Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL).

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Birgitte Christensen

                        

Skatteministeriet har anmodet Finansministeriet om bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 54 stillet af Skatteudvalget den 10. november 2008. Finansministeriets bidrag fremgår nedenfor:

Spørgsmål 54:

Ministeren bedes beregne omkostningerne for staten ved at ændre satsreguleringen, så dagpenge og pensioner følger indkomstudviklingen i 2009.

Svar:

Der kan ikke foretages en konkret beregning af de udgiftsmæssige konsekvenser af at ændre satsreguleringen for 2009 på den i spørgsmålet angivne måde, da det ikke er klart, hvad der mere præcis skal forstås ved ”indkomstudviklingen i 2009”.

Den automatiske årlige regulering af dagpenge, pensioner og en række andre offentlige indkomstoverførsler sker med satsreguleringsprocenten, som beregnes på grundlag af stigningen i den sammenvejede årsløn (ekskl. genetillæg, pensionsbidrag, fraværsbetalinger og arbejdsmarkedsbidrag) for arbejdere og funktionærer to år før i henhold til Dansk Arbejdsgiverforenings årlige StrukturStatistik. Fradraget for arbejdsmarkedsbidraget sker med samtidighed.

Når stigningen i årslønnen (ekskl. fradrag) er 2,3 pct. eller derover, beregnes satsreguleringsprocenten som den del af stigningen, der ligger ud over 0,3 pct. De 0,3 pct. afsættes til det såkaldte puljebeløb, der indgår i satspuljemidlerne, som går til forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper. Puljebeløbet beregnes som 0,3 pct. af de samlede offentlige udgifter til indkomstoverførsler (to år før), der reguleres med satsreguleringsprocenten.

Satsreguleringsprocenten for 2009, der er fastsat til 3,1, er således baseret på lønstigningen i 2007 i forhold til 2006. Når der anvendes løntal, der ligger to år tilbage, skyldes det, at satsreguleringsprocenten for fx 2009 i henhold til loven skulle fastsættes senest i august 2008. StrukturStatistikken for et givet år foreligger normalt i anden halvdel af maj året efter.

Det er hensigtsmæssigt (og en forudsætning i loven), at satsreguleringen er baseret på faktisk konstaterede og veldefinerede historiske tal. Hvis fx reguleringen for 2009 skulle baseres på en skønnet udvikling i et eller andet indkomstbegreb i 2009, ville reguleringens størrelse komme til at afhænge af den konkret anvendte metode til at skønne over indkomstudviklingen og af det konkrete tidspunkt for fastsættelsen, og der ville efter omstændighederne kunne blive tale om ganske store afvigelser mellem reguleringen og en efterfølgende faktisk konstateret udvikling. Hvis reguleringen tænkes foretaget på grundlag af fx et skøn over et nationalregnskabsbaseret indkomstbegreb, vil det under alle omstændigheder tilføre reguleringen en ikke ubetydelig usikkerhed, og man skal være opmærksom på, at det endelige nationalregnskab for et givet år først foreligger med omkring tre års forsinkelse.