Svar:

Jeg skal indledningsvist bemærke, at når Landsskatteretten træffer en afgørelse, somSkatteministeriet er uenig i, kan Skatteministeriet vælge at acceptere resultatet eller ind-bringe kendelsen for domstolene. Derudover kan Skatteministeriet overveje, om lovgivnin-gen eventuelt skal søges ændret og i givet fald tage de fornødne initiativer hertil.Som altovervejende hovedregel indbringer Skatteministeriet ikke kendelser, der går mini-steriet imod, for domstolene, ligesom tabte domme ej heller indbringes for domstolene.Det helt særlige ved afgørelsen i de tre aktuelle sager er, at de er forkerte på grund af fejlbegået af Skatteministeriet. Fejlen bestod i, at SKAT tiltrådte Landsskatterettens kontorind-stilling om, at fradragsretten efter momsloven skulle ske efter den gunstigere regel i moms-lovens § 38, stk. 1, og først efterfølgende blev opmærksom på, at fradragsretten skulle følgelovens § 38, stk. 2, der ville have givet et mindre fradragsbeløb. Skatteministeriet har der-for i overensstemmelse med appelbegrænsningsprincippet valgt ikke at indbringe afgørel-sen for domstolene, fordi det vil være til ulempe for skatteyderne, der har fået medhold ideres klager, uagtet disse er afgjort på et forkert grundlag.Der er tale om enkeltstående fejl begået af Skatteministeriet, og med udsendelsen af Skat-teministeriets vedlagte meddelelse har ministeriet netop gjort opmærksom på fejlen ogdermed sikret klarhed om retstilstanden.Jeg kan herudover oplyse, at Landsskatteretten ved overvejelserne om indbringelse fordomstolene eller ej udtalte, at:”Ud fra henvisningen i skattecentrets afgørelser og sagsfremstillinger samt den efterføl-gende udtalelse fra SKAT, Hovedcentret, har Landsskatteretten lagt til grund som ubestridt,at den delvise fradragsret skulle opgøres efter momslovens § 38, stk. 1, hvilket SKAT, Ho-vedcentret tilsluttede sig.Efter at SKAT nu har rejst spørgsmålet, om henvisningen i stedet burde have været § 38,stk. 2, er Landsskatteretten for så vidt enig i dette synspunkt.Landsskatteretten finder ikke, at dette forhold (en ændret lovhenvisning) kan begrunde atsagerne indbringes for domstolene. Landsskatteretten finder, at SKAT må kunne udsendeen meddelelse om, at der efter omstændighederne ikke vil blive ændret på de 3 afgørelser,hvoraf en er offentliggjort, men at lignende sager fremover vil blive afgjort efter § 38, stk.2.”Havde Skatteministeriet valgt at anke afgørelsen videre på baggrund af en forkert henvis-ning, så ville dette være til ulempe for de berørte gymnasier. Havde Skatteministeriet valgtat lade Landsskatterettens afgørelse ændre praksis, så ville fremtidig praksis være i mod-Side 2

strid med lovgivningen. Derfor valgte ministeriet på LSR’s opfordring at bruge mulighedenfor at se bort fra den konkrete afgørelse.Det er således i overensstemmelse med Landsskatterettens holdning, at Skatteministerietefter omstændigheder har besluttet, at kendelserne ikke vil blive søgt ændret, men Skatte-ministeriet har samtidig understreget, at SKAT i lignende sager også fremover vil admini-strere ud fra den hidtidige praksis. Landsskatterettens kendelser vil således ikke være ud-tryk for en praksisskabende ændring.Til en mere detaljeret belysning af den juridiske baggrund for sagen kan jeg oplyse, atSKATs faste praksis i disse sager er bekræftet ved flere lejligheder. TfS 1999.908 TSS,SKM2001.265 TSS og SKM2001.266 TSS, der alle handler om finansielle virksomhederog holdingselskaber med aktiviteter, der ikke er økonomisk virksomhed, bekræfter, at virk-somheder, der både har momspligtige aktiviteter, og aktiviteter, der falder uden for moms-lovens anvendelsesområde, skal have beregnet deres delvise fradragsret efter momslovens §38, stk. 2.SKATs retsopfattelse blev tiltrådt af Landsskatteretten i TfS 2000.828 LSR vedrørende enfonds fradragsret. Fonden drev momspligtig virksomhed ved levering af reklameydelser(ca. 1/3 af indtægterne) samt modtog offentlige tilskud (ca. 2/3 af indtægterne). SKATgjorde gældende, at tilskuddene skulle anses for at falde uden for momslovens anvendel-sesområde og dermed skulle fondens delvise momsfradragsret opgøres efter momslovens §38, stk. 2. Landsskatteretten tiltrådte SKATs synspunkt.Landsskatteretten foretog samme retsanvendelse i SKM2002.232 LSR, som vedrørte opgø-relsen af momsfradragsretten for et holdingselskab.I SKM2003.43 LSR fandt Landsskatteretten imidlertid, at opgørelse af en skoles delvisemomsfradragsret skulle ske efter momslovens § 38, stk. 1 (med en brøk) og ikke efter stk.2. I den konkrete sag var skolens undervisningsaktiviteter både dækket af taxametertilskudfra staten og af delvis deltagerbetaling fra eleverne. Landsskatteretten fandt, at skolens ak-tiviteter måtte anses for at udgøre én integreret aktivitet, der måtte anses for at udgøre øko-nomisk virksomhed. SKM2003.43 LSR resulterede i en sammenfatning af retsstillingen iTSS-cirkulære nr. 2003-21, hvoraf fremgår, at ”skoler, der modtager tilskud fra Undervis-ningsministeriet med hjemmel i erhvervsskoleloven, og som i et vist omfang opkræver del-tagerbetaling for undervisningen, ikke kan opgøres efter momslovens § 38, stk.2.” Detfremgår videre, at ”Hvis de pågældende undervisningsinstitutioner derimod gennemførerderes undervisningsaktiviteter helt uden opkrævning af deltagerbetaling for undervisningen,er der grundlag for at anvende reglerne om opgørelse af den delvise fradragsret efter moms-lovens § 38, stk. 2.”SKATs praksis vedrørende anvendelsen af momslovens § 38, stk. 2, på virksomheder, derbåde har momspligtige aktiviteter og aktiviteter, der er ikke-økonomisk virksomhed (altsåuden for momslovens anvendelsesområde), er endvidere blevet tiltrådt af domstolene. ISKM2005.474 VLR og SKM2007.125 VLR har landsretten i forbindelse med opgørelsenaf momsfradragsretten for holdingselskaber fastslået, at den delvise fradragsret skal opgø-res efter momslovens § 38, stk. 2.Side 3

Spørgsmål:

Svar: