en lang række medlemsstater at anvende særlige undtagelser fra direktivets almindelige bestemmelser. En del af undtagelserne vedrører overgangsperioder for tilpasninger til direktivets minimumsafgiftssatser på dieselolie anvendt i motorkøretøjer. Andre undtagelser relaterer sig til direktivets bestemmelser i artikel 7, stk. 3, vedrørende mulighed for at indføre differentierede afgiftssatser for erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie anvendt i motorkøretøjer.

Artikel 24 indeholder en bestemmelse, der under en række nærmere betingelser, afgiftsfritager energiprodukter i standardtanke/særlige beholdere i motorkøretøjer, hvor energiproduktet skal anvendes som brændstof til disse køretøjer/samt under transporten for de systemer, som samme beholdere er udstyret med.