Skatteudvalget 2008-09
SAU Alm.del
Offentligt
J.nr. 2009-618-0015Dato: 7. oktober 2009
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 554 af 16. september2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup(S).(Alm. del).
Kristian Jensen/Ivar Nordland
Spørgsmål:
Under henvisning til skatteministerens orientering af 17. august 2009 til udvalget,jf. alm. del - bilag 376 om kommentar til artiklen "Danmark er et populært skattely" i Berling-ske Tidende den 7. august 2009, ønskes følgende spørgsmål besvaret:Sidste punktum i afsnit 3 lyder: "Ellers ville der systematisk være økonomisk dobbeltbeskat-ning af koncernens indkomst, når den beskattede indkomst flyttes fra et selskab til et andet."Er det ikke korrekt, at OECD har taget stilling til problemet med økonomisk dobbeltbeskatning,og at OECD har anført, at en sats på 5 pct. i moder datterselskabsforhold er rimelig for at undgågentagen beskatning? Og er det ikke korrekt, at der i mange tilfælde vil blive givet credit forskatten på 5 pct., og at der således i disse tilfælde ikke vil være tale om en merbeskatning, menalene om en fordeling af skatten?Under henvisning hertil bedes ministeren også oplyse, hvorfor man i Danmark, øjensynlig imodsætning til andre lande, har valgt at fravige OECD's anbefaling?
Svar:
En kildebeskatning på 5 pct. vil medføre (delvis) økonomisk dobbeltbeskatning. Efter minmening kan økonomisk dobbeltbeskatning alene undgås, hvis kildeskatterne på dattersel-skabsudbytter frafaldes, hvilket da også er baggrunden for EU’s moder-/datterselskabs-direktiv og baggrunden for frafaldet af beskatningen af udbytter fra danske datterselskabertil danske moderselskaber.Det skal også bemærkes, at det langt fra er givet, at det udenlandske moderselskab reeltville kunne få (fuld) credit for den kildeskat, der i givet fald skulle betales i Danmark.Moderselskabslandet vil som regel lempe beskatningen af datterselskabsudbyttet for at for-hindre den økonomiske dobbeltbeskatning. De fleste lande undlader derfor at beskatte dat-terselskabsudbyttet eller giver creditlempelse for de underliggende selskabsskatter. Der erderfor ofte ingen beskatning af udbyttet, hvori der kan opnås creditlempelse for kildeskat-ten.Koncernen vil således kunne opleve kildebeskatningen som en reel merbeskatning.
Side 2