Skatteudvalget 2008-09
SAU Alm.del
Offentligt
J.nr. 2009-418-0123Dato: 2. oktober 2009
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 520 af 2. september2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen(SF).(Alm. del).
Kristian Jensen/Thomas Larsen
Spørgsmål:Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af 4. november 2008 af alm. del spørgsmål 33lave en oversigt over sænkning af personskatterne, fastfrysning af ejendomsværdiskatten,bilafgifterne og punktafgifter inkl. 2010 og med en sum for 2002 til 2010 i 2010 kr.?
Svar:Regeringens samlede skattepolitik omfattende skattelettelserne i 2004 og 2008-09, Forårs-pakke 2.0, suspensionen af SP-bidraget og skattestoppet for ejendomsværdiskatten, bilaf-gifterne og punktafgifterne har i alt forøget familiernes rådighedsbeløb med ca. 59,5 mia.kr. i 2010 i forhold til en uændret videreførelse af Pinsepakkens regler og uden skattestop,jf. tabel 1.Tabel 1. Den samlede fremgang i rådighedsbeløb for borgerne som følge af indkomstskatte-nedsættelser og skattestoppet 2002-2010, mia. kr. (løbende priser)2002-10
(2010-
niveau)
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Lavere skat på arbejdsindkomst og For-årspakken i 2004Lavere skat på arbejde i 2008 og 2009Forårspakke 2.0SP-suspensionSkattestop for ejendomsværdiskattenSkattestop for bilafgifterneStop for indeksering af punktafgifterSkattepolitikken i alt
----0,4--0,4
- 9,9 10,3 10,7 11,1 11,8----- 4,3------- 3,9 3,9 4,3 4,5 4,61,0 1,5 3,3 4,7 7,8 9,50,4 0,7 1,1 1,5 1,8 2,71,3 2,1 3,4 4,7 5,8 7,52,7 18,1 22,0 25,9 31,0 40,4
11,9 12,39,3 9,7- 13,14,8 5,46,6 6,83,2 3,98,1 8,343,9 59,5
83,423,713,133,644,015,943,3257,0
Med skattelettelserne iLavere skat på arbejdsindkomstogForårspakkeni 2004, der forhø-jede grænsen for mellemskatten med 58.800 kr. (2010-niveau) og indførte beskæftigelses-fradraget på 2,5 pct. af indkomsten dog højest 8.300 kr. i grundlaget for kommune-, kirke-og amtsskatten1, har regeringen samlet set lettet skatterne på personlige indkomster medsvarende til 12,3 mia. kr. i 2010.I 2008 har regeringen medLavere skat på arbejdeyderligere øget beskæftigelsesfradragettil 4,0 pct. og forhøjet personfradraget med kr. 500 kr. I 2009 blev beskæftigelsesfradragetyderligere øget til 4,25 pct. og grænsen for det maksimale fradrag til 14.100 kr., personfra-draget blev forhøjet med yderligere 500 kr. og mellemskattegrænsen blev forhøjet med60.200 kr. (2010-niveau). I 2010 lettes skatten i alt med 9,7 mia. kr. som følge afLavereskat på arbejde.Heri er ikke medregnet virkningerne af aftalen mellem regeringen ogDansk Folkeparti om fra 2010 at fastholde antallet af topskatteydere uændret i forhold til2007.I 2010 lettes indkomstskatterne i alt med ca. 29 mia. kr. (2010-niveau) som følge af skatte-reformenForårspakke 2.0.2Bl.a. nedsættes bundskatten fra 5,26 til 3,76 pct. og mellem-skatten på 6 pct. afskaffes helt. Grænsen for topskatten hæves fra 362.800 til 409.100 kr.(2010-niveau). Derudover indføres der en grøn check på 1.300 kr. om året for voksne og300 kr. pr. barn under 18 år (gives dog til maksimalt 2 børn).312
Fra 2007 kommune- og kirkeskatten og sundhedsbidraget.Opgjort ekskl. højere pensionstillæg og mindre aftrapning af fripladstilskud.3Den grønne check er indkomstafhængig, og reduceres med 7,5 pct. af indkomst over 362.800 kr.Side 2
