Skatteudvalget 2008-09
SAU Alm.del
Offentligt
731635_0001.png
731635_0002.png
731635_0003.png
731635_0004.png
J.nr. 2009-418-0124Dato: 22. september 2009
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 518 af 31. august2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Klaus Hækkerup(S).(Alm. del).
Kristian Jensen/Lise Bo Nielsen

Spørgsmål:

Der ønskes et notat, der beskriver det retlige og praktiske grundlag for CFC-beskatning.

Svar:

Reglerne om CFC-beskatning blev indført i 1995. Det fremgår af bemærkningerne tillovforslaget (L 35, 1994/95), at:”Forslaget skal ses på baggrund af, at kapitalens fri bevægelighed på globaltplan giver koncerner mulighed for at samle finansielle aktiviteter i dattersel-skaber i skattelylande, og derved udhule det danske beskatningsgrundlag.”Regelsættet er justeret flere gange siden. Seneste store justering var i 2007 med lov nr. 540af 6. juni 2007 (L 213, 2006/07), hvor regelsættet blev justeret som følge af EF-domstolensdom i Cadbury Schweppes sagen (C-196/04).Formålet er imidlertid – uanset justeringer – fortsat at forhindre anvendelsen af finansielledatterselskaber til udhuling af det danske beskatningsgrundlag.Regelsættet om CFC-beskatning kan opdeles i to dele:1. Danske selskaber og fonde med finansielle datterselskaber og filialer2. Danske fysiske personer med lavtbeskattede udenlandske selskaber1. Selskaber og fondeCFC-reglerne i selskabsskattelovens § 32 gælder for alle datterselskaber - uanset hvor dat-terselskaberne er hjemmehørende og hvordan beskatningsniveauet er for datterselskaberne.Herved er der ingen forskelsbehandling på, om moderselskabet ejer et dansk datterselskab,et udenlandsk datterselskab inden for EU/EØS eller et udenlandsk datterselskab uden forEU/EØS. Danske moderselskaber (og fonde) vil herefter blive beskattet af indkomsten ikontrollerede finansselskaber, når datterselskabet overvejende har mobil indkomst.Et moderselskab omfattes herefter af CFC-reglerne, hvis---moderselskabet har bestemmende indflydelse i datterselskabet,datterselskabets CFC-indkomst overstiger 50 pct. af datterselskabets samlede ind-komst ogdatterselskabets finansielle aktiver gennemsnitligt i indkomståret udgør mere end 10pct. af datterselskabets samlede aktiver.
Ved bedømmelsen af, om moderselskabet har bestemmende indflydelse i datterselskabet,anvendes reglerne i selskabsskattelovens § 31 C, dvs. moderselskabet skal som udgangs-punkt besidde mere end 50 pct. af stemmerettighederne i datterselskabet.Stemmerettigheder m.v., som besiddes af moderselskabets personlige aktionærer og nært-stående, medregnes dog også. Tilsvarende gælder for stemmerettigheder m.v., som besid-des af selskabsdeltagere, med hvem moderselskabet har en aftale om udøvelse af kontrol,eller som indehaves af en transparent enhed, hvori moderselskabet deltager.Side 2
De indtægter og udgifter, som medregnes til CFC-indkomsten, er opregnet i selskabsskatte-lovens § 32, stk. 5. Det drejer sig bl.a. om renter, kursgevinster på værdipapirer, udbytter,aktieavancer, visse royalties samt indtægter ved finansiel leasing. Banker og forsikringssel-skaber samt andre selskaber, som driver næring med finansielle indkomster, er udtrykkeligtnævnt som selskaber med CFC-indkomst.CFC-indkomsten i datterselskabet opgøres efter territorialprincippet i selskabsskattelovens§ 8, stk. 2. Til gengæld finder bestemmelsen tillige anvendelse på datterselskabets fastedriftssteder, som er beliggende uden for den stat, hvori datterselskabet er hjemmehørende.Det er en forudsætning for CFC-beskatning, at datterselskabets finansielle aktiver i ind-komståret udgør mere end 10 pct. af selskabets samlede aktiver. Ved finansielle aktiver for-stås aktiver, hvis afkast medregnes ved opgørelsen af CFC-indkomsten. Værdien af de fi-nansielle aktiver opgøres på grundlag af regnskabsmæssige værdier. Immaterielle aktiver,hvis afkast skal medregnes til CFC-indkomsten, medregnes dog til handelsværdi. Aktiver,hvis afkast er skattefrit, indgår ikke i opgørelsen.Hvis betingelserne for CFC-beskatning er opfyldt, medregner moderselskabet den samledeindkomst i datterselskabet - ikke kun CFC-indkomsten. Moderselskabet skal medregne dendel af datterselskabets indkomst, der svarer til moderselskabets gennemsnitlige ejerandel afdatterselskabets samlede aktiekapital i indkomstperioden. Moderselskabet kan få credit forden danske og udenlandske skat, som datterselskabet har betalt - dog maksimalt den uden-landske skat, som datterselskabet skulle have betalt, hvis den udenlandske indkomst opgø-res efter et territorialprincip.CFC-reglerne for selskaber finder tillige anvendelse for fonde, jf. fondsbeskatningslovens §12, og for danske selskaber med faste driftssteder i udlandet, når koncernen har fravalgt in-ternational sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2.2. PersonerCFC-reglerne for personer med finansielle selskaber i ligningslovens § 16 H minder i storetræk om reglerne for selskaber. Der er imidlertid også enkelte væsentlige forskelle.Tærsklen for at blive omfattet af bestemmelsen er eksempelvis på linie med CFC-reglernefor selskaber, dvs. at bestemmelsen kun omfatter selskaber, som den skattepligtige kontrol-lerer (dvs. mindst 50 pct. ejerskab af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. stemmerettighe-derne), og hvor selskabet overvejende har mobile indkomster (mere end ½ af selskabetssamlede indkomster). Det er dog ikke en forudsætning, at selskabets finansielle aktiver ud-gør mere end 10 pct. af selskabets samlede aktiver.Desuden finder CFC-reglerne for fysiske personer kun anvendelse på kontrollerede uden-landske selskaber, som beskattes væsentligt lavere end danske selskaber (mindre end � afden danske beskatning). Til gengæld er der indført en særlig bestemmelse om selskaber iEU- og EØS-lande som følge af EF-domstolens dom i Cadbury Schweppes sagen.Den fysiske person (den danske skatteyder) kan således anmode om fritagelse for CFC-beskatning, for så vidt angår selskaber, som er hjemmehørende i en fremmed stat inden forSide 3
EU eller EØS. Den skattepligtige skal kunne dokumentere, at selskabet reelt er etableret iden pågældende stat og dér udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende CFC-indkomsten. Det er endvidere en forudsætning for fritagelse, at det er muligt via en dob-beltbeskatningsoverenskomst, bistandsdirektivet eller anden aftale om udveksling af oplys-ninger at verificere den skattepligtiges dokumentation vedrørende CFC-indkomsten.Endelig beskattes den skattepligtige person kun af selskabets CFC-indkomst, hvorimod sel-skaber beskattes af det finansielle selskabs samlede indkomst.
Side 4