Skatteudvalget 2008-09
SAU Alm.del
Offentligt
738911_0001.png
738911_0002.png
738911_0003.png
j.nr. 09-149081Dato : 6. oktober 2009
TilFolketingets Skatteudvalg
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 532 af 8. september 2009.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).(Alm. del).
Kristian Jensen
/Tina R. Olsen

Spørgsmål 532:

" Ministeren bedes kommentere artiklen "Deutsche (Ent-)Sendungsmission nachDänemark zu Dumpingpreisen" i "Der Nordschleswiger" den 27. august 2009om danske virksomheders brug af underbetalte tyske arbejdstagere med skattetabog uretfærdig konkurrence til følge."Svar:Artiklen beskriver nogle forhold på det danske arbejdsmarked, efter at den friebevægelighed for arbejdskraft er fuldt ud implementeret for alle EU-lande. Reg-lerne om fri bevægelighed har i en årrække været gældende for borgere fra degamle EU-lande, herunder Tyskland, og fra 1. maj 2009 trådte de også i kraft forde 10 nye EU-lande. Artiklen redegør for en konkret situation, hvor tyske med-arbejdere i en tysk virksomhed efter det oplyste er blevet udlånt til en danskvirksomhed for at arbejde i denne virksomhed. Den tyske arbejdsgiver oplyser, atder er tale om entreprise, hvilket betyder, at medarbejderne er udstationeret ogdermed kan aflønnes efter tysk lønniveau.SKAT har oplyst følgende:”Personer, der udfører arbejde i Danmark for en udenlandsk arbejdsgiver i min-dre 183 dage inden for en 12 måneders periode, skal ikke betale skat i Danmark.Hvis de pågældende personer opholder sig her i mere end 183 dage, skal de beta-le skat til Danmark og har ligesom andre herboende ret til skattefrie godtgørelsereller kan få et tilsvarende fradrag, hvis betingelserne er opfyldt. Fra indkomståret2010 lægges der et loft på 50.000 kr. over en lønmodtagers mulighed for at træk-ke udgifter til rejser fra ved indkomstopgørelsen. Loftet gælder både for fradragmed standardsatserne og med faktiske udgifter. Loftet berører ikke arbejdsgive-rens muligheder for at udbetale skattefri godtgørelse eller at betale lønmodtage-rens udgifter efter regning eller at give den pågældende fri kost og logi. Såfremtde pågældende personer stilles til rådighed (vikar) for en dansk arbejdsgiver, skalden danske arbejdsgiver afregne 30 % i arbejdsudlejeskat og 8 % arbejdsmar-kedsbidrag fra første arbejdsdag i Danmark. Siden østudvidelsen i 2004 harSKAT haft fokus på området i de årlige kontrol- og senere indsatsplaner.”Beskæftigelsesministeriet har oplyst følgende:”Såfremt vikaren arbejder for en virksomhed, der har overenskomst, skal over-enskomsten efter omstændighederne overholdes også i forhold til vikaren. Hvisparterne ikke udtrykkeligt har taget stilling til det i overenskomsten, vil det beropå en fortolkning under hensyn til ordlyden, forudsætninger og praksis. Mindste-lønnen reguleres i Danmark udelukkende mellem arbejdsmarkedets parter, og idet omfang en arbejdsgiver ikke er bundet af en overenskomst, kan arbejdsgiversom udgangspunkt selv bestemme aflønningen, idet arbejdsgiveren dog altid måvære forberedt på at blive stillet over for at krav om at tegne overenskomst. EU's
2udstationeringsdirektiv har ikke betydning for problemstillingen, da der netopikke gælder nogen lovbestemt mindsteløn i Danmark. Til gengæld vil EU's vi-kardirektiv få betydning. Dette direktiv, der skal være implementeret senest idecember 2011, vil indebære, at vikarer, herunder vikarer udstationeret fra ud-landet, som udgangspunkt skal have samme løn- og arbejdsvilkår, som hvis virk-somheden selv havde ansat vedkommende.”