Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 57 af 10. november 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL).

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Birgitte Christensen

                        

Spørgsmål 57:

Ministeren bedes beregne provenuet i 2009, af en fjernelse af fradragsretten for arbejdsmarkedsbidrag, samt virkninger for indkomsterne efter skat for forskellige indkomstgrupper.

 

Svar:

I 2009 udgør arbejdsmarkedsbidraget (AM-bidraget) 8 pct., og bidraget beregnes proportionalt af hele indkomstgrundlaget uden bundfradrag. Man har ved udformningen af reglerne for AM-bidraget valgt, at den del af indkomsten, der betales i AM-bidrag, ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlagene for de øvrige indkomstskatter. AM-bidra­get er således fuldt fradragsberettiget i grundlagene for de almindelige indkomstskatter til stat, kommune og kirke.

For lønmodtagere beregnes AM-bidraget af lønindkomst og honorarer m.v. inkl. den skattepligtige værdi af de fleste personalegoder, og for selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller beregnes bidraget på grundlag af den del af virksomhedsoverskuddet, der medregnes til deres personlige indkomst.

Der gives ikke fradrag for indskud til pensionsopsparing i grundlaget for AM-bidraget. Indskud på privattegnede pensionsordninger, der angives på selvangivelsen, fradrages således ikke i grundlaget for AM-bidraget. Af indskud på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, der er fratrukket i indkomsten ved, at der er såkaldt bortseelsesret for disse ved indkomstopgørelsen, opkræves der særskilt AM-bidrag.

Modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, syge- og barselsdagpenge, folkepension, førtidspension, kontanthjælp, SU og andre overførselsindkomster skal ikke betale AM-bidrag af overførselsindkomsterne. Overførselsindkomsterne er i princippet pålagt AM-bidrag ved, at de siden indførelsen af AM-bidraget i 1994 er blevet reduceret svarende til arbejdsmarkedsbidraget. Der betales ikke AM-bidrag af udbetalinger fra private pensionsordninger og af tjenestemandspensioner.

En konsekvent ophævelse af fradragsretten for AM-bidraget vil medføre en udvidelse af skattebasen for de øvrige indkomstskatter med 8 pct. Det skønnes, at det heraf fremkomne umiddelbare merprovenu vil udgøre omkring 37 mia. kr. i 2009. Hertil kommer ca. 4 mia. kr. vedrørende ophævelsen af fradragsretten for den del af indskuddene på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, der betales i AM-bidrag.

En ophævelse af fradragsretten for AM-bidraget burde også omfatte overførselsindkomsterne, da disse, som nævnt, reelt er pålagt AM-bidrag ved, at de er 8 pct. lavere, end de ville have været i et skattesystem uden AM-bidrag. Man kan således sige, at der er bortseelsesret for AM-bidraget af overførselsindkomster. En sådan konsekvent behandling af overførselsindkomsterne i forbindelse med en ophævelse af fradragsretten for AM-bidraget skønnes at ville medføre et yderligere umiddelbart provenu i størrelsesordenen 8 mia. kr.

 

I nedenstående tabel er vist ændringen i indkomstskatten som følge af en ophævelse af fradragsretten for AM-bidraget for enkeltpersoner på forskellige indkomsttrin med typiske kapitalindkomster og ligningsmæssige fradrag.

Eksempler på skatteændringen for personer på forskellige indkomsttrin
	Indkomst	Kapitalindkomst	Lignings­mæs­sige fradrag	Beskæftigelsesfradrag	AM-bidrag	Skat efter gld. regler	Skat ekskl. fradrag af AM-bidrag	Ændring i indkomstskat
	Kr.	Kr.	Kr.	Kr.		Kr.	Kr.	Kr.	Pct. 1)	Pct. 2)
Deltidsansat	150.000	-8.400	8.600	6.375	  12.000	    29.064	     33.721	4.657	3,1	11,3
Ufaglært arbejder	200.000	-8.400	8.600	8.500	  16.000	     46.202	     52.411	6.209	3,1	10,0
Ufaglært arbejder	220.000	-12.600	11.400	9.350	  17.600	     50.709	     57.539	6.830	3,1	10,0
Faglært arbejder	250.000	-19.500	14.600	10.625	  20.000	     57.604	     65.365	7.761	3,1	10,0
Faglært arbejder	300.000	-19.500	14.600	12.750	  24.000	     74.742	     84.056	9.314	3,1	9,4
Faglært arbejder	350.000	-25.000	15.000	13.600	  28.000	     90.329	   101.781	11.452	3,3	9,7
Funktionær	400.000	-35.000	17.000	13.600	  32.000	   108.508	   127.622	19.115	4,8	13,6
Højtlønnet	600.000	-50.000	25.000	13.600	  48.000	   210.702	   239.375	28.672	4,8	11,1
Højtlønnet	1.000.000	3.600	36.500	13.600	  80.000	   445.589	   493.377	47.787	4,8	9,1
1)     Ændring i procent af indkomsten. 2)     Ændring i procent af skat og AM-bidrag efter gældende regler.

 

Tabellen viser, at der bliver tale om en højere indkomstskat på alle indkomstniveauer. Målt i pct. af indkomsten vil der blive tale om de største stigninger for de høje indkomster, mens der vil være tale om en mere lige fordelingsprofil, hvis skattestigningen måles i pct. af indkomstskatten plus AM-bidraget efter gældende regler, jf. sidste søjle til højre.