Skatteudvalget 2008-09
SAU Alm.del
Offentligt
j.nr. 09-152690Dato : 8. oktober 2009
TilFolketingets Skatteudvalg
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 538 af 9. november 2009.(Alm. del).
Kristian Jensen
/Tina R. Olsen
Spørgsmål 538:
”Vil ministeren redegøre for reglerne for befordringsfradrag for ekstraordinærtlange afstande, herunder oplyse hvilke dokumentations- og beviskrav, der stillestil skatteborgeren for den lange afstand, hvornår der er tale om "ekstraordinærtlange afstande", og hvordan borgerne informeres om reglerne for befordringsfra-drag for ekstraordinært lange afstande og de dokumentations- og beviskrav, somde kan forvente at blive mødt med.”Svar:
Beregning af befordringsfradraget er baseret på standardsatser fastsat af Skatte-rådet. Fradraget beregnes som udgangspunkt på grundlag af den normale trans-portvej ved kørsel i bil. Dette er uafhængigt af om transporten rent faktisk fore-går i bil eller for eksempel på cykel eller med tog.Der er ingen øvre grænse for befordringsfradraget, hvilket indebærer, at man kanhave fradrag for flere hundrede kilometers befordring hver dag.Der kan imidlertid kun opnås fradrag for en befordring, der rent faktisk har fun-det sted, og bevisbyrden herfor påhviler - i overensstemmelse med, hvad der ge-nerelt gælder for skattemæssige fradrag - som udgangspunkt skatteyderen. Den,der anser sig berettiget til et befordringsfradrag, må således i fornødent omfangkunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at befordring rent faktiskhar fundet sted i det selvangivne omfang.I praksis vil SKAT kun sjældent stille krav om dokumentation eller sandsynlig-gørelse, men det er klart, at der kan forekomme tilfælde, hvor det er relevant atbede skatteyderen om dokumentation eller sandsynliggørelse. Det vil for eksem-pel være tilfældet, hvor afstanden fra hjem til arbejde medfører meget betydeligerejsetider. De skærpede dokumentations- eller sandsynliggørelseskrav i sådannesituationer følger da også af retspraksis på området.Hvad der i den enkelte sag skal til for at sandsynliggøre, at den selvangivne be-fordring faktisk har fundet sted, beror på en konkret vurdering. Derfor er det ikkemuligt at give et generelt svar på, hvad der vil blive anset for tilstrækkelig do-kumentation. Dokumentation for brændstofforbrug eller brug af offentlig trans-port er dog elementer, der typisk vil blive lagt vægt på. Hermed dog ikke væresagt, at befordringen ikke kan sandsynliggøres på anden vis.Reglerne om befordringsfradrag er beskrevet i forskellige af SKATs pjecer og påSKATs hjemmeside. I pjecen ”Forskudsskatten 2009” og på hjemmesidens bor-gerdel er reglerne således beskrevet på et overordnet niveau. Herudover er derhjælp tilgængelig til at beregne størrelsen af befordringsfradraget på hjemmesi-
2den, ligesom der på under TastSelv er en spørgsmål-svar side, hvor man blandtandet vedrørende befordringsfradrag kan få svar på, om man skal kunne doku-mentere sine kørte kilometer, og om hvilken form for dokumentation, der kræ-ves. Svaret på hjemmesiden er som følger:”Ja. Du skal kunne dokumentere - eller i hvert fald sandsynliggøre -at befordring rent faktisk har fundet sted i det omfang, der er selvan-givet, hvis du bliver bedt om det af SKAT.Dokumentation kan ske ved fremlæggelse af eksempelvis arbejdssed-ler, lønsedler, brændstofkvitteringer, billetter til offentlige transport-midler mv.Er afstanden mellem bopæl og arbejdsplads usædvanlig lang, skal duvære opmærksom på, at der efter praksis er skærpede krav om doku-mentation eller sandsynliggørelse.”Udover informationen i forskellige pjecer og på borgerdelen af SKATs hjemme-side findes der en mere udførlig beskrivelse af reglerne i Ligningsvejledningen.Her er også i et selvstændigt afsnit en beskrivelse af praksis vedrørende doku-mentation eller sandsynliggørelse af befordring i forbindelse med ekstraordinærtlange afstande. Ligningsvejledningen kan findes på rådgiverdelen af SKATshjemmeside.Samlet set er det min opfattelse, at SKAT med sin information om reglerne ombefordringsfradrag har ramt et passende informationsniveau, der både tilgodeserbehovet for at give en letforståelig vejledning til borgere med typiske forhold ogbehovet for en mere udførlig information til dem, der har mere usædvanlige for-hold.