Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 56 af 10. november 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL).

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Birgitte Christensen

                        

Spørgsmål 56:

Ministeren bedes beregne provenutabet i 2009 ved at hæve personfradraget med henholdsvis 10.000, 20.000, 30.000, 40.000 og 50.000 kr. for alle indkomster under henholdsvis 250.000 kr., 300.000 kr. og for alle indkomster.

 

Svar:

Personfradraget er et såkaldt beregningsfradrag, som reelt svarer til et skalatrin ved beregning af indkomstskatten, hvor skattesatsen på trinet er 0 pct.

Personfradraget gives ved opgørelsen af sundhedsbidraget og bundskatten til staten samt ved kommune- og kirkeskatten. Disse skatter beregnes således af den del af beskatningsgrundlaget, der overstiger personfradraget, dvs. i 2009 af indkomst ud over 42.900 kr. for personer, der er fyldt 18 år, og 32.200 kr. for personer under 18 år. Beregningsteknisk gives personfradraget ved at beregne skatteværdien af fradraget med skattesatserne for sundhedsbidraget, bundskatten og kommune- og kirkeskatten og herefter modregne skatteværdien i de beregnede indkomstskatter.

Der er ikke umiddelbart noget systemteknisk til hinder for, at en forhøjelse af personfradraget, som anført i spørgsmålet, udmøntes ved, at den beregnede skatteværdi af det ekstra personfradrag modregnes i indkomstskatterne på lignende vis som det gældende fradrag, hvis en persons indkomst ikke overstiger de anførte indkomstgrænser.

Der vil til gengæld være et skatteteknisk eller måske snarere et fordelingsmæssigt problem ved at sådant fast fradrag, idet der vil opstå nogle betydelige tærskeleffekter for personer, der har indkomst omkring indkomstgrænsen. For disse personer vil en enkelt indkomst- eller fradragskrone kunne betyde tab eller gevinst i form af en forhøjelse eller ingen forhøjelse af personfradraget. Hvis for eksempel grænsen for det øgede personfradrag sættes til 250.000 kr., vil en person med en indkomst lige under 250.000 kr. få en større disponibel indkomst efter skat end en person med en indkomst lige over 250.000 kr.

Sådanne tærskeleffekter vil skabe tilfældige og modsatrettede incitamenter, der vil medføre nogle uhensigtsmæssige adfærdsmønstre for personer på disse indkomstniveauer i forhold til deres arbejdsudbud og opsparing m.v., som endvidere vil komme til at afhænge af hvilket indkomstgrundlag, der vælges som bestemmende for kvalificeringen til det ekstra personfradrag.

For at undgå sådanne tærskelaffekter vil det være nødvendigt at foretage en form for aftrapning af det ekstra fradrag i takt med, at indkomsten stiger over grænsen. Ulempen ved en aftrapning er imidlertid den medfølgende forhøjelse af marginalskatten for de personer, der ligger i indkomstintervallet, hvor fradraget aftrappes, hvilket vil have negative arbejdsudbudseffekter.

Som nævnt, er der ingen systemmæssige hindringer for at indføre et tillæg til personfradraget, som angivet i spørgsmålet. Det er imidlertid ikke angivet hvilket indkomstgrundlag, der skal være afgørende for, om tillægget kan opnås.

Rent beregningsteknisk er det i den følgende provenuvurdering af forslaget lagt til grund, at indkomstgrundlaget til brug for kvalificeringen af personfradragstillægget består af den personlige indkomst tillagt arbejdsmarkedsbidrag plus positiv nettokapitalindkomst og positiv nettoaktieindkomst. Der er dermed anvendt samme bruttoindkomstbegreb som i svaret på alm. del spørgsmål 49, som er stillet sammen med nærværende spørgsmål.

Det er endvidere rent beregningsteknisk forudsat, at hvis forhøjelsen af personfradraget ikke fuldt ud kan udnyttes af en gift person, kan den uudnyttede skatteværdi af fradraget overføres og modregnes i den anden ægtefælles skatter, også selv om dennes indkomst overstiger den nævnte indkomstgrænse. Dermed bliver et eventuelt ikke udnyttet forhøjet personfradrag behandlet på samme måde som personfradrag efter gældende regler.

På baggrund af disse forudsætninger er de beregnede umiddelbare provenumæssige konsekvenser af forslaget vist i nedenstående tabel.

Umiddelbart provenutab ved forhøjet personfradrag til personer med indkomst under visse grænser
	Personer med forhøjet fradrag	Forhøjelse af personfradraget med, kr.:
		10.000	20.000	30.000	40.000	50.000
	(1.000)	Ca. mia. kr.
Forhøjet fradrag til personer med indkomst under 250.000 kr.	2.570	7,8	15,4	22,8	30,0	37,0
Forhøjet fradrag til personer med indkomst under 300.000 kr.	3.085	9,8	19,4	28,8	37,9	46,6
Forhøjet fradrag til alle personer uanset indkomst	4.680	15,8	31,5	46,9	62,1	77,1
Anm.:      Lovmodelberegninger på grundlag af en stikprøve med indkomstoplysninger for 2006 fremregnet til 2009-niveau på grundlag af de seneste budgetteringsforudsætninger i Økonomisk Redegørelse fra august 2008.

 

Det fremgår eksempelvis, at kombinationen af, at der ydes et tillæg til personfradraget på 30.000 kr. til personer med indkomst under 300.000 kr., vil give skattelettelser til knap 3,1 mio. personer og indebære et umiddelbart årligt provenutab på ca. 28,8 mia. kr.