Spørgsmål:

Er det ikke korrekt, at der med den seneste ændring af kildeskattelovens § 48 E (bruttoskat-teordningen for forskere og nøglemedarbejdere), lov nr. 462 af 12. juni 2009, ikke er ind-ført en tilsvarende fleksibilitet i ordningen for udenlandske læger, som der er givet til for-skere? Hvad er i givet fald begrundelsen herfor, og hvad er ministerens holdning hertil?

Svar:

Første del af spørgsmålet kan vanskeligt besvares med andet end ja, hvilket jeg må formo-de, at spørgeren udmærket er klar over.Den særlige skatteordning for forskere og nøglemedarbejdere skelner mellem personer, derudfører forskningsarbejde, og andre personer, således at der på enkelte områder gælderlempeligere regler for forskere end for andre. Hvis en læge udfører forskningsarbejde, ervedkommende omfattet af de lempeligere forskerregler. Hvis han ikke udfører forsknings-arbejde, er han ikke omfattet. Så enkelt er det.Som jeg tilkendegav i mine svar til skatteudvalget under Folketingets behandling af lov-forslaget (L 201), finder jeg det vigtigt at opretholde det grundprincip, at den særlige skat-teordning bygger på objektive kriterier og objektive kriterier alene. Jeg ønsker ikke nogetskønselement indført, hverken for skattemyndighedernes vedkommende eller for virksom-hedernes. Ligeledes ønsker jeg at opretholde den klare og objektive sondring mellem per-soner, der udfører forskningsarbejde, og personer, der ikke gør.Når forskerskatteordningen diskuteres, er det ofte sportsudøvere, der holdes frem som engruppe, der slet ikke bør kunne gøre brug af ordningen. Her sker det modsatte, nemlig atlæger holdes frem som en gruppe, der skal have særbehandling.Eksemplerne illustrerer på udmærket vis behovet for objektive regler.