Forårspakke2.0er fuldt finansieret målt på den varige virkning, men i 2010 lettes skatternenetto for i alt 13,1 mia. kr. i 2010-niveau, fordi finansieringen i de første år er mindre end let-telserne.4Inettolempelsen på 13,1 mia. kr. er også medregnet den del af finansieringen afForårspakke 2.0,som umiddelbart betales af erhvervslivet, jf. besvarelsen af alm. del spm.521. De afgiftsforhøjelser mv. som umiddelbart belaster erhvervslivet må formodes delvistat blive overvæltet på husholdningerne gennem højere priser samt lavere lønninger og ud-bytter mv. Omvendt er ikke indregnet effekten af strukturforbedringer, herunder øget ar-bejdsudbud og opsparing, som følge afForårspakke 2.0,der bidrager til at øge husholdnin-gernes rådighedsbeløb.Herudover betyder suspensionen af SP-bidraget en fremgang i rådighedsbeløbet på 5,4 mia.kr. i 2010.Skattestoppet betyder, at ejendomsværdiskatten fastfryses på niveauet for ejendomsvurde-ringen for 2001 plus 5 pct., den faktiske ejendomsværdiskat for 2002 eller det aktuelle år,hvis denne er lavere. Det medfører i 2010 en besparelse i ejendomsværdiskatten på 6,8 mia.kr.Herudover indebærer skattestoppet, at punktafgifterne og bilafgiftssatserne fastfryses i kro-ner og øre på niveauet fra 2002. Den samlede gevinst for borgerne herved er i 2010 på 12,2mia. kr. En del af besparelsen ved skattestoppet for punktafgifterne og bilafgifterne kom-mer umiddelbart erhvervslivet til gode. Det må formodes, at disse afgiftsændringer efter-hånden til dels vil blive overvæltet på husholdningerne gennem lavere (reale) priser samthøjere lønninger og udbytter mv.Virkningen afLavere skat på arbejdsindkomstogForårspakkensamtLavere skat på ar-bejdeer beregnet på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2006, fremskrevet til 2010-niveau med forudsætninger om udviklingen i dansk økonomi fra FinansministerietsØko-nomisk Redegørelse, august 2009.Nettovirkningen afForårspakke 2.0er ikke genberegnetmed august 2009-forudsætninger, men tager udgangspunkt i provenutabellen i L 195 af 22.april 2009 med vedtagne ændringsforslag stillet til lovforslagene L 195-L 207, jf. besvarel-sen af SAU spørgsmål L 195 nr. 45 af 20. maj 2009, fremskrevet til 2010-niveau med stig-ningen i nominelt BNP fra 2009 til 2010. For ejendomsværdiskattestoppet er der taget ud-gangspunkt i befolkningens ejendomme i 2005 med vurderinger fremskrevet til 2007 på ba-sis af vurderingsstatistikken. Fra 2007 til 2009 er virkningen på ejendomsværdiskattenfremskrevet med skønnet for udviklingen i kontantprisen på ejerboliger iØkonomisk Rede-gørelse, august 2009.Den direkte virkning på borgernes rådighedsbeløb som følge af skattelettelser og skattestop erikke udtryk for den faktiske påvirkning af de offentlige finanser, som også afhænger af en rækkeadfærdsvirkninger og andre forhold:Lavere skat på arbejdsindkomst og højere rådighedsbeløb opgjort efter afgifter somfølge af skattestoppet øger arbejdsudbuddet og dermed også den offentlige sektorsindtægter.Skattestoppets nominalprincip for punktafgifter og ejendomsværdiskat øger rådig-hedsbeløbet opgjort efter afgifter, hvorved det afgiftsbelagte forbrug isoleret set vilstige.
Opgjort ekskl. fremrykning af provenu fra pensionsopsparing, nominel fastfrysning af erhvervsstøtte ogkompensation for stigning i kommuneskat.Side 3
4
En mindre del af lettelsen som følge af skattestoppets nominalprincip tilfalder den of-fentlige sektor.Substitution over mod afgiftsbelagte varer (herunder grænsehandelseffekter) vil isole-ret set bidrage til højere afgiftsprovenu.Lavere ejendomsværdibeskatning i medfør af skattestoppets nominalprincip kan på-virke prisdannelsen på ejerboliger, og derigennem bl.a. grundlaget for grundskyld ogejendomsskatter.
Disse forhold trækker i retning af, at virkningen på de offentlige finanser er mindre end dendirekte virkning på borgenes rådighedsbeløb.
Side 